Rejselegater
Diabetesforeningen uddeler hvert år legater til ph.d.-studerende, der gerne vil studere i udlandet. Læs legatmodtagernes historier og find ansøgningsskema her.
Diabetesforeningen uddeler hvert år legater til ph.d.-studerende, der gerne vil studere i udlandet. Læs legatmodtagernes historier og find ansøgningsskema her.
Forskning i diabetes er et afgørende element for at udvikle bedre behandling. Derfor uddeler Diabetesforeningen rejselegater til ph.d.-studerende, så de kan komme ud i verden og dygtiggøre sig som forskere, opbygge et internationalt netværk og komme i kontakt med den nyeste viden på diabetesområdet.
Diabetesforeningen støtter ph.d.-studerende, der arbejder med medicinsk, naturvidenskabelig, samfundsvidenskabelig eller humanistisk forskning i relation til mennesker med diabetes eller til forebyggelse af diabetes.
Diabetesforeningen uddeler i løbet af et år i alt tolv rejselegater á kr. 10.000.
Vejledningen til at ansøge Diabetesforeningens rejselegater finder du nederst her på siden.
Ansøgningsfrister fire gange om året:
Svar kan forventes indenfor tre uger efter ansøgningsfristen.
Modtager du et rejselegat fra Diabetesforeningen, består afrapporteringen af en kort beskrivelse af opholdet/konferencen i et format, som du får tilsendt af os.
Navn: Anne-Ditte Termannsen
Født: 1987
Bopæl i Danmark: Hillerød
Titel: Cand.scient i human ernæring og ph.d.-studerende ved Steno Diabetes Center Copenhagen.
Rejselegatdestination: Et 4 ugers forskningsophold på ’Salk Institute for Biological Studies’ og deltagelse i American Diabetes Association konferencen i San Diego, Californien.
Hvorfor har du valgt at forske i lige netop diabetes? Jeg synes, at det er meget spændende at være med til at udvikle og afprøve livsstilsinterventioner, der er implementerbare i ’det rigtige liv’. På længere sigt håber jeg, at vi kan vise at tidsbegrænset spisning kan være et supplement i behandlingen af type 2-diabetes.
Hvad forsker du i indenfor diabetes? I mit ph.d.-projekt undersøger vi, hvordan tidsbegrænset spisning påvirker langtidsblodsukkeret hos personer med type 2 diabetes. Tidsbegrænset spisning er forslået som et muligt spisekoncept, der kan have en gavnlig effekt i behandlingen af type 2-diabetes. Tidsbegrænset spisning går ud på, at man reducerer antallet af timer, hvor der indtages mad og drikke til fx 8-10 timer i døgnet, og faster de resterende timer. Foruden de objektive målinger af fx langtidsblodsukker og vægt, undersøger vi endvidere, hvordan personer med type 2-diabetes oplever at følge tidsbegrænset spisning herunder barrierer og facilitatorer.
Hvad er det vigtigste, du tager med hjem fra opholdet? At være en del af professor Pandas laboratorium har udvidet min viden og indsigt i biologiske mekanismer relateret til tidsbegrænset spisning. Desuden har jeg fået indsigt i forskningsgruppens overvejelser og erfaringer ift. udvikling af humane studier med tidsbegrænset spisning. På ADA lyttede jeg til mange spændende oplæg, hvor jeg erhvervede mig den nyeste viden om ernæring, kostinterventioner og type 2-diabetes. Desuden har jeg udvidet mit faglige netværk med forskere, der arbejder med tidsbegrænset spisning, hvilket er meget værdifulgt fremadrettet.