Sommersalat med bagte grøntsager

Sommergrønt

Endelig er den her – sommeren! Mange forbinder den med lyse nætter sammen med familie og venner og god mad, gerne lavet over grill. Her får du opskrifter på farverige, sunde retter, der summer af sommer.

Sommeren er sæson for mange lækre grøntsager, frugter og bær. I sommermånederne er det især tomat, blomkål, kartofler, asparges, rabarber og spidskål, der er i højsædet. Sæsonen byder også på en masse lækre frugter og bær, heriblandt blommer, jordbær, kirsebær og meloner.

Vælg dansk frugt og grønt

Når du vælger sæsonbestemt frugt og grønt fra Danmark, skåner du både miljøet for lang transport og får færre sprøjtemiddelrester i din mad. At vælge økologisk og at skylle råvarerne grundigt er en god måde at mindske indtaget af sprøjtemidler på.

Sæsonens frugt og grønt er ofte også billigere, friskere og mere smagfuld, da den først er høstet, når den er moden og klar til at blive spist.

Mange anvendelsesmuligheder

Sommeren er den årstid, hvor danskerne spiser flest grøntsager. Nyligt høstede, modne grøntsager gør sig rigtig godt på middagsbordet, for smagen er i top – brug dem i salater, snacks eller som let grillet tilbehør til kød, fjerkræ eller fisk. Bær og frugter kan spises som de er, til dessert eller som et pift til kølige drikke.

Vi anbefaler, at man spiser 600 g frugt og grønt om dagen, hvoraf minimum 300 g er grøntsager, og gerne de grove som blomkål, ærter og spidskål.

Få inspiration til lækre retter med sommerens frugt og grønt nedenfor, eller køb vores lækre bøger ”Spot på sundhed – Sommer, samvær og salater” eller ”5 sommergrøntsager på stribe”.

image-text
Spot på sundhed – Sommer, samvær og salater

Spot på sundhed – Sommer, samvær og salater

Her får du 12 lækre opskrifter på tilbehør til grillmad samt idéer til aktiviteter, fællesskaber og nye vaner.
image-text
5 sommergrøntsager på stribe

5 sommergrøntsager på stribe

I denne kogebog får du 25 opskrifter på mad med 5 af den danske sommers favoritgrøntsager.