MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Tænder

De mest almindelige problemer, mennesker med diabetes oplever i mundhulen, er tandkødsbetændelse og paradentose.

Undersøgelser har vist, at mennesker med diabetes med langvarige forhøjede blodsukkerværdier oftere får tandkødsbetændelse og paradentose. Sygdommene er ofte alvorlige hos folk med diabetes, bl.a. fordi sår i munden kan have sværere ved at hele.

Andre mundlidelser som nedsat spytproduktion, svampeinfektioner og mundtørhed kan også opstå. Derudover skal du passe på huller i tænderne.

Der er desuden en sammenhæng mellem alvorlige paradentoseskader og udviklingen af følgesygdomme som nyresygdom og hjertekarsygdom.

Hvad er tandkødsbetændelse?

Tandkødsbetændelse opstår, fordi tænder og tandkød ikke bliver holdt rene nok. Langs tandkødet og i tandkødslommerne vokser der mange bakterier, og efter bare 24 timer uden tandbørstning er der dannet bakteriebelægninger, som kan give betændelse i tandkødet.

Hvis belægningerne får lov til at sidde længe, kan de forkalkes til tandsten. De sætter sig oftest bagved fortænderne i undermunden og ud for kindtænderne i overmunden.

Sundt tandkød er blegrødt, stramt og fast, og overfladen er let nubret. Tandkødet ligger stramt ind til tænderne, og det bløder ikke ved tandbørstning.

Usundt tandkød er rødt og hævet, det bløder ofte ved tandbørstning, og det kan være ømt.

  • Regelmæssige undersøgelser hos tandlægen er meget vigtige.
  • Det er nødvendigt at få tandrensninger, så tandsten og bakterier i tandkødslommerne bliver fjernet.
  • Symptomerne ved tandkødsbetændelser er blødning og ømhed ved både tandbørstning, og når du spiser. 
  • Paradentose giver først symptomer, når tilstanden er meget langt fremskreden. Det sker i form af løse tænder. 
  • Blødning kan være et forvarsel om, at der er paradentose i optræk, og du bør derfor opsøge sin tandlæge. 

Hvad er paradentose?

Hvis tandkødsbetændelsen ikke stoppes, vil betændelsen i mange tilfælde arbejde sig ned langs tandroden og angribe tandknoglen. Så har du udviklet paradentose.

Du skal have haft diabetes i mange år, før man kan tale om, at paradentosen påvirkes direkte af diabetes.

Ved paradentose kan tænderne miste sit fæste i kæben. Tænderne bliver derfor løse og kan til sidst falde ud. Du kan have fremskreden paradentose uden selv at kunne mærke det. Tænderne er måske lidt løse og tandkødet lidt ømt, men der er ikke nødvendigvis tandpine. Der kan være dårlig smag i munden, måske dårlig ånde, og det kan bløde, når man børster tænder. Men det er som sagt ikke sikkert, at du mærker noget.

En alvorlig paradentose kan være et varsel om andre følgesygdomme som nyre- eller hjertesygdom. Bliv derfor tjekket for følgesygdomme hos din læge, hvis du får konstateret paradentose.

Andre tandlidelser

Andre tandlidelser er karies, svampeinfektioner, nedsat spytfunktion og smagsforstyrrelser.

Karies

Mennesker med diabetes har større risiko for at få karies (huller i tænderne). Det skyldes det forhøjede sukkerniveau i spyttet. Du bør derfor undgå for højt blodsukker og sukkerholdig mad.

Svampeinfektioner

Sammen med en regelmæssig mundhygiejne holder kroppens eget forsvar sædvanligvis bakterier, vira og svampe i skak. Men nogle gange formerer de sig og kan overvinde kroppens forsvar. Så kan du udvikle en svampeinfektion i munden.

Mennesker med diabetes med en høj blodglukose har oftere problemer med svampeinfektioner i munden. Svampen (Candida) kan formere sig kraftigt og hurtigt, hvis der er meget sukker i spyttet, eller hvis man har en protese med dårlig pasform.

Infektionen viser sig normalt ved en ildrød slimhinde samt sår og smerter i munden. Svampeinfektioner kan behandles med en langvarig tabletbehandling.

Nedsat spytfunktion

Tør mund ses ofte hos mennesker med diabetes. Tørheden irriterer slimhinderne i munden, og derfor bliver mundhulen ofte betændt og smertende. Hvis der ikke er nok spyt i munden, får bakterierne bedre betingelser, og tørhed i munden øger derfor risikoen for at få karies, tandkødsbetændelse og paradentose betydeligt.

Det er meget vigtigt at have en omhyggelig og regelmæssig mundhygiejne, hvis du lider af tørhed i munden.

Der findes spyterstatningspræparater, som din tandtæge kan anbefale dig. Nogle gange kan mundskyllevæske eller en behandling med fluor hjælpe.

Sukkerfrit tyggegummi, sukkerfrie pastiller og vand kan lindre på tørheden i munden. Det kan også hjælpe at drikke mindre kaffe og alkohol.

