Senior Udendørs

Forhøjet kolesterol

Når du har diabetes, har du øget risiko for forhøjet kolesterol. Det kan skade blodkarrene og udløse en blodprop.

Kolesterol hører til den stofgruppe, der kaldes lipider, der betyder fedtstoffer, og som kroppen selv producerer. Alle mennesker vil med alderen få mere stive blodårer.

Det skyldes, at kolesterol sætter sig fast på indersiden af blodårerne
– allerede i teenageårene faktisk – og lægger dermed kimen til forsnævrede blodårer.

Hvorfor er forhøjet kolesterol farligt?

Hvis du har for meget kolesterol, kan det begynde at sætte sig på indersiden af blodårerne som plak og give det, man kalder åreforkalkning.

Jo mere der sætter sig, jo mere snæver bliver den passage, blodet har at glide igennem. Når det sker, kan blodet presse noget plak løst, og det kan, sammen med størknet blod, sætte sig et sted i kroppen som en blodprop.

Diabetes øger risikoen

Når du har diabetes, er der risiko for, at leveren begynder at afgive fedt til blodbanen. Det gør den, fordi kroppen ikke kan få sukkerstofferne fra blodet sendt over i cellerne. Derfor tror kroppen, at den mangler energi, og når den besked kommer frem til leveren, tilbyder den sit brændstof, som er fedt.

Kroppen frigiver altså automatisk energi i form af fedt, og dermed stiger mængden af fedt (kolesterol) i blodårerne. Derfor er det vigtigt, at du, via en blodprøve, får målt dit kolesterol mindst én gang om året, så kan få behandling, hvis dit kolesteroltal er for højt.

 

Kend de tre typer kolesterol

    Kend de tre typer kolesterol
  • HDL – det ”Herlige” kolesterol, som er uskadeligt

    + -

    HDL (High Density Lipoproteinkolesterol) er med til at beskytte mod åreforkalkning, fordi det transporterer fedt væk fra blodårerne og retur til leveren. Derfor er det ikke bare uskadeligt men faktisk en fordel i relation til hjerte-kar-sygdomme.

  • LDL – det ”Lede” kolesterol

    + -

    LDL (Low Density Lipoproteinkolesterol) er den såkaldt dårlige kolesterol, som kan sætte sig i blodårerne og lede til åreforsnævring.

    LDL har en evne til at trænge ind i de store blodkars væg, hvor det sætter sig som plak og er med til at forsnævre blodårerne. Hos personer med diabetes er LDL-molekylerne ofte mindre end hos personer uden diabetes. Jo mindre molekyler, jo nemmere kan de trænge ind i blodkarrenes væv. Et højt indhold af LDL i blodet øger risikoen for åreforkalkning og hjerte-kar-sygdomme.

  • Triglycerid

    + -

    Indeholder, ud over LDL-kolesterol, fedt fra både animalsk og vegetabilsk kost. Jo mindre triglycerider du har i dit blod, jo bedre. Højt indhold af triglycerid i blodet øger risikoen for åreforkalkning og hjerte-kar-sygdomme.

  • Hvad er total-kolesterol?

    + -

    Når du via en blodprøve får målt dit indhold af kolesterol i blodet, er det total-kolesterol, som er summen af HDL, LDL og triglycerider.

Aktiv Livsstil

Dyrk motion og tab vægt

Motion og vægttab øger produktionen af HDL – det gode kolesterol, der forbygger hjerte-kar-sygdomme. Samtidig sænker motion både dit LDL-tal og mængden af triglycerider i blodet.

Hjerte

Det kan du selv gøre

Du kan selv gøre meget for at holde god passage i dine blodårer ved at spise mindre mættet fedt, som især findes i fede mælkeprodukter som smør, ost og stegemargarine, men også i kød fra firbenede dyr. 

Jo mere du spiser af det, jo mere kolesterol producerer din lever, og jo højere bliver dit kolesteroltal.

Til gengæld er det rigtig godt at spise skaldyr, torskerogn, indmad og æggeblomme. Den type madvarer har også et højt indhold af kolesterol, men det er en type, der kun har meget lidt indflydelse på blodets indhold af kolesterol.

Læse Se

Viden om følgesygdomme

Et liv med diabetes kan påvirke kroppen på mange måder. Heldigvis oplever færre og færre alvorlige følgevirkninger af diabetes. Her får du en oversigt over de steder i kroppen, diabetes oftest påvirker, samt hvad du kan gøre for at forebygge følgesygdomme.

Oversigt over følgesygdomme

Vi er her for at hjælpe

Er du bekymret?

Vi er her for at hjælpe

Tal med Diabetesrådgiverne om, hvordan du passer godt på din krop.