MIT DIABETESBLIV MEDLEM

"Vi skal tale om diabetes på en ny måde"

Den medicinske behandling af diabetes bliver bedre og bedre. Alligevel er det svært for rigtig mange at opnå en god blodsukkerregulering. Hvorfor? Fordi følelserne omkring diabetes ikke behandles, lyder budskabet fra den britiske psykologiprofessor Timothy Skinner, som i Danmark vil forsøge at gøre diabetesbehandlerne bedre til at tale med og støtte deres patienter.

Foto: Nils Meilvang

Tekst: Helen H. Heidemann

Livet med diabetes kræver konstant opmærksomhed og kontrol. Du kan være bange for at få følgesygdomme, angst for at få lavt blodsukker, du kan føle dig udmattet og træt. Du kan føle skyld og skam. Måske er diabetes årsagen til, at du døjer med depression.

Følelserne, der er forbundet ved at have diabetes, bliver ikke behandlet, og det er en kæmpe fejl, hvis man skal være i stand til at have et godt liv med diabetes og opnå en god blodsukkerregulering.

Sådan lyder budskabet fra den britiske psykologiprofessor Timothy Skinner, hvis speciale er diabetesstress – altså alle de svære følelser knyttet til diabetes. Han er ansat på Steno Diabetes Center Copenhagen og Københavns Universitet med det primære sigte at uddanne sundhedspersonale til at blive bedre til at støtte mennesker med diabetes – frem for det modsatte, som han ofte synes er tilfældet.

Om Timothy Charles Skinner

Billede mangler

Britisk professor i psykologi med speciale i diabetesstress. Ansat på Steno Diabetes Center Copenhagen og Institut for Psykologi på Københavns Universitet. Hans arbejde koncentrerer sig i især om at uddanne sundhedsprofessionelle til bedre at støtte mennesker med diabetes. Fokus er især på yngre med type 1-diabetes, støtte på arbejdspladsen, støtte til de patienter, der også har psykiske problemer, og diabetesstress relateret til følgesygdomme.

Fordømmende sprog

- Når en læge eller sygeplejerske for eksempel siger til en med type 2-diabetes: ”Du skal bare ændre din kost en lille smule, tage din medicin og dyrke lidt motion, så går det alt sammen”, så har du allerede lagt kimen til diabetesstress, fordi du samtidig siger, at hvis du ikke gør alle tre ting, så er du sikker på at dø langsomt, siger Timothy Skinner.

- Man skræmmer folk fra vid og sans, for ingen kan jo gøre alting på én gang. I stedet begynder folk at spise mere, motionere mindre og lader være med at tage medicinen. Man gør alt det, man ikke vil gøre mere af!

I Australien arbejdede Timothy Skinner fra 2007 til 2016 med metoder til, hvordan man kan reducere diabetesstress. Sproget er en af måderne, og på The Australian Centre for Behavioural Research in Diabetes var Timothy Skinner en af udviklerne bag et positionspapir om, hvordan man kan forbedre kommunikationen med og om mennesker med diabetes.

- Meget sprog omkring diabetes er fordømmende og negativt. Sproget omkring diabetes skal støtte folk med diabetes. Ikke det modsatte. Sproget skal øge motivationen og velværet. Negativt sprog om diabetes er demotiverende, ofte upræcist, og kan faktisk gøre skade, siger Timothy Skinner.

Med det udgangspunkt har Timothy Skinner startet facebooksiden emojifit Diabetes, der har over en halv million følgere. På siden postes kun opslag med et positivt og motiverende indhold.

- Jeg ved ikke, om det virker for folk. Men jeg kan konstatere, at det er den facebookgruupe for type 2-diabetes med allerflest følgere, og det tager jeg som udtryk for, at vi gør noget rigtigt!

Emojis skal motivere

Timothy Skinner står bag facebooksiden emojifit Diabetes, der har over en halv million følgere. På siden postes kun opslag med et positivt og motiverende indhold. Siden er tænkt som en hjælp til at støtte mennesker med type 2-diabetes. En app med samme navn er tilgængelig til androidtelefoner.

