Graviditetsdiabetes

Graviditetsdiabetes – eller gestationel diabetes – er en type diabetes, der opstår hos gravide, som ikke i forvejen har diabetes.

Hvad er graviditetsdiabetes?

Når du er gravid øges dit behov for insulin. Normalt vil din krop automatisk begynde at producere mere insulin, men nogle gravide er ikke i stand til at producere nok eller har en nedsat insulinfølsomhed.

Derfor får de graviditetsdiabetes. Tilstanden forsvinder som regel igen efter fødslen, men graviditetsdiabetes hænger sammen med en øget risiko for at få type 2-diabetes senere i livet.

Ved alle typer diabetes har du et for højt blodsukker, hvis du ikke får behandling. Behandlingen af graviditetsdiabetes består af mad, motion og/eller medicin. I 20-25 pct. at tilfældene vil der på et tidspunkt blive behov for behandling med insulin.

Målet med behandlingen er at opnå et gennemsnitsblodsukker, der er så tæt på det normale som muligt under graviditeten. Et normalt blodsukker kan svinge i løbet af en dag, men ligger typisk på 5-10 mmol.

Når du har graviditetsdiabetes kan du få udleveret en blodsukkermåler på hospitalet. Jævnlig blodsukkermåling kan hjælpe dig til at finde ud af, hvordan din krop reagerer på kost og motion, der begge har betydning for dit blodsukker. Du kan for eksempel se, hvad der sker, når du skruer på mængden og typen af kulhydrater, som er den del af maden, der får dit blodsukker til at stige – eller når du går en lang tur efter du har spist.

Symptomer på graviditetsdiabetes

Ofte er der ikke symptomer forbundet med graviditetsdiabetes, men hvis du under din graviditet gennem længere tid har forhøjet blodsukker uden at være klar over det, vil symptomerne typisk være:

Hyppig vandladning
Tørst
Træthed

Fordi der sjældent er symptomer, bliver der taget en urinprøve ved hvert besøg hos jordemoder og læge. Er der høj risiko for graviditetsdiabetes, vil den gravide tilbudt ekstra undersøgelser. Blandt andet screening i 24.-28. graviditetsuge med en såkaldt glukosebelastningstest eller oral glukose tolerance test (OGTT).

Hvordan screener man for graviditetsdiabetes?

Urinprøve

Som gravid får du taget en urinprøve ved hvert besøg hos jordemoder og læge.

Urinprøven viser blandt andet, om der er sukker (glukose) i urinen. Hvis der er sukker i urinprøven, vil du blive tilbudt en ”glukosebelastningstest”. Langt de fleste gravide har ikke graviditetsdiabetes, selvom der kan måles sukker i urinprøven.

Glukosebelastningstest

Alle, der er i risiko for at udvikle graviditetsdiabetes, bliver tilbudt en glukosebelastningstest, også selvom der ikke er målt sukker i urinprøven.

Ved en glukosebelastningstest undersøger man kroppens evne til at optage og omsætte sukker.

Hvornår skal man tage en glukosebelastningstest?
Gravide, der kun har én risikofaktor, får tilbudt testen i uge 27-30. Gravide, som tidligere har haft graviditetsdiabetes og gravide med to eller flere risikofaktorer, får tilbudt testen i både uge 14-20 og i uge 27-30.
Hvordan foregår testen?
Du skal være fastende – dvs. hverken have drukket eller spist 8 timer forinden. Ved testen drikker du en sukkeropløsning (75 g glukose opløst i 250 ml vand) og forholder dig herefter i ro. Efter 2 timer måler man blodsukkeret – hvis det er over 9,0 mmol/L er der tale om graviditetsdiabetes.

Spidskål Gulerødder Rødløg Bønner Persille

Kostråd til dig med graviditetsdiabetes

Har du fået konstateret graviditetsdiabetes, er din mad en af måderne, du holde blodsukkeret nede på. Her er nogle gode råd:

Selv om mad og drikke med højt indhold af kulhydrater får dit blodsukker til at stige, har du som gravid et øget behov for kulhydrater. Vælg primært kulhydrater med et højt indhold af kostfibre, som giver et mere stabilt blodsukker. Bl.a. grove grøntsager som kål, porrer og rodfrugter, og fuldkornsprodukter, som rugbrød, fuldkornspasta og -ris.
Spis mindre sukker – især fra sodavand, slik og kager. Det bidrager ikke med noget næringsmæssigt for dig eller dit barn, og det får dit blodsukker til at stige.
Spis madvarer med umættede fedtsyrer, og spis fisk, gerne flere gange ugentligt.
Se myndighedernes anbefalinger om mad til gravide

Kontrol efter graviditet og fødsel

Efter du har haft graviditetsdiabetes, har du øget risiko for at udvikle type 2-diabetes, og derfor lyder anbefalingen, at du screenes 2-3 måneder efter fødslen med en glukosebelastningstest.

Det er den praktiserende læge, der ved undersøgelsen otte uger efter fødslen, arrangerer testen.

Bliv jævnligt undersøgt for type 2-diabetes

Har du haft graviditetsdiabetes, er anbefalingen desuden, at du med 1-3 års mellemrum bliver undersøgt for type 2-diabetes hos egen læge. Symptomerne på type 2-diabetes er ofte svage og kan forveksles med andre ting.

Dine rettigheder og mulighed for tilskud

Kommunerne bevilliger ikke hjælpemidler ved graviditetsdiabetes, fordi det er en midlertidig lidelse. Sygehuse og ambulatorier kan ofte hjælpe, så spørg der, hvor du har fået lavet din glukosebelastningstest.

Hvis du skal have medicinsk behandling for din graviditetsdiabetes, så gælder de almindelige tilskudsregler for medicin.

Læs mere om dine muligheder for tilskud

Hvorfor får man graviditetsdiabetes?

Risikoen for at udvikle graviditetsdiabetes er større, hvis du:

har overvægt (BMI over 27)
har diabetes i den nærmeste familie
tidligere har haft graviditetsdiabetes
tidligere har født et stort barn (over 4,5 kg)

Risiko for moren

Som gravid har du en øget risiko for en række komplikationer både under graviditeten, i forbindelse med fødslen og senere i livet:

Et stort barn (makrosomi), som kan øge risikoen for skulderdystoci (skuldrene sætter sig fast under fødslen) og derfor anbefales flere kvinder kejsersnit
For tidlig fødsel (før graviditetsuge 37)
Svangerskabsforgiftning
Hjerte-kar-sygdomme senere i livet
Type 2-diabetes senere i livet. Ca. 50 pct. af dem, der har haft graviditetsdiabetes vil udvikle type 2-diabetes indenfor 10 år.
Få inspiration til at forebygge type 2-diabetes

Risiko for barnet

Ved graviditetsdiabetes er der en øget risiko for, at barnet både under fødslen og senere i livet kan få komplikationer:

Gulsot hos den nyfødte
Lavt blodsukker hos den nyfødte i perioden lige efter fødslen
Overvægt senere i livet
Type 2-diabetes senere i livet. Her er barnets risiko 4-8 gange større end hos børn af kvinder, der ikke havde graviditetsdiabetes

Har du spørgsmål om diabetes?

Vi sidder klar til at besvare dine spørgsmål.

Ring 63 12 14 16

Diabetesrådgiverne