Gravid Med Diabetes 1

Graviditetsdiabetes - gestationel diabetes

30-40 pct. af alle gravide i Danmark bliver screenet for graviditetsdiabetes. Er du en af dem, kan du blive klogere på graviditetsdiabetes her.

Hvad er graviditetsdiabetes?

Graviditetsdiabetes er en type diabetes, der opstår hos gravide, som ikke i forvejen har diabetes.

Under graviditeten øges behovet for insulin, og normalt vil kroppen automatisk begynde at producere mere insulin, men nogle gravide er ikke i stand til at producere nok. Derfor udvikler de graviditetsdiabetes. Tilstanden forsvinder som regel igen efter fødslen.

Graviditetsdiabetes er en af de hyppigste komplikationer ifm. graviditet i Europa.

Hvorfor får man graviditetsdiabetes?

Risikoen for at udvikle graviditetsdiabetes er større, hvis den gravide:

  • har overvægt (BMI over 27)
  • har diabetes i den nærmeste familie
  • tidligere har haft graviditetsdiabetes
  • tidligere har født et stort barn (over 4,5kg)

Øget behov for insulin når man er gravid

Når man er gravid, vil kroppen normalt begynde at producere mere insulin. Får man graviditetsdiabetes, skyldes det derfor, at man enten har nedsat produktion af insulin eller nedsat følsomhed overfor insulin.

Symptomer på graviditetsdiabetes

Ofte er der ikke symptomer forbundet med graviditetsdiabetes, men hvis den gravide gennem længere tid har forhøjet blodsukker uden at være klar over det, vil symptomerne typisk være:

  • Hyppig vandladning
  • Tørst
  • Træthed

Fordi der sjældent er symptomer, bliver der taget en urinprøve ved hvert besøg hos jordemoder og læge. Er der høj risiko for graviditetsdiabetes, vil den gravide tilbudt ekstra undersøgelser. Blandt andet screening i 24.-28. graviditetsuge med en såkaldt glukosebelastningstest eller oral glukose tolerance test (OGTT).

Familie Tegner

Risiko for moren

Den gravide har en øget risiko for en række komplikationer både under graviditeten, i forbindelse med fødslen og senere i livet:

  • Et stort barn (makrosomi), som kan øge risikoen for skulderdystoci (skuldrene sætter sig fast under fødslen) og derfor anbefales flere kejsersnit
  • For tidlig fødsel (før graviditetsuge 37)
  • Svangerskabsforgiftning
  • Hjerte-kar-sygdomme senere i livet
  • Type 2-diabetes senere i livet. Ca. 50 pct. af dem, der har haft graviditetsdiabetes vil udvikle type 2-diabetes indenfor 10 år.
Søskende

Risiko for barnet

Ved graviditetsdiabetes er der en øget risiko for, at barnet både under fødslen og senere i livet kan få komplikationer:

  • Gulsot hos den nyfødte
  • Lavt blodsukker hos den nyfødte i perioden lige efter fødslen
  • Overvægt senere i livet
  • Type 2-diabetes senere i livet. Her er barnets risiko 4-8 gange større end hos børn af kvinder, der ikke havde graviditetsdiabetes

Finde inspiration til at forebygge type 2-diabetes

Hvordan screener man for graviditetsdiabetes?

Urinprøve

Gravide får taget en urinprøve ved hver besøg hos jordemoder og læge.

Urinprøven viser blandt andet, om der er sukker (glukose) i urinen. Hvis der er sukker i urinprøven, vil man følge op med en ”glukosebelastningstest”. Langt de fleste gravide har ikke graviditetsdiabetes, selvom der kan måles sukker i urinprøven.

Glukosebelastningstest

Alle, der er i risiko for at udvikle graviditetsdiabetes, bliver tilbudt en glukosebelastningstest, også selvom der ikke er målt sukker i urinprøven.

Ved en glukosebelastningstest undersøger man kroppens evne til at optage og omsætte sukker.

Hvornår skal man tage en glukosebelastningstest?
Gravide, der kun har én risikofaktor, får tilbudt testen i uge 27-30

Gravide, som tidligere har haft graviditetsdiabetes og gravide med to eller flere risikofaktorer, får tilbudt testen i både uge 14-20 og i uge 27-30.

 

Spidskål Gulerødder Rødløg Bønner Persille

Kostråd til dig med graviditetsdiabetes

Har du fået konstateret graviditetsdiabetes, kan du selv gøre en del ved at skrue på kosten. Her er nogle gode råd:

  • Spis mad med kulhydrater og et højt indhold af kostfibre. Bl.a. grove grøntsager som kål, porrer og rodfrugter, og fuldkornsprodukter, som rugbrød, fuldkornspasta og -ris
  • Brug madvarer med gode fedtsyrer, altså det sunde fedt. Bl.a. planteolier som oliven- og rapsolie, samt avocado, nødder og mandler.
  • Spis fisk, gerne flere gange ugentligt. Især de fede som laks, makrel og sild, er også en kilde til det sunde fedt. Undgå de store rovfisk, og spis højst 1 dåse tun om ugen.
  • Spis mindre sukker – især fra sodavand, slik og kager. Det bidrager ikke med noget næringsmæssigt, og det får dit blodsukker til at stige.

Kontrol efter graviditet og fødsel

Efter at have haft graviditetsdiabetes er der øget risiko for at udvikle type 2-diabetes, og derfor lyder anbefalingen, at gravide screenes 2-3 måneder efter fødslen med en glukosebelastningstest.

Det er den praktiserende læge, der ved undersøgelsen otte uger efter fødslen arrangerer testen.

Bliv jævnligt undersøgt for type 2-diabetes

Har man haft graviditetsdiabetes, er anbefalingen desuden, at man med 1-3 års mellemrum bliver undersøgt for type 2-diabetes hos egen læge.

Fem Diabetesrådgivere

Har du spørgsmål om diabetes?

Vi sidder klar til at besvare dine spørgsmål.