Forhøjet blodtryk

1. Mål blodtrykket på den arm, din diabetesbehandler har sagt, du skal bruge.
2. Ryg ikke den sidste halve time op til målingen, for rygning påvirker dit blodtryk.
3. Sæt dig uforstyrret – og uden korslagte ben – i en stol med ryglæn. Hvil 5-10 minutter, før du måler, og bliv siddende i stolen, mens du udfører målingen.
4. Under målingen må du hverken tale eller bevæge dig, for det forstyrrer målingen.
5. Sæt manchetten direkte på armens hud. Det må ikke være tøj mellem manchet og arm.
6. Placer manchetten et par centimeter over albuen, så luftslangen sidder midt på armen og peger nedad. Der er som regel en tegning af det på den indlægsseddel, der følger med dit blodtryksapparat.
7. Manchetten skal sidde så løst, at du let kan stikke en finger ind mellem manchet og arm.
8. Læg armen på et bord, eller stolens armlæn, med håndfladen opad. Manchetten skal sidde i hjertehøjde, så læg eventuelt en pude under armen, hvis den ligger for lavt. 
9. Tænd apparatet og sid stille, mens apparatet pumper luft ind og lukker det ud igen. Det strammer lidt på armen, og det er normalt.
10. Når apparatet stopper, aflæser du de tre tal på skærmen. Det høje tal = det systoliske blodtryk. Det lave tal = det diastoliske blodtryk. Det tredje tal er din puls.
11. Gentag målingen tre gange.

1. Manchetten skal passe til omkredsen af din arm. Så vær opmærksom på manchettens størrelse, når du køber dit blodtryksapparat.
2. Mål blodtrykket to gange om dagen hhv. lige før morgenmaden og lige før aftensmaden.
3. Mål blodtrykket tre gange hver gang.
4. Mål tre dage i træk.
5. Det bliver hurtigt rutine for dig at måle blodtryk. Nogle apparater kan gemme de målte tal i en logbog, men det kan også være, det er nemmere for dig med en lille lommebog /dagbog, hvor du kan skrive tallene ned.

Blodtrykket svinger i løbet af døgnet. Det er fordi, blodtrykket hænger sammen med, hvor meget du bevæger dig. Derfor er det højere, når du bevæger dig, og det kan også stige, hvis du er ophidset eller stresset – f.eks. hvis du er lidt nervøs, når du er til konsultation hos lægen eller på hospitalet.

En måling af dit blodtryk er mest præcis, når du har hvilet 5-10 minutter.

Når du får målt dit blodtryk, er målingen et udtryk for blodets tryk mod pulsårens væg. Jo hurtigere hjertet pumper blod rundt, jo hurtigere strømmer blodet gennem pulsåren, og jo højere bliver blodets tryk mod årens væg.

En blodtryksmåling viser to tal:

• Det systoliske blodtryk - også kaldet slagtrykket - er det højeste tal, når du måler blodtryk.
  Det måler trykket i de store blodårer, lige når hjertet trækker sig sammen og pumper blod ud i pulsårerne
• Det diastoliske blodtryk - også kaldet hviletrykket – er det laveste tal, når du måler blodtryk. Det måler trykket, når hjertet holder en lille pause mellem to slag

Hvis det systoliske f.eks. er 120, og det diastoliske 80, hedder det i fagsprog ”120 over 80” (på skrift 120/80).

Du får sat en manchet på overarmen. Manchetten er koblet til et blodtryksapparat, som pumper manchetten så meget op, at blodet ikke længere kan løbe gennem armens pulsåre. Herefter lukker apparatet langsomt luften ud.

Så snart blodet igen kan løbe, registrerer apparatet det højeste tryk – det systoliske.

Når der er så lidt luft tilbage, at manchetten ikke længere kan mærke pulsen, måler apparatet det laveste tryk – det diastoliske.