Nyresygdom

Diabetes påvirker nyrerne, særligt når du har højt blodsukker over længere tid. 

Nyrerne fungerer som et filter, der renser dit blod for affaldsstoffer. Desuden regulerer dine nyrer blodtrykket, opretholder kroppens vand- og saltbalance, vedligeholder knoglerne og stimulerer produktionen af røde blodlegemer.

For højt blodsukker og for højt blodtryk kan med tiden skade de mange små blodkar i nyrerne. Skaderne opstår langsomt, og uden at man kan mærke det.

Det kan over en årrække udvikle sig til diabetisk nyresygdom, hvor nyrernes funktion er påvirket, og hvor affaldsstoffer hober sig op i kroppen i stedet for at blive filtreret fra gennem urinen.

Hvordan føles nyresygdom?

Det lumske ved nyresygdom er, at man ikke selv kan mærke symptomerne i starten – ofte sker det først, når nyrefunktionen er nedsat med 80 procent. Når nyrernes funktion er så nedsat, kan symptomerne for eksempel være:

• vand i kroppen
• kløe
• nedsat appetit
• træthed.

Din årlige blod- og urinprøve er det bedste værktøj til at afsløre, om dine nyrer gør det, de skal, og gør det godt nok – når man nu engang ikke selv kan mærke det. Derfor er det årlige tjek af din nyrefunktion vigtigt for at kunne forebygge udvikling eller forværring af nyresygdom.

Hvorfor opstår sygdom i nyrerne? 

Diabetes giver en øget risiko for at få nyresygdom. Risikoen for at få nefropati stiger, jo længere tid, du har haft diabetes, og jo større udsving på blodsukkeret, du har haft. Det skyldes at de små blodkar i nyrerne bliver presset, når blodsukkeret og blodtrykket er højt. 

Rygning kan også øge risikoen, og så kan arvelighed være en faktor. Når det er sagt, så ved man ikke præcist, hvorfor nogle udvikler nefropati i forbindelse med diabetes, mens andre ikke gør.

Hvordan stiller lægen diagnosen? 

Du får altid tjekket dine nyrer, når du er hos lægen til dit årlige diabetestjek. Når du afleverer en urinprøve og får taget en blodprøve, ser lægen nemlig efter tegn på nedsat nyrefunktion.

Nyrer med nedsat funktion er utætte, hvilket kan måles i urinen. De er mindre gode til at rense blodet, og det giver ophobning af affaldsstoffer i kroppen, som måles i blodprøven.

Hvorfor skal jeg aflevere en urinprøve?

Din årlige urinprøve er det første, vigtige værktøj til at opdage de tidlige tegn på nyresygdom og dermed mulighed for at bremse udviklingen. Mængden af æggehvidestof (albumin) i urinprøven viser nemlig, om nyrerne har taget skade. Har du meget albumin i urinen, vil det være noget, som din læge følger op på.

Lægen måler også dit blodtryk. Det er fordi, behandling af forhøjet blodtryk – selvom det blot er ganske lidt forhøjet – kan forsinke udviklingen af diabetisk nyresygdom.

Hvorfor skal jeg have taget en blodprøve?

Mens urinprøven viser om nyrerne er utætte, skal den årlige blodprøve vise, om nyrerne gør deres arbejde med at filtrere affaldsstofferne godt nok. Her tjekker lægen, om blodet indeholder for mange affaldsstoffer, og hvor meget nyrerne kan filtrere i minuttet.

Lægen ser efter affaldsstoffet kreatinin. Når nyrerne renser blodet, som de skal, er kreatinin et af de affaldsstoffer, der udskilles i urinen.

Fungerer nyrerne derimod ikke, som de skal, vil kreatinin blive i blodet i stedet for. Din blodprøve viser, om du har forhøjede mængder af kreatinin, og bruges sammen med mængden af albumin til at beregne, om du har en nedsat nyrefunktion.

Viser din blodprøve en for høj mængde af kreatinin, vil dine nyrer også ofte være langsommere til deres opgave med at filtrere.

Sammen med målingen af kreatinin udregner man derfor i forbindelse med blodprøven sammenholdt med din alder og dit køn, hvor hurtigt dine nyrer filtrerer. Det kaldes eGFR og er en beregning af, hvor mange milliliter dine nyrer kan filtrere i minuttet.

Det betyder dine tal

Nyresygdom udvikler sig langsomt.

Hvor nogle sygdomme medfører pludselige, akutte tilstande, udvikler nyresygdom sig umærkeligt og over længere tid. Man går ikke fra raske nyrer den ene dag til pludseligt opstået nyresvigt og dialyse eller transplantation den anden.

Det er en langsom udvikling, som lægen følger, og hvor behandlingen går ud på at bremse udviklingen, så nyrernes tilstand ikke bliver værre.