Graviditetsdiabetes - gestationel diabetes

30-40 pct. af alle gravide i Danmark bliver screenet for graviditetsdiabetes. Er du en af dem, kan du blive klogere på graviditetsdiabetes her.

Hvad er graviditetsdiabetes?

Graviditetsdiabetes er en type diabetes, der opstår hos gravide, som ikke i forvejen har diabetes.

Under graviditeten øges behovet for insulin, og normalt vil kroppen automatisk begynde at producere mere insulin, men nogle gravide er ikke i stand til at producere nok. Derfor udvikler de graviditetsdiabetes. Tilstanden forsvinder som regel igen efter fødslen.

Graviditetsdiabetes er en af de hyppigste komplikationer ifm. graviditet i Europa.

Graviditetsdiabetes i tal

I Danmark bliver mellem 30-40 pct. af alle gravide indkaldt til screening for graviditetsdiabetes.

3-4 pct. af de screenede får konstateret graviditetsdiabetes
Omkring 5-6 pct. af disse vil have graviditetsdiabetes pga. en mutation i et MODY-gen – også kaldet MODY-diabetes.
Læs mere om MODY her

Hvorfor får man graviditetsdiabetes?

Risikoen for at udvikle graviditetsdiabetes er større, hvis den gravide:

har overvægt (BMI over 27)
har diabetes i den nærmeste familie
tidligere har haft graviditetsdiabetes
tidligere har født et stort barn (over 4,5kg)

Øget behov for insulin når man er gravid

Når man er gravid, vil kroppen normalt begynde at producere mere insulin. Får man graviditetsdiabetes, skyldes det derfor, at man enten har nedsat produktion af insulin eller nedsat følsomhed overfor insulin.

Symptomer på graviditetsdiabetes

Ofte er der ikke symptomer forbundet med graviditetsdiabetes, men hvis den gravide gennem længere tid har forhøjet blodsukker uden at være klar over det, vil symptomerne typisk være:

Hyppig vandladning
Tørst
Træthed

Fordi der sjældent er symptomer, bliver der taget en urinprøve ved hvert besøg hos jordemoder og læge. Er der høj risiko for graviditetsdiabetes, vil den gravide tilbudt ekstra undersøgelser. Blandt andet screening i 24.-28. graviditetsuge med en såkaldt glukosebelastningstest eller oral glukose tolerance test (OGTT).

Har du allerede diabetes?

Er du gravid, og har du i forvejen diabetes, kan du blive klogere på graviditet og diabetes her:

Gravid med type 1-diabetes

Gravid med type 2-diabetes

Risiko for moren

Den gravide har en øget risiko for en række komplikationer både under graviditeten, i forbindelse med fødslen og senere i livet:

Et stort barn (makrosomi), som kan øge risikoen for skulderdystoci (skuldrene sætter sig fast under fødslen) og derfor anbefales flere kejsersnit
For tidlig fødsel (før graviditetsuge 37)
Svangerskabsforgiftning
Hjerte-kar-sygdomme senere i livet
Type 2-diabetes senere i livet. Ca. 50 pct. af dem, der har haft graviditetsdiabetes vil udvikle type 2-diabetes indenfor 10 år.

Risiko for barnet

Ved graviditetsdiabetes er der en øget risiko for, at barnet både under fødslen og senere i livet kan få komplikationer:

Gulsot hos den nyfødte
Lavt blodsukker hos den nyfødte i perioden lige efter fødslen
Overvægt senere i livet
Type 2-diabetes senere i livet. Her er barnets risiko 4-8 gange større end hos børn af kvinder, der ikke havde graviditetsdiabetes

Finde inspiration til at forebygge type 2-diabetes

Hvordan screener man for graviditetsdiabetes?

Urinprøve

Gravide får taget en urinprøve ved hver besøg hos jordemoder og læge.

Urinprøven viser blandt andet, om der er sukker (glukose) i urinen. Hvis der er sukker i urinprøven, vil man følge op med en ”glukosebelastningstest”. Langt de fleste gravide har ikke graviditetsdiabetes, selvom der kan måles sukker i urinprøven.

Glukosebelastningstest

Alle, der er i risiko for at udvikle graviditetsdiabetes, bliver tilbudt en glukosebelastningstest, også selvom der ikke er målt sukker i urinprøven.

Ved en glukosebelastningstest undersøger man kroppens evne til at optage og omsætte sukker.

Hvornår skal man tage en glukosebelastningstest?
Gravide, der kun har én risikofaktor, får tilbudt testen i uge 27-30

Gravide, som tidligere har haft graviditetsdiabetes og gravide med to eller flere risikofaktorer, får tilbudt testen i både uge 14-20 og i uge 27-30.

Hvordan foregår testen?

Den gravide være fastende – dvs. hverken have drukket eller spist 8 timer forinden.

Ved testen drikker den gravide en sukkeropløsning (75 g. glukose opløst i 250 ml. vand) og forholder sig herefter i ro. Efter 2 timer måler man blodsukkeret – hvis det er over 9,0 mmol/L er der tale om graviditetsdiabetes.

Hvordan behandles graviditetsdiabetes?

Har man graviditetsdiabetes, er anbefalingen, at man følger en sund livsstil. I 20-25 pct. at tilfældene vil der på et tidspunkt dog blive behov for behandling med insulin.

Målet med behandlingen er at opnå et gennemsnitsblodsukker der er så tæt på det normale som muligt under graviditeten.

Spidskål Gulerødder Rødløg Bønner Persille

Kostråd til dig med graviditetsdiabetes

Har du fået konstateret graviditetsdiabetes, kan du selv gøre en del ved at skrue på kosten. Her er nogle gode råd:

Spis mad med kulhydrater og et højt indhold af kostfibre. Bl.a. grove grøntsager som kål, porrer og rodfrugter, og fuldkornsprodukter, som rugbrød, fuldkornspasta og -ris
Brug madvarer med gode fedtsyrer, altså det sunde fedt. Bl.a. planteolier som oliven- og rapsolie, samt avocado, nødder og mandler.
Spis fisk, gerne flere gange ugentligt. Især de fede som laks, makrel og sild, er også en kilde til det sunde fedt. Undgå de store rovfisk, og spis højst 1 dåse tun om ugen.
Spis mindre sukker – især fra sodavand, slik og kager. Det bidrager ikke med noget næringsmæssigt, og det får dit blodsukker til at stige.

Kontrol efter graviditet og fødsel

Efter at have haft graviditetsdiabetes er der øget risiko for at udvikle type 2-diabetes, og derfor lyder anbefalingen, at gravide screenes 2-3 måneder efter fødslen med en glukosebelastningstest.

Det er den praktiserende læge, der ved undersøgelsen otte uger efter fødslen arrangerer testen.

Bliv jævnligt undersøgt for type 2-diabetes

Har man haft graviditetsdiabetes, er anbefalingen desuden, at man med 1-3 års mellemrum bliver undersøgt for type 2-diabetes hos egen læge.

Dine rettigheder og mulighed for tilskud

Kommunerne bevilliger ikke hjælpemidler ved graviditetsdiabetes, fordi det er en midlertidig lidelse. Sygehuse og ambulatorier kan ofte hjælpe, så spørg der, hvor du har fået lavet din glukosebelastningstest.

Hvis du skal have medicinsk behandling for din graviditetsdiabetes, så gælder de almindelige tilskudsregler for medicin.

Læs mere om dine muligheder for tilskud

Har du spørgsmål om diabetes?

Vi sidder klar til at besvare dine spørgsmål.

Ring 63 12 14 16

Diabetesrådgiverne