MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Diabetes og psyken

At leve med diabetes påvirker menneskers liv både fysisk som psykisk. I det etablerede behandlingssystem er der oftest fokus på de fysiske aspekter ved diabetes – medicin, måling, mad og motion. Hvorimod mere komplekse problemstillinger som psykiske udfordringer har en mere tilbagetrukket rolle.

Diabetes kræver overskud, omhu, planlægning og indsigt. Alt sammen noget der er svært at håndtere og overskue, hvis du ikke har det godt. Din psykiske trivsel har stor indflydelse på, hvor godt du lever med din diabetes. 

Du står selv for behandlingen af din diabetes i 99 procent af tiden. Det konstante arbejde og følelsen af aldrig at have fri kan være anstrengende, og kan for nogle føre til, at de kører træt i at tage hensyn til deres diabetes. Det er derfor afgørende, at du trives både fysisk og psykisk.

Vi er forskellige

Vi er alle sammen forskellige og har forskellige reaktioner på diabetes. Der er ikke nogen reaktion, der er rigtig eller forkert. Det centrale er, at du passer godt på hele dig – både dit fysiske og psykiske helbred.

Når du har diabetes, er det ikke ensbetydende med, at du også rammes psykisk. Langt de fleste lever godt med deres diabetes i langt det meste af tiden. Men de psykiske aspekter er vigtige at vide noget om, fordi der er en sammenhæng imellem at have diabetes og det psykiske overskud/velvære.

Læs mere om diabetes og psyken

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes