Frivilligdag
Se programmet for dagen her
Velkommen til Frivilligdag 2024
Frivilligdagen er en dag for alle frivillige kræfter i Diabetesforeningen.
Dagen er en alletiders mulighed for at mødes og skabe bånd på tværs af geografi og arbejdsområder, udveksle erfaringer og få ny viden og nye værktøjer.
Hvad indeholder dagen?
Det bliver en frivilligdag med fokus på frivillighed og fællesskab. Dagen vil bestå af både plenumoplæg, workshopspor og god tid til at møde andre medfrivillige i foreningen.
Vi skal dykke ned i emner som frivilligfællesskabet og blive klogere på, hvad der motiverer os hver især som frivillige, hvordan vi passer på os selv i det frivillige arbejde, og værktøjer til at styrke samarbejdet i bestyrelser og grupper.
Med andre ord, der er noget for alle, der er frivillige i Diabetesforeningen, uanset om du er motivationsgruppeinstruktør, medlem af en bestyrelse eller ansvarlig for en gruppe eller et netværk.
Og du er velkommen!
Hvor og hvornår?
Frivilligdagen afholdes både i øst og i vest, så vær opmærksom på at få tilmeldt dig den Frivilligdag, der passer dig bedst.
- Frivilligdagen Vest: Afholdes d. 26. oktober i Vejen Idrætscenter, Petersmindevej 1, 6600 Vejen
- Frivilligdagen Øst: Afholdes d. 27. oktober i Idrættens Hus i Brøndby, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby
Programmet for de to dage er ens!
Sidste frist for tilmelding er den 13. oktober.
Diabetesforeningen dækker dine transportudgifter. Vi opfordrer til fællestransport, hvis det er muligt.
Program
Formiddag:
9.00
Dørene åbner
9.00 – 9.30
Ankomst og tjek ind - vi byder på morgenmad og kaffe.
9.30 – 10:30
Velkomst og oplæg
ved formand Jørgen Andersen
10:30-12:30
Frivillighed i udvikling - Oplæg og workshop ved Lasse F. Petersen fra Ingerfair
(Vi holder pauser undervejs)
12.30– 13.30
Frokost
Eftermiddag:
13.30 – 14.15
Brænd for sagen uden at brænde ud – Oplæg ved psykolog