Gravid Mor

Hvad er graviditetsdiabetes (gestationel diabetes)?

Har du fået at vide, at du har graviditetsdiabetes eller graviditetssukkersyge? Og undrer du dig nu over, hvad det betyder for dig og dit barn?

Graviditetsdiabetes er den midlertidige diabetes, der kan ramme gravide. Graviditetsdiabetes kaldes også graviditetssukkersyge, svangerskabsdiabetes og gestationel diabetes, og er en af de hyppigste komplikationer til graviditet i Europa.

Hvorfor får nogle kvinder graviditetsdiabetes?

Graviditetsdiabetes skyldes ofte overvægt, men også andre faktorer spiller ind. Du kan sagtens få graviditetsdiabetes, selvom du er slank og lever sundt. For eksempel har du en øget risiko, hvis en af dine forældre har diabetes.

Symptomer på graviditetsdiabetes

Symptomerne på graviditetsdiabetes er de samme som for type 2-diabetes:

  • Hyppig vandladning
  • Tørst

Ofte mærker du faktisk ingen symptomer. Det er derfor laver alle gravide skal give en urinprøve ved hvert jordemoder- og lægebesøg. Nogle gravide har øget risiko for graviditetsdiabetes, og de får derfor tilbudt ekstra undersøgelser. 

Behandling af graviditetsdiabetes

Som regel er indsatsen i behandlingen af graviditetsdiabetes en sund livsstil i form af sund mad og motion.
Der er dog omkring 20-25 % af dem, der får konstateret graviditetsdiabetes, som også får behov for insulin i forløbet.

Målet med behandlingen er, at du har et blodsukker så tæt på det normale som muligt under graviditeten. Det mindsker risikoen for komplikationer for dig og dit barn. Fosteret kan blive let overvægtigt, hvis blodsukkeret ligger for højt. 

Screening for graviditetssdiabetes

    Screening for graviditetssdiabetes
  • Urinprøve og glukosebelastningstest

    + -

    Som gravid får du taget en urinprøve hver gang, du er ved jordemoder eller læge. Urinprøven viser blandt andet, hvis der er sukker i urinen. Har du sukker i urinen, skal du til yderligere en undersøgelse i form af en glukosebelastningstest (også kaldet sukkerbelastningstest). De fleste gravide med sukker i urinen har dog ikke graviditetsdiabetes.

    Alle med bare én enkelt risikofaktor tilbydes glukosebelastningstest, også selvom de ikke har haft sukker i urinen ved jordemoderbesøgene.

  • Glukosebelastningstest

    + -

    Glukosebelastning betyder sukkerbelastning. Her tester lægen, om din krop optager sukkeret i cellerne, eller om sukkeret bliver i blodet og urinen. 

    Du skal møde fastende på afdelingen - dvs. du hverken må have drukket eller spist. Når du møder op får du en sukkeropløsning, du skal drikke. Herefter skal du holde dig i ro i to timer. 

    Efter to timer får du målt dit blodsukker. Er dit blodsukker 9,0 eller derover, betyder det, at du har graviditetsdiabetes. 

    Sukkeropløsningen smager ikke særlig godt, og fordi du skal vente to timer på at få målt dit blodsukker, kan tiden føles lang. Det er derfor en god idé at medbringe en bog eller lignende, så du kan aflede tankerne. 

    Hvornår skal man have lavet glukosebelastningstest?

    Der er forskel på, hvornår og hvor tit du skal have lavet glukosebelastningstest. Har du haft sukker i urinen ved et læge- eller jordemoderbesøg, skal du til glukosebelastningstest. 

    Gravide, som tidligere har haft graviditetsdiabetes samt gravide med to eller flere risikofaktorer, får tilbudt en glukosebelastningstest i både uge 14-20 og i uge 27-30.

    Gravide med kun én risikofaktor får tilbudt en glukosebelastningstest i uge 27-30.

    Husk på, at læge og jordemoder under hele graviditeten holder øje med, om du har sukker i urinen. Du behøver derfor ikke være bange for, at de overser noget. 

Risikofaktorer for at få graviditetsdiabetes

I Danmark opstår graviditetsdiabetes ved 3-4 % af alle graviditeter (Kilde: Sundhed.dk).

Du har øget risiko for at få graviditetsdiabetes, hvis du:

  • Er overvægtig (BMI over 27)
  • Har diabetes i familien - det gælder både type 1- og type 2-diabetes hos forældre, bedsteforældre, søskende og egne børn
  • Har højt sukkerindhold i urinen - det er derfor, man tester det under hele graviditeten
  • Tidligere har haft graviditetsdiabetes. Har du haft graviditetsdiabetes ved din sidste graviditet, er der stor sandsynlighed for, at du får det igen.
  • Tidligere har født et barn på over 4,5 kg


Selvom du lever sundt, er du stadig i højere risiko for graviditetsdiabetes, hvis du kan sige ja til bare én af ovenstående risikofaktorer.

Når du har graviditetsdiabetes, så spis:

  • Mad med kulhydrater, med et højt indhold af kostfibre – bl.a. grove grøntsager som kål, porrer og rodfrugter, og fuldkornsprodukter, som rugbrød, fuldkornspasta og -ris.
  • Mad med gode fedtsyrer, altså det sunde fedt som findes i bl.a. planteolier som oliven- og rapsolie, samt avocado, nødder og mandler.
  • Fisk, gerne flere gange ugentligt. Fisk, især de fede som laks, makrel og sild, er også en kilde til det sunde fedt. Undgå de store rovfisk, og spis højst 1 dåse tun om ugen.
  • Mindre sukker – især fra sodavand, slik og kager. Det bidrager ikke med noget næringsmæssigt, og det får dit blodsukker til at stige.


Gå på opdagelse i vores lækre opskrifter, og få inspiration til, hvordan du kan lave retter med efter vores diabetesvenlige kostråd.

Kilde: 1. Gestationel diabetes (GDM), sundhed.dk