MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Tanken om at have et kronisk handicap var altså ikke fed

Først fik komikeren Michael “MC” Christiansen at vide, at han havde type 2-diabetes. Men han fik det egentlig ikke bedre og to år senere skiftede diagnosen så til type 1-diabetes. Diabetes er virkelig skidt, når man besvimer midt i det hele på grund af lavt blodsukker, fortæller han, der har vænnet sig til altid at have en Capri Sonne-juice – helst den med kirsebærsmag – inden for rækkevidde.

Foto: Claus Bjørn Larsen

Fortalt til Jacob Gyldenløve Aaen og er bragt i medlemsbladet februar 2018.  

I 2003 havde jeg fuld fart på og var i gang med at etablere mig som komiker. Midt i det hele begyndte jeg at tabe mig, jeg var tørstig hele tiden, skulle tisse meget og var træt. På det tidspunkt vidste jeg ikke, at jeg havde alle de klassiske tegn på diabetes. Jeg gik til min praktiserende læge. Han havde ikke helt styr på det og mente, at jeg havde type 2-diabetes vurderet på min alder. Han gav mig så de her piller (metformin og amaryl, red.), men jeg fik det egentlig ikke bedre. Jeg begyndte af tage maxdosis af pillerne og skar kraftig ned på mit indtag af kulhydrat. Lige meget hjalp det. Mit blodsukker blev ved med at være tordnende højt. Det var først, da jeg selv begyndte at sætte mig ind i, hvad diabetes er, at jeg blev sendt videre til hospitalet. Her kunne lægerne med det samme sige: “Det er da klart, du har det dårligt. Du har jo type 1-diabetes”. Det var i 2005.

HVEM?

Michael "MC" Christiansen, 43 år, skuespiller og komiker. Har type 1-diabetes. Bruger insulinpen, men skifter snart til pumpe. Blev nr. 2 ved DM i standup i 2001, kendt fra blandt Tjenesten på P3 og DR2. Har skrevet jokes til Gintberg på Kanten på DR1, Dybvaaaaad på TV2 Zulu og det ugeaktuelle satireshow "Tæt på Sandheden" med Jonatan Spang på DR2. Har siden 2001 været med til at lave kult-comedy-café-quizzen "Den Hvide Lektie". Bor i København med sin kæreste og sine tvillingedøtre på fem år.

Det var noget værre lort at have fået type 1-diabetes. Tanken om at have et kronisk handicap, der hæmmede mig, var altså virkelig ikke fedt. Samtidig var det rigtig dårlig timing, fordi jeg havde travlt med at forfølge min karriere og slå mit navn fast på comedy-scenen. Oveni det hele skulle jeg også forholde mig til, at mit blodsukker svingede helt vildt, fordi den insulin, jeg fik i starten, ikke passede ordentlig til mig. Det gjorde, at jeg flere gange fik akut lavt blodsukker og besvimede.

Mens jeg lavede “Tjenesten på P3”, væltede jeg omkuld midt i DR Byen på vej ned for at speake et radioindslag. Jeg har også prøvet at vågne op på et hotelværelse i Odense ved, at to ambulancefolk gav mig juice, lyste mig i øjnene, mens de spurgte, hvad mit navn var. Det var en rigtig lorte-situation, men jeg kom hurtigt frem til, at det ikke var noget, jeg kunne ændre på. Diabetes var jo nu en del af mit liv. Det var ligesom ’dealen’. Så måtte jeg prøve at få det hele til at fungere i stedet for at gå og græde over det.

I dag har jeg helt styr på min diabetes. Det skyldes blandt andet, at jeg har fået noget insulin, der passer bedre til mig. Men jeg har også taget et valg om ikke at stresse mig selv for meget. Når jeg både har diabetes og to børn, så er det ikke mig, der skal være den store tur-komiker, som rejser landet tyndt. Det passer bedre at være dem, der skriver jokes og laver alt det sjove indhold til de andre komikere. Så skal jeg ikke stresse rundt fra spillested til hotel og fra hotel til et nyt spillested.

Jeg synes ikke, at min diabetes fylder ret meget i min hverdag i dag. Men den er jo alligevel altid med mig, så jeg har lært at tage mine forholdsregler. Jeg sørger altid for, at der er en eller to af mine kolleger, der ved, at jeg har diabetes. Hvis jeg en dag sidder og sveder rigtig meget eller zoner ud af en samtale, så ved de, at det ikke er fordi, jeg har tømmermænd. Så er det fordi, jeg har lavt blodsukker, og måske bare skal have en cola med sukker.

Hvis jeg for eksempel skal på en TV-optagelse hele dagen, så sørger jeg altid for at have en god Capri Sonne i nærheden – du ved, den der klassiske, lidt tarvelige juice i en plastikpose nede fra kiosken. Det skal allerhelst være den med kirsebærsmag. Den allermest syntetiske af slagsen. Jeg har altid handskerummet i bilen fuld af dem. Der er også altid et par stykker med i træningstasken eller placeret andre strategiske steder. Det er sgu egentlig et meget godt tip til andre diabetikere: Bare fordel dine Capri Sonner rundt omkring dig, så du er på den sikre side”

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes