Mad og drikke
Når dit barn har type 1-diabetes, skal I give insulin, der passer til kulhydraterne i den mad og drikke, barnet får.
Når dit barn har type 1-diabetes, skal I give insulin, der passer til kulhydraterne i den mad og drikke, barnet får.
Børn og unge skal bruge meget energi til at vokse i højden og tage på i vægt, bevæge sig og udvikle sig, ligesom kulhydrater er vigtigt brændstof for hjernen. Selvom dit barn ikke selv producerer insulin, kan I godt fortsætte med at spise det samme som før, men I skal tælle kulhydrater og beregne insulin, der passer til maden.
Et af de første spørgsmål, der melder sig hos de fleste forældre, er, om man nu skal til at spise helt anderledes, eller om man kan fortsætte som før.
Det er naturligvis en god idé at kigge på jeres kostvaner og se, om der noget, I ønsker at ændre, men som udgangspunkt, kan I spise det samme som før. Det, der er anderledes, er, at der nu er en masse praktisk omkring mad og måltider, som I skal have styr på, nemlig:
Når dit barn har diabetes, skal du vide noget om kulhydrater, fordi det er mængden af dem, der afgør, hvor meget insulin du skal give dit barn til maden.
Du finder kulhydrater i:
Kulhydrater nedbrydes i tarmsystemet til glukose, som optages i blodet.
Insulin styrer omsætningen af kulhydrat og sørger for, at glukosen kan komme ind i cellerne, så det kan blive omsat til energi. Kulhydrat er derfor en vigtig energikilde for kroppen og brændstof til hjernen.
Kulhydrater kan inddeles i tre typer:
Alle tre typer er en almindelig del af en varieret kost, men de har forskellig effekt på blodsukkeret. Sukkerarterne omsættes hurtigtigere til sukker i kroppen, mens kostfibre omsættes langsommere.
Når man spiser mad med mange kostfibre, vil blodsukkeret derfor stige og falde langsommere, end hvis man spiser mad med højt indhold af sukker eller stivelse.
Andre kan blive nervøse for at komme til at gøre noget forkert, når de for eksempel har dit barn på besøg til en legeaftale eller en børnefødselsdag, og derfor gerne vil gøre det så godt som muligt. Tag en snak med de voksne, der har ansvaret for dit barn – for eksempel er der jo ingen grund til, at de bager kage med sødemiddel, hvis I selv bager kager med sukker.
De kan også finde god hjælp i kulhydratlisterne, så de kan tælle kulhydrater og finde den rigtige mængde insulin.
Kulhydratlisterne er lige til at printe ud og tage med til børnefødselsdagen eller klassefesten.
Med den gratis app, kan du let beregne indholdet af kulhydrater i dit barns måltid.