MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Graviditetsdiabetes

Har du fået at vide, at du har graviditetsdiabetes eller graviditetssukkersyge? Og undrer du dig nu over, hvad det egentlig er, og hvad det kan betyde for dig og for dit ufødte barn? Eller måske er du blevet indkaldt til en glukosebelastningstest og undrer dig over hvorfor, og hvad der nu skal ske?

Graviditetsdiabetes er den midlertidige diabetes, der kan ramme gravide. Graviditetsdiabetes kaldes også graviditetssukkersyge, svangerskabsdiabetes og gestationel diabetes, og er en af de hyppigste komplikationer til graviditet i Europa.

Hvorfor får nogle kvinder graviditetsdiabetes?

Graviditetsdiabetes skyldes primært overvægt, men også andre faktorer spiller ind. Du kan sagtens få graviditetsdiabetes, selvom du er slank og lever sundt. Vidste du for eksempel, at du har en øget risiko, hvis en af dine forældre har diabetes?

Symptomer på graviditetsdiabetes

Symptomerne på graviditetsdiabetes er de samme som for type 2-diabetes:

  • Hyppig vandladning
  • Tørst

Ofte mærker du ingen symptomer, og derfor laver alle gravide urinprøver ved hvert jordemoder- og lægebesøg. Nogle gravide har øget risiko for graviditetsdiabetes, og de får derfor tilbudt ekstra undersøgelser. 

Risikofaktorer for at få graviditetsdiabetes

Du har øget risiko for at få graviditetsdiabetes, hvis du:

  • Er overvægtig (BMI over 27)
  • Har diabetes i familien - det gælder både type 1- og type 2-diabetes hos forældre, bedsteforældre, søskende og egne børn
  • Har højt sukkerindhold i urinen - det er derfor, man tester det under hele graviditeten
  • Tidligere har haft graviditetsdiabetes. Har du haft graviditetsdiabetes ved din sidste graviditet, er der stor sandsynlighed for, at du får det igen. 
  • Tidligere har født et barn på over 4,5 kg

Selvom du lever sundt, er du stadig i højere risiko for graviditetsdiabetes, hvis du kan sige ja til bare én af ovenstående risikofaktorer. 

Hvor mange får graviditetsdiabetes?

I Danmark opstår graviditetsdiabetes ved 3-4 % af alle graviditeter1.

Screeningsprocessen: Urinprøver og glukosebelastningstest

Alle gravide får taget en urinprøve hver gang, de er ved jordemoder eller læge. Urinprøven viser blandt andet, hvis der er sukker i urinen. Har du sukker i urinen, skal du til yderligere en undersøgelse i form af en glukosebelastningstest (også kaldet sukkerbelastningstest). De fleste gravide med sukker i urinen har dog ikke graviditetsdiabetes. 

Alle med bare én enkelt risikofaktor tilbydes glukosebelastningstest, også selvom de ikke har haft sukker i urinen ved jordemoderbesøgene. 

Hvad er glukosebelastningstest, og hvordan foregår det?

Glukosebelastning betyder sukkerbelastning. Her tester lægen, om din krop optager sukkeret i cellerne, eller om sukkeret bliver i blodet og urinen. 

Du skal møde fastende på afdelingen - dvs. du hverken må have drukket eller spist. Når du møder op får du en sukkeropløsning, du skal drikke. Herefter skal du holde dig i ro i to timer. 

Efter to timer får du målt dit blodsukker. Er dit blodsukker 9,0 eller derover, betyder det, at du har graviditetsdiabetes. 

Sukkeropløsningen smager ikke særlig godt, og fordi du skal vente to timer på at få målt dit blodsukker, kan tiden føles lang. Det er derfor en god idé at medbringe en bog eller lignende, så du kan aflede tankerne. 

Hvornår skal man have lavet glukosebelastningstest?

Der er forskel på, hvornår og hvor tit du skal have lavet glukosebelastningstest. 