Smagsforstyrrelser

Nogle oplever en ændret smagssans, hvilket som regel viser sig ved, at smagsfornemmelsen af søde sager bliver mindre. Det kan have indflydelse på den kost, du vælger, således at du vælger mad, der smager sødt og har et højt indhold af hurtige kulhydrater. Det kan både forværre sundheden i munden og den generelle diabetesregulering.

Hvad er årsagen til tandsygdomme?

Diabetes reducerer kroppens immunforsvar, hvilket giver en nedsat resistens, og derfor får mennesker med diabetes nemmere infektioner i tandkødet.

Er dit blodsukker desuden højt, indeholder spyttet også mere sukker, og det er med til at give bakterierne i munden gode vækstbetingelser. Et forhøjet blodsukker i længere perioder øger derfor risikoen for tandkødsbetændelse og huller i tænderne. 

Hvad er symptomerne for tandsygdomme?

Symptomer

Hvis du mærker til et eller flere af nedenstående symptomer, bør du opsøge din tandlæge:

  • blødende tandkød
  • rødt, hævet eller ømt tandkød
  • pus mellem tænder og tandkød når man trykker på tandkødet
  • vedvarende dårlig ånde eller smagsforstyrrelser
  • tænder der bliver løse
  • ændringer i måden dine tænder passer sammen, når du bider sammen
  • ændringer i pasformen af en eventuel delprotese

Symptomerne ved tandkødsbetændelse er blødning og ømhed ved både tandbørstning, og når du spiser.

Paradentose giver først symptomer, når tilstanden er meget langt fremskreden. Det sker i form af løse tænder. Blødning kan være et forvarsel om, at der er paradentose i optræk. Du bør derfor opsøge din tandlæge.

Skal jeg undersøges for tandsygdomme?

Når du har diabetes, bør du regelmæssigt gå til tjek hos din tandlæge. Her vil tandlægen undersøge din mund og konstatere eventuelle tandsygdomme. Aftal hyppigheden af kontrolbesøg med din tandlæge.

Hvordan behandles tandsygdomme?

Hvis tandkødsbetændelse opdages i tide, kan den helbredes. Behandlingen er oftest den samme som forebyggelsen, da den går ud på at fjerne bakteriebelægningerne.

Ved paradentose kan du ikke selv fjerne bakteriebelægningerne i de dybe tandkødslommer. Det skal gøres af en tandlæge eller tandplejer.

Ofte er gentagne tandrensninger nok, men nogle gange kan det være nødvendigt at operere. Ved operationen fjernes noget af tandkødet, så tandkødslommerne bliver mindre.

Hvordan kan jeg forebygge tandsygdomme?

Hvis din diabetes ikke er optimalt reguleret, kan den bidrage til udviklingen af tandsygdomme som tandkødsbetændelse og paradentose. Det er derfor vigtigt, at du går til regelmæssig kontrol hos din tandlæge.

Desuden er tandbørstning altafgørende for en god mundhygiejne. Du bør børste tænder med fluorholdig tandpasta to gange dagligt. Tandbørstning er dog ikke altid nok til at rense helt inde mellem dine tænder. Derfor anbefaler vi, at du dagligt bruger tandtråd, tandstikker eller melelmrumsbørte.

Regelmæssige undersøgelser hos tandlægen er meget vigtige, da kun tandlægen kan give dig de nødvendige tandrensninger, så tandsten og bakterier i tandkødslommerne fjernes. Vi anbefaler, at du går til tandlægen mindst to gange årligt. 

Derudover er en god diabeteskontrol med til at holde risikoen for tandsygdomme nede. For at undgå tandproblemer er det derfor helt afgørende at holde et stabilt og fornuftigt blodsukkerniveau og undgå sukkerholdig mad og drikke.

Undgå rygning

Rygning kan have stor betydning for tandsygdomme. Nikotin får karrene i tandkødet til at trække sig sammen, så selvom du har tandkødsbetændelse eller paradentose, bløder tandkødet ikke, og det ser sundt ud.

Rygning er også med til at give et større knogletab langs tænderne, uanset hvor godt tænderne børstes. Når du samtidig har diabetes, kan rygning derfor have en endnu alvorligere konsekvens for tænderne.

Læs mere om rygestop

Din tandsundhed spiller sammen med diabetes

Har du diabetes, bør du passe ekstra godt på dine tænder. Paradentose kan nemlig hurtigere gå alvorligt galt, hvis man har diabetes. Den gode nyhed er, at en god tandsundhed gør det lettere at få styr på blodsukkeret.


Mennesker med diabetes er vist hverken bedre eller dårligere til at holde tænderne rene end andre. Men mere og mere tyder på, at har man diabetes, kan man med fordel sætte ekstra fokus på tandsundheden. Problemer med paradentose kan nemlig have indflydelse på blodsukkeret, viser forskning.

Både paradentose og diabetes skyldes en betændelsestilstand (inflammation) i kroppen. Hvor den betændelse, som diabetes er, er kronisk, kan paradentose-betændelsen lettere afhjælpes. Og det viser sig, at hvis man fjerner paradentosen eller betændelsen i munden, kan det have en positiv effekt på den kroniske betændelse, nemlig diabetessygdommen.

Sammenhængen gælder for alle med diabetes uanset type.

Øget risiko for paradentose

Med andre ord: Har man styr på sin tandsundhed og altså ikke har betændelse omkring tænderne (paradentose), bliver det lettere at styre sit blodsukker.

- Der er en veletableret sammenhæng mellem paradentose og diabetes. Noget af det, der er bedst dokumenteret, er, at diabetespatienter har en forøget risiko for at få paradentose. Det gør sig især gældende for patienter, der ikke har styr på blodsukkeret. Men samspillet går begge veje, så hvis man fjerner paradentosen, bliver det lettere for diabetespatienten at kontrollere sit blodsukker og behovet for insulin falder, forklarer professor Palle Holmstrup fra Tandlægehøjskolen og Københavns Universitet.

Hvor stærk sammenhængen er mellem paradentose og diabetes, vides ikke præcist. Men forsøg med rotter har tidligere vist, at de fik forværret deres evne til at optage sukker ved hjælp af insulin (såkaldt glukosetolerance) med helt op til 30 procent, når de fik paradentose.

- Det peger på en stærk sammenhæng, selv om data fra rotter ikke direkte kan overføres til mennesker. Men der er lavet forsøg med mennesker, hvor det viser sig, at patienter, der får behandlet deres paradentose, får et bedre langtidsblodsukker, uddyber Palle Holmstrup.

Diabetesforeningen mener: hjælp til tandlægeregningen

Det kan koste mange tusinde kroner, hvis diabetespatienter rammes af aggressiv paradentose, som medfører knogletab. Er skaden først sket, er der eksempler på tandlægeregninger på 50-100.000 kroner. Derfor mener Diabetesforeningen, at paradentose skal betragtes som enhver anden følgesygdom til diabetes, og patienter derfor skal kunne få hjælp til at klare de potentielt kæmpemæssige regninger.

- Der er jo ingen politikere ved deres fulde fem, som argumenterer for, at en diabetespatient selv skal betale for at få sine fodsår behandlet, mens man tilsyneladende synes, det er i orden, at paradentose kan koste patienterne tusinder af kroner. Det giver ingen mening, for der er i begge tilfælde tale om en følgesygdom til den kroniske sygdom diabetes, lyder det fra Diabetesforeningens administrerende direktør Henrik Nedergaard.

Højere risiko for knoglenedbrydning

Mennesker med diabetes har ikke kun større risiko for at få paradentose; den kan også udvikle sig særdeles hurtigt i negativ forstand, hvis den først er opstået. Diabetikere risikerer simpelthen, at en paradentose i løbet af kort tid bliver så alvorlig, at skaderne er uoprettelige. Det sker, når betændelsen ødelægger knoglestrukturen, som holder tænderne fast.

- Vi har set dramatiske forløb, hvor det er gået meget dårligt meget hurtigt. Det er også derfor, at tandlæger skal være opmærksomme på, at hvis en patient pludselig udvikler en aggressiv paradentose, kan det skyldes, at patienten har diabetes uden at vide det, siger Palle Holmstrup.

Tandlæge og ph.d.-studerende Morten Grauballe, som forsker i paradentose og diabetes, vurderer, at en diabetespatient, som ikke er velreguleret, har 11 gange så høj risiko for knoglenedbrydning på grund af paradentose. Og selv velregulerede diabetespatienter må stadig regne med en øget risiko for paradentose, mener han.

Gå hyppigt til tandlæge

Derfor bør diabetespatienter være særligt opmærksomme på at undgå betændelse i munden som f.eks. paradentose, siger Palle Holmstrup:

- Man bør gå hyppigere til tandlæge, hvis man har diabetes, og generelt holde sig selv i lidt strammere snor, når det kommer til mundhygiejne. Det betyder, at man ikke skal sløse med tandbørstningen, siger Palle Holmstrup:

- Men det er også et forholdsvist lille offer at bringe, mener han.

Det er især, hvis man har problemer med at styre sit blodsukker, at tandsundheden bliver meget vigtig. Både fordi problemer med paradentose og andre betændelser i munden hurtigt kan blive alvorlige, og fordi en god tandsundhed hjælper med at styre blodsukkeret.

Diabetesforeningen har i flere omgange sat fokus på diabetes og paradentose bl.a. ved at samarbejde om oplysning med både Danske Tandplejere og Tandlægeforeningen og ved at støtte igangværende forskning på området.

Artiklen er skrevet af Michael Korsbæk, og er bragt i medlemsbladet februar 2013.

Læs mere på Tandlægeforeningens hjemmeside

Du kan læse mere om diabetes og mundhulen på Tandlægeforeningens hjemmeside, hvor de har en masse information målrettet personer med diabetes.

Gå til Tandlægeforeningens hjemmeside

Gode råd til at passe på dine tænder

Få vores bedste råd til, hvordan du passer godt på dine tænder - hver dag.
Få gode råd om tandpleje

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes