Insulinchok hos børn – sådan giver du førstehjælp
Hvis et barn har insulinchok, vil det blive bevidstløs og få kortvarige kramper. Her kan du læse, hvad du skal gøre.
Hvis et barn har insulinchok, vil det blive bevidstløs og få kortvarige kramper. Her kan du læse, hvad du skal gøre.
Meget lavt blodsukker kan føre til insulinchok, hvor barnet kan blive bevidstløs og få kortvarige krampetilfælde. Insulinchok sker sjældent, og kramperne er normalt ikke farlige, men det er alligevel godt at vide, hvad du skal gøre, hvis et barn får insulinchok.
Typisk vågner barnet efter et par minutter. Giv lidt juice at drikke og derefter lidt at spise. Vær opmærksom på, at barnet kan være træt i op til et døgn.
Vigtigt:Put aldrig noget i munden på dit barn, da det kan fejlsynke. Hvis barnet kan række tunge, kan det også synke og er dermed klar til at drikke eller spise noget.
Moderat lavt blodsukker kendes også som henholdsvis insulinføling og insulintilfælde.
Glukagon (også kaldet GlucaGen) kan købes i sæt med glukagon, sprøjte og brugsanvisning. Du kan kun købe glukagon på recept.
Glukagon gør, at leveren tømmer sukkerdepoter ud i blodbanen. Det betyder, at blodsukkeret stiger kraftigt og hurtigt. Det kan give umiddelbart ubehag, som for eksempel kvalme.
Insulinchok behandles ved, at man sprøjter glukagon direkte ind i en muskel (der ligger en vejledning i æsken med glukagon).
Når man har fået glukagon, skal sukkerdepoterne fyldes op igen, da der ellers er risiko for endnu et insulinchok. Det betyder, at dit barn skal indtage sukkerholdige drikke og spise ekstra mad, gerne langsomme kulhydrater, så blodsukkeret ikke falder igen. Kontroller blodsukker hyppigt umiddelbart efter, og følg blodsukkerværdierne det næste døgn.
Vær opmærksom på, at dit barn efter et insulintilfælde, det vil sige svært hypoglykæmitilfælde, der kræver hjælp af anden person, har fem til ti gange øget risiko for nyt insulintilfælde (hypoglykæmitilfælde) inden for det næste døgn.
Det er en god idé, at pårørende, kammeraters forældre, lærere og pædagoger er instrueret i at give glukagon, så de ved, hvad de skal gøre, hvis det bliver nødvendigt.