  • Har du haft sukker i urinen ved et læge- eller jordemoderbesøg, skal du til glukosebelastningstest. 
  • Gravide, som tidligere har haft graviditetsdiabetes og gravide med to eller flere risikofaktorer, skal have lavet glukosebelastningstest både i uge 14-20 og i uge 27-30
  • Gravide med kun én risikofaktor skal have lavet glukosebelastningstest i uge 27-30

Husk på, at læge og jordemoder under hele graviditeten holder øje med, om du har sukker i urinen. Du skal derfor ikke være bange for, at de overser noget. 

Behandling af graviditetsdiabetes

Som regel er indsatsen i behandlingen af graviditetsdiabetes en sund livsstil i form af: 

  • Sund mad
  • Motion

Der er dog omkring 20-25 % af dem, der får konstateret graviditetsdiabetes, som også får behov for insulin i forløbet.

Målet med behandlingen er, at du har et blodsukker så tæt på det normale som muligt under graviditeten. Hermed mindsker du risikoen for komplikationer for dig og dit barn. Fosteret bliver let overvægtigt, hvis blodsukkeret ligger for højt. 

Vægtøgning under graviditeten 

Din vægt før graviditeten har betydning for, hvor meget det passer til dig at tage på under hele graviditeten. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at:

  • Undervægtige (BMI under 18,5) tager 13-18 kg på
  • Normalvægtige (BMI 18,5-24,9) tager 10-15 kg på
  • Overvægtige (BMI 25-29,9) tager 8-10 kg på
  • Svært overvægtige (BMI på 30 eller derover) tager 6-9 kg på

Tal med din læge eller jordemoder, så du kan blive klogere på, hvad der ville være bedst for dig i din graviditet 

Du kan læse mere om generelle anbefalinger til gravide på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, herunder også om den daglige mad.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger til gravide

Idéer til sund mad 

Diabetesforeningen lægger vægt på, at den daglige mad er sund, velsmagende og varieret. Mange kan med fordel spise tre hovedmåltider og 2-3 mindre mellemmåltider. Følgende anbefalinger er generelle, og er baseret på de officielle kostråd fra Sundhedsstyrelsen.

Har du graviditetsdiabetes, anbefaler Diabetesforeningen: 

  • Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv
  • Begræns dit forbrug af fedtstof, særligt det mættede fedt (mest fra dyr).
  • Vælg umættet fedt f.eks. raps- og olivenolie, nødder, mandler m.m.
  • Spis fuldkornsprodukter f.eks. rugbrød og andet fuldkornsbrød, havregryn, fuldkornsris og -pasta.
  • Spis magert kød og fjerkræ dvs. højst 10 % fedt.
  • Spis fisk, gerne 350 g om ugen - heraf 200 g fed fisk. Undgå de store rovfisk som f.eks. tunbøf, oliefisk, sværdfisk. Det anbefales højst at spise 1 almindelig dåse tun om ugen.
  • Spis mange grøntsager, mindst 300 g om dagen.
  • Spis ca. 3 stk. frugt om dagen.

Læs mere om frugt og diabetes

Andre anbefalinger:

  • Drik dagligt cirka ½ liter mælk med højst 0,7 % fedt eller spis dagligt cirka ½ liter syrnet mælkeprodukt med højst 1,5 % fedt
  • Spar på sukkeret - især fra sodavand, slik og kager
  • Spis mad med mindre salt
  • Drik vand

Find lækre opskrifter

Download appen "Gravid med diabetes"

Det er muligt at søge mere information i den danske app ”Gravid med diabetes”, som tager udgangspunkt i anbefalingerne fra Center for Gravide med Diabetes på Rigshospitalet.

Download appen

Sascha udviklede type 2-diabetes efter anden graviditet

Sascha fik konstateret graviditetsdiabetes under sin anden graviditet i 2012, og har siden da udviklet type 2-diabetes.
Læs Saschas takeover

Johanne fik graviditetsdiabetes i 25. uge

Johanne fik konstateret graviditetsdiabetes i december 2015, da hun var gravid i 25. uge.
Læs Johannes takeover

Læs mere om:

Hvad betyder graviditetsdiabetes for mig?

Hvad betyder graviditetsdiabetes for mit barn?


Kilder: 

1. Gestationel diabetes (GDM), sundhed.dk

Hvad ved man om graviditetsdiabetes hos danske kvinder

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes