Pige Og Mor Laver Lektier

Hvordan behandler man type 1-diabetes hos børn?

Et barn med type 1-diabetes skal have insulin døgnet rundt for at holde blodsukkeret så tæt på det normale som muligt.

Når et barn har type 1-diabetes, er kroppen holdt op med at producere hormonet insulin. Barnet skal derfor have insulin fra pumpe eller pen - døgnet rundt.

Udgangspunktet for behandlingen med insulin er, at blodsukkeret ligger så tæt på normalen som muligt. Målet er, at dit barn har en god hverdag og trives i daginstitution, skole, i familien og til fritidsaktiviteter ligesom sine jævnaldrende. 

Hvorfor er insulin nødvendigt?

Insulin hjælper med at omsætte mad (kulhydrater) til energi (sukker/glukose) i kroppen. Glukose er et nødvendigt brændstof for cellerne, og Insulin fungerer som en nøgle, der åbner cellerne, så de kan optage glukosen. 

Insulin er altså et livsnødvendigt hormon, som produceres i bugspytkirtlen, og det er denne produktion der hos personer med type 1-diabetes ikke fungerer længere. 

Hvis insulinen ikke er der, kan glukosen ikke komme ind i cellerne, men bliver i stedet i blodet og er årsag til højt blodsukker. Samtidig kan kroppen ikke får gavn af energien fra maden, fordi den ikke kommer ind i musklerne. 

Hvordan fungerer insulinbehandling?

Insulinbehandling fungerer ved, at dit barn får tilført insulin enten med insulinpen eller med insulinpumpe. Behandlingen prøver på den måde at efterligne den normale bugspytkirtels funktion. Der findes flere forskellige slags insulin, og jeres behandler vil hjælpe med at finde frem til det der fungerer bedst for dit barn.

Typisk vil I opleve en indkøringsperiode, hvor I skal tilpasse dosen af insulin for at finde den rette balance.

Hvordan giver jeg insulin med pen?

Insulin injiceres i fedtvævet under huden (ikke i musklen). Nålen skiftes hver gang.

Nogle benytter et såkaldt insuflon eller en i-port, som er et lille plastikrør i underhuden, der skiftes hver 3. dag. Med et insuflon eller en i-port injicerer du både langsomt- og hurtigtvirkende insulin uden at stikke direkte i huden hver gang.

Hvis du ikke har insuflon eller i-port, er det en god idé at injicere forskellige steder. Så undgår dit barn at få 'insulininfiltrater', der føles som hårde områder eller knuder i fedtvævet.

Nogle har mere tendens end andre til at udvikle insulininfiltrater. Infiltrater ”gemmer” insulinen og kan have den virkning, at dit barns blodsukker svinger uforklarligt.

 

Grafik: Sådan virker en insulinpumpe
Sådan virker en insulinpumpe

Se illustrationen i stort format

Hvordan giver jeg insulin med pumpe?

En insulinpumpe kan dosere små og præcise doser insulin tilpasset den enkelte person, hvilket er en stor fordel for børn og unge.

Brugerne af insulinpumper oplever typisk et lavere langtidsblodsukker (HbA1c), færre tilfælde af svær hypoglykæmi (for lavt blodsukker) og en generelt bedre livskvalitet.

Insulinpumpe: spørgsmål og svar

    Insulinpumpe: spørgsmål og svar
  • Hvordan virker en insulinpumpe?

    + -

    En insulinpumpe giver en konstant mængde insulin (også kaldet basal) døgnet rundt.

    Pumpen kan indstilles, så den afgiver forskellig mængde basalinsulin på forskellige tidspunkter af døgnet. Pumpen indstilles individuelt til dit aktuelle insulinbehov, og indstillingerne justeres løbende, når insulinbehovet ændrer sig.

    Den hurtigtvirkende insulin du giver til mad og høje blodsukre kaldes bolus. Hvor meget bolus du skal give afhænger både af, hvad dit barn spiser, mængden af kulhydrater i måltidet og hvor meget dit barn bevæger sig før og efter måltidet.

    Nogle pumper doserer insulin gennem en tynd slange, som er forbundet med en lille metalnål eller et plastikkateter, som ligger i underhuden. Andre er ledningsfri og sidder for eksempel på armen.

  • Må jeg tage mit barns insulinpumpe af?

    + -

    Ja. Dit barn kan godt tage pumpen af, når der er brug for det, for eksempel ved sport.

    Når pumpen bliver taget af, får kroppen ikke insulin og kommer derfor til at mangle insulin efter et stykke tid. Derfor er det bedst, hvis pumpen er taget af i maksimalt 2 timer.

  • Hvor ofte skal jeg skifte kateter (indstik)?

    + -

    Du bør skifte kateter cirka hver tredje dag.
    Kateteret bliver også kaldt infusionssæt eller indstik.

    Det er en god idé at skifte placering for at undgå ”insulininfiltrater”.
    Insulininfiltrater føles som hårde områder eller knuder i fedtvævet.

  • Kan mit barn få pumpe?

    + -

    Langt de fleste børn og unge får i dag tilbudt en insulinpumpe.

    Tal med dit barns behandler, hvis du vil vide, om en insulinpumpe er en løsning for dit barn.

Beregning & begreber

    Beregning & begreber
  • Hvad er kulhydratratio?

    + -

    Kulhydratratioen fortæller, hvor mange gram kulhydrat 1 enhed hurtigtvirkende insulin dækker. Altså hvor mange enheder insulin der skal til, for at det passer til den mængde kulhydrater, du spiser eller drikker.

    Udregning af kulhydratratio:

    500/antal enheder insulin pr. døgn = antal gram kulhydrat pr. enhed hurtigtvirkende insulin.

  • Hvad er insulinfølsomhed?

    + -

    Insulinfølsomhed fortæller, hvor mange mmol/l 1 enhed hurtigtvirkende insulin sænker blodsukkeret med. Altså hvor meget insulin der skal til, før dit blodsukker falder.

    Udregning:

    100/antal enheder insulin pr. døgn = antal mmol/l, som 1 enhed hurtigtvirkende insulin sænker blodsukkeret.

  • Hvordan tæller jeg kulhydrater?

    + -

    Det er mængden af kulhydrater, der afgør, hvor meget insulin dit barn skal have til maden. I Diabetesforeningens app til kulhydrattælling kan du finde mange af de madvarer, som også er på supermarkedets hylder.

    App kan hjælpe med at tælle kulhydrater

    Du kan hente Diabetesforeningens app: ”Kulhydrattælleren” i app-store og på Google Play. I appen finder du kulhydratindholdet på mere end 500 mad- og drikkevarer. 

    Læs mere om appen

Vi er her for at hjælpe

Få svar på dine spørgsmål

Vi er her for at hjælpe

Hver dag taler vi med forældre til børn med diabetes. Intet er for stort eller for småt.