MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Skolebørns trivsel hænger sammen med langtidsblodsukkeret

16. september 2020 Tilbage

Nyt dansk studie viser, at trivslen for skolebørn med type 1-diabetes hænger sammen med langtidsblodsukkeret. Mens velbehandlede skolebørn med diabetes generelt trives som deres kammerater, er det ikke tilfældet for børn med et for højt langtidsblodsukker.

Børn med type 1-diabetes har gennemsnitligt en lige så god trivsel som deres kammerater i skolen. Det viser en ny stor registerundersøgelse, som sundhedsøkonom Niels Skipper fra Aarhus Universitet står bag.

Hans hold har sammenholdt svarene i de nationale trivselsundersøgelser, som gennemføres i folkeskolen, med data fra diabetesregistret. På den måde har forskerne kunnet sammenligne trivslen hos børn med diabetes med børn uden diabetes.

Selvom forskerne ikke kender årsagssammenhængen, står det klart, at børn med diabetes og et højt langtidsblodsukker angiver en ringere trivsel. Det skal tages alvorligt, mener Diabetesforeningen.

- Børnene med diabetes minder rigtig meget om deres klassekammerater, når det kommer til trivsel. De føler sig ikke mobbet, de får den faglige hjælp, de har brug for, og de føler, at de klarer sig godt i skolen som børn uden diabetes. Faktisk synes de, at klassekammeraterne er lidt mere venlige og hjælpsomme end børn uden diabetes. Det er meget positivt, siger Niels Skipper.

Ringere trivsel

Studiet, der er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Diabetologia, sammenligner svarene fra 1.499 skolebørn med diabetes med svarene fra over 430.000 andre børn. Undersøgelsen dækker folkeskolens trivselsundersøgelser fra 2014-17 fra 4. til 9. klassetrin, altså børn i alderen fra 10-16 år.

Studiet afslører, at et dårligt reguleret blodsukker har betydning for trivslen: Børn med et langtidsblodsukker på 70 mmol/mol eller mere oplever at trives dårligere, at have mere mave-og hovedpine og angiver, at de selv synes, de klarer sig dårligere i skolen.

- Det er vigtigt at sige, at vi ikke kender årsagssammenhængen, men det står klart, at børn med et højt langtidsblodsukker har nogle udfordringer, der rækker ud over deres diabetesbehandling og får dem til at føle, at de ikke slår helt så godt til i skolen, siger Niels Skipper.

Vigtigt med fokus

Han oplyser, at gruppen af børn med det gennemsnitligt høje blodsukker hverken oplever mere mobning eller at deres klassekammerater er mindre venlige. Niels Skipper mener, at resultaterne understreger vigtigheden af, at både behandlere og voksne i skolen har fokus på børn med dårligt reguleret blodsukker.

Forskerne fra Aarhus Universitet har tidligere afdækket, at børn med diabetes generelt klarer sig lige så godt som deres kammerater fagligt set og har kigget på sammenhængen mellem børnenes langtidsblodsukker og deres mødres uddannelsesniveau. 

Faste kontaktpersoner kan løfte tryghed og trivsel

Den nye undersøgelse fra Aarhus Universitet understreger, der er behov for mere fokus på børn med diabetes i skoler og institutioner. Diabetesforeningen mener, at faste kontaktpersoner kan gøre det mere trygt for børnene, for deres forældre og for lærere og andre, der har ansvar for børnene i skoletiden:

- Nøglen til en mere tryg hverdag er en voksen, der tager ansvar. Vi mener, alle børn med type 1-diabetes bør have ret til at kontaktperson på deres skole, som de og deres forældre kan gå til. Det vil også være et vigtigt bidrag til også at løfte børnenes trivsel, siger politisk chef Ane Eggert Jackson i Diabetesforeningen.

Selv om studiet ikke afdækker årsagen til den ringere trivsel, som børn med et højt langtidsblodsukker oplever, mener Diabetesforeningen, at faste kontaktpersoner vil være en del af løsningen:

- Det er oplagt, at en fast kontaktperson giver en tryghed, der kan medvirke til et mere stabilt blodsukker i løbet af skoledagen. Derfor er jeg overbevist om, at de ansvarlige voksne, vi efterlyser, vil gøre trivslen for skolebørn med diabetes bedre, siger Ane Eggert Jackson.

Hun henviser til nye tal fra Diabetesforeningen, som viser, at næsten tre ud af fire børn har oplevet at stå uønsket alene med deres diabetes i skolen, og for næsten hvert femte barn gælder det hele tiden eller ofte. Kun 28 procent af skolebørn med diabetes har i dag tilknyttet en fast kontaktperson.

Læs mere i medlemsbladet: /aktuelt/medlemsblad/arkiv-over-medlemsblade/medlemsbladet-2020/september-2020.aspx

Af Michael Korsbæk mk@diabetes.dk

Grafik skolebørn

Børn med diabetes overlades til sig selv i skolen

Ny undersøgelse fra Diabetesforeningen viser, at mange forældre til børn med type 1-diabetes er utrygge ved skolens evne til at håndtere opgaven.
Læs artiklen om børn med diabetes i skolen

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes