Forskerne har endnu ikke fundet ud af, hvad den præcise årsag er til, at nogle mennesker udvikler type 1-diabetes. Det, man ved er, at sygdommen er kronisk – det vil sige, at du har den resten af dit liv – og at man hverken kan forebygge eller helbrede type 1-diabetes.

Læs mere om symptomerne på type 1-diabetes

Insulin er helt vital for, at din krop kan udnytte energien fra den mad, du spiser. Hos en person uden type 1-diabetes producerer bugspytkirtlen automatisk den insulin, kroppen har brug for. Når du har type 1-diabetes, kan din bugspytkirtel ikke producere insulin, som du derfor selv må give dig resten af livet. For meget insulin eller højt aktivitetsniveau kan give lavt blodsukker, mens for lidt insulin giver højt blodsukker.

Læs mere om type 1-diabetes og blodsukkermåling

Målet for din behandling er, at du får så velreguleret en diabetes som muligt. Det vil sige et langtidsblodsukker, kolesteroltal og blodtryk så tæt på det normale, som det overhovedet er muligt. På den måde forebygger du risikoen for, at du får følgesygdomme. Når du har diabetes, står du for en stor del af behandlingen selv, blandt andet når du tager insulin.

Læs mere om behandling af type 1-diabetes

Den største årsag til, at følgesygdomme overhovedet opstår, er, at kolesteroltallet, blodtrykket og langtidsblodsukkeret over en længere periode ligger for højt. Det medfører nemlig forandringer og forsnævringer af kroppens små blodårer. Med tiden kan det føre til skader på øjne, nyrer, hjerte og nerver.  Risikoen for følgesygdomme stiger med det antal år, du har haft sygdommen, men er generelt faldet.

Læs mere om risikoen for følgesygdomme

Se tegningen i stort format