Følg facebookgruppen på https://www.facebook.com/pg/emojifitdiabetes/about/?ref=page_internal

Læs mere på emojifit.com.au

Angst og hjælpeløshed

Inspireret af bogen ”Fifty Shades of Grey” har Timothy Skinner identificeret ”Five shades of diabetesdistress” (fem nuancer af diabetesstress): ”Scared” (angst), ”Helpless” (hjælpeløshed), ”Alone” (ensomhed), ”Deprived” (afsavn) og ”Exhausted” (udmattelse).

Mennesker med type 1- og type 2-diabetes er begge under pres, vurderer Timothy Skinner. Belastningen er bare forskellig. Har man type 1-diabetes, sker der ofte en afvejning af, hvad der er værst: Er det for eksempel bedre at ligge for højt i blodsukker på arbejdspladsen for undgå hypoglykæmi (akut lavt blodsukker) for så til gengæld at risikere følgesygdomme om 30 år? Og for mennesker med type 2-diabetes handler det ofte om at skamme sig og føle skyld, fordi det er svært at tabe sig og ændre livsstil.

- Når en person med diabetes føler angst, er det for eksempel, fordi vedkommende kan være bange for at få følgesygdomme. Mange overvurderer imidlertid deres risiko, fordi vi hører og læser om følgesygdomme i alt for generelle vendinger. Derfor bør din behandler fortælle dig om din individuelle risiko. Når du hører om din faktiske risiko, falder diabetesstressen for de fleste. Man bliver mindre bange, fordi det er lettere at forholde sig til en konkret risiko end en generel, og det bliver lettere at finde ud af, hvad der er vigtigt at gøre for at mindske ens egen risiko, siger Timothy Skinner.

- Når folk føler hjælpeløshed, handler det tit om, at man ikke kan gøre alting: motionere, spise sundere, tabe sig. Eller fordi man får modsatrettet information fra diabetesbehandlerne og ikke ved, hvad man egentlig skal gøre, siger Timothy Skinner.

Hvor mange har diabetesstress?

Lav stress blandt danskere
24,4 procent blandt voksne danskere med type 1- eller type 2-diabetes har diabetesstress, viser den internationale undersøgelse DAWN2. 1.368 voksne med type 1-diabetes og 7.228 voksne med type 2-diabetes fra 17 lande har deltaget i undersøgelsen. Gennemsnittet for alle landes deltagere er, at 41 procent har diabetesstress. Danskerne hører altså til blandt de mindst ramte af diabetesstress.

Kilde: Ulla Møller Hansen et al.: Denmark’s comparative position regarding health status, healthcare provision, self-management and social support: Diabetes Attitudes, Wishes and Needs second study (DAWN2). Scandinavian Journal of Public Health, 2014.

Mange har haft brug for hjælp
I en undersøgelse foretaget blandt 812 medlemmer af Diabetesforeningens Diabetespanel i 2014 oplyste 5 ud af 10 (51 %) med type 1-diabetes og 4 ud af 10 (39 %) med type 2-diabetes, at de oplevede mistrivsel, stress, depression og angst som følge af diabetes og at de på et tidspunkt havde haft brug for hjælp til at håndtere psykiske eller trivselsmæssige problemer.

Kilde: Diabetesforeningens medlemsblad Diabetes, november 2014

Årsagen forsvinder ikke

Timothy Skinner ser en direkte parallel mellem diabetesstress hos den enkelte og det faktum, at langtidsblodsukrene generelt ikke er blevet nævneværdigt forbedret siden starten af 1990erne.

- Vi har fået bedre og mere effektiv medicin, vi har fået insulinpumper og sensorer, men det hjælper tilsyneladende ikke særlig meget på slutresultatet. Hvorfor ikke? Fordi folk er deprimerede og har diabetesstress og den del af diabetes bliver adresseret alt for lidt. Det er fint at forske i en kur og i ny medicin og teknologi, men det tager jo mange år at udvikle. Hvis vi virkelig skal hjælpe folk, skal vi hjælpe dem til at leve med diabetes. Årsagen til, at folk får diabetes, forsvinder jo heller ikke, selv om vi finder bedre måder at behandle diabetes på.

- Til gengæld kan vi begynde at tænke anderledes om diabetes. Og tale anderledes om diabetes. Gør vi det, vil det helt automatisk ændre måden vi har det på med diabetes.

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes