MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Diabetes og psyken

Du er ikke alene

Kan du genkende dig selv i nogle af teksterne, skal du vide, at du langt fra er alene. Angst, depression og diabetesstress med videre er lidelser, som flere med diabetes genkender i stor eller lille grad.

Kilde: Peyrot M, Rubin RR, Lauritzen, Snoek FJ, Matthews DR, Skovlund SE. "Psychosocial problems and barriers to improved diabetes management: results of the Cross-National Diabetes Attitudes, Wishes and Needs (DAWN) Study. Diabet Med 2005.

At leve med diabetes påvirker menneskers liv både fysisk som psykisk. I det etablerede behandlingssystem er der oftest fokus på de fysiske aspekter ved diabetes – medicin, måling, mad og motion. Hvorimod mere komplekse problemstillinger som psykiske udfordringer har en mere tilbagetrukket rolle.

Diabetes kræver overskud, omhu, planlægning og indsigt. Alt sammen noget der er svært at håndtere og overskue, hvis du ikke har det godt. Din psykiske trivsel har stor indflydelse på, hvor godt du lever med din diabetes. 

Du står selv for behandlingen af din diabetes i 99 procent af tiden. Det konstante arbejde og følelsen af aldrig at have fri kan være anstrengende, og kan for nogle føre til, at de kører træt i at tage hensyn til deres diabetes. Det er derfor afgørende, at du trives både fysisk og psykisk.

Vi er forskellige

Vi er alle sammen forskellige og har forskellige reaktioner på diabetes. Der er ikke nogen reaktion, der er rigtig eller forkert. Det centrale er, at du passer godt på hele dig – både dit fysiske og psykiske helbred.

Når du har diabetes, er det ikke ensbetydende med, at du også rammes psykisk. Langt de fleste lever godt med deres diabetes i langt det meste af tiden. Men de psykiske aspekter er vigtige at vide noget om, fordi der er en sammenhæng imellem at have diabetes og det psykiske overskud/velvære.

Mange unge går til psykolog

Det sværeste tidspunkt at have type 1-diabetes på er ofte, når du er mellem 15 og 25 år, fordi det er der, du skal lære at blive voksen og tage ansvar. Diabetes er ofte en ekstra belastning oven i alt det andet, som du skal forholde dig til.

Gode råd

  • Fortæl dine behandlere - diabeteslægen, diabetessygeplejersken eller egen læge - hvad der er svært og bed dem om at hjælpe dig.
  • Søg viden: En hel del bekymringer handler om utryghed og stress over ikke helt at kende fakta og have vished over for eksempel risikoen for følgesygdomme.
  • Vær åben og involver omgivelserne. Trætheden og de psykiske problemer er ofte en bivirkning til en krævende diabetesbehandling, ikke et personligt problem eller nederlag.
  • Brug dine pårørende og dit netværk. De lever sammen med din diabetes hver eneste dag. Fortæl, hvilken støtte du ønsker - ro, forståelse, sparring eller konkret hjælp.
  • Brug Diabetesforeningens rådgivningstilbud - for eksempel rådgivningstelefonen og diabeteslinjen. Hvis du bliver bevidst om din situation og valgmuligheder, kan det være med til at løse op.
  • Opsøg fællesskab og støtte fra andre med diabetes. Det reducerer diabetesstress, uro og nedtrykthed, viser ny forskning. Diabetesforeningens type 1-netværksgrupper, type 1-kurser og de regionale ungegrupper er nogle af mulighederne.
  • På Facebook findes mange lukkede diabetesgrupper, bl.a. Diabetes Type 1. På bloggen Diabetes Stories kan læse om andre diabetikeres op - og nedture.
  • Der kan være ting, som du ikke bryder dig om, at andre skal være en del af. Det er også helt ok. 

Reagér hvis...

  • din livskvalitet og energi er belastet i en grad, så du hænger i med det yderste for at passe job og familie.
  • diabetes afholder dig fra at være social eller gøre andre ting, du holder af, fordi det er blevet belastende og besværligt.
  • du ofte er nedtrykt eller føler selvbebrejdelse og skyld.
  • du synes, at du konstant skal ligge for højt i blodsukker for at føle dig på den sikre side.
  • du føler dig presset til at måle blodsukker utallige gange om dagen.

Kilder: Diabetesforeningens undersøgelse om diabetes og psyken. Tallene bygger på 812 besvarelser fra Diabetespanelet i maj 2014. "Et bedre liv med diabetes - en psykologisk håndbog" af Clea Bruun Johansen og Anne Hvarregaard Mose, Dansk Psykologisk Forlag, 2013. Overlæge dr. med. Søren Urhammer, Endokrinologisk Klinik, Frederiksberg Hospital. Ph.d. Lene Eide Joensen, Steno Diabetes Center. Interviews med diabeteslinjens rådgivere Dorte Vad og Anne Petersen. Rådgivningskonsulent Tina Linaa, Diabetesforeningen.

Psykologen: Sig højt, at du vil have det bedre

Anne Hvarregaard Mose: Diabetes belaster psyken, energien og humøret.
Læs interviewet med Anne

Diabetes og psyken

Denne folder handler om de psykiske udfordringer, der kan opstå, når du har diabetes. Pjecen sætter fokus på angst, depression, diabetesstress, acceptproblemer mm.

Hent folderen om diabetes og psyken

Læs mere

Acceptproblematikker

Angst

Depression

Diabetesstress

Spiseforstyrrelser

Ensomhed

Åbenhed

Her kan du hente styrke

Reaktioner på diagnosen

Til pårørende

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes