Diabetesforeningens behandlerpris
Diabetesforeningens Behandlerpris 2024 blev overrakt til Sundhedspolitisk åbningsdebat den 24. september på Christiansborg.
Diabetesforeningens Behandlerpris 2024 blev overrakt til Sundhedspolitisk åbningsdebat den 24. september på Christiansborg.
Diabetesforeningen ønsker at hædre de behandlere, der gør en kæmpe forskel for mennesker med diabetes. Det er for eksempel sygeplejersker, diætister, fodterapeuter og læger, der yder en ekstra indsats for, at du har en god hverdag med diabetes.
Diabetesforeningens Behandlerpris på 25.000 kroner giver vi til en person, en gruppe eller en afdeling, som har ydet en særlig indsats inden for din diabetesbehandling.
Diabetesforeningen ønsker at fremhæve et enestående eksempel med det formål at inspirere andre til at give mennesker med diabetes optimal behandling, pleje, støtte, uddannelse og motivation.
Behandlerprisen er på kr. 25.000, heraf kr. 20.000 til et diabetesrelevant projekt på arbejdspladsen og kr. 5.000 til en personlig gave.
Modtageren af behandlerprisen 2024 blev overlæge Eva Hommel fra Steno Diabetes Center Copenhagen. Overrækkelsen fandt sted til Sundhedspolitisk åbningsdebat den 24. september på Christiansborg.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at sende en mail eller ringe til senior faglig rådgiver Anne-Marie K. Wegener på mail: amk@diabetes.dk eller mobil: 41 91 88 27
I centrum for overlæge Eva Hommels karriere og arbejde som diabetesforsker- og læge står ønsket om at hjælpe mennesker med diabetes til et bedre liv med sygdommen. Nu modtager hun Diabetesforeningens Behandlerpris 2024 efter flere års indstillinger fra de mennesker, hun hver dag gør en forskel for.
Linda Knappe, diabetessygeplejerske på Regionshospitalet Gødstrup, modtager Diabetesforeningens Behandlerpris 2023 for sin enestående evne til at forstå og sætte ord på alt det svære, som fylder i hverdagen med diabetes.
Diabetesforeningens behandlerpris blev i 2022 givet til diabetessygeplejerskerne Anette Sørensen og Hanne Grunnet fra Børne- og ungeambulatoriet på Kolding Sygehus.
Diabetesforeningens behandlerpris blev i 2021 givet til sygeplejerske Inger Vestergaard Kristensen fra Steno Diabetes Center Nordjylland ved Aalborg Universitetshospital.
Diabetesforeningens behandlerpris blev i 2020 givet til sygeplejerske Julie Bech Olsen fra børnediabetesambulatoriet på H.C. Andersen Børne- og Ungehospital i Odense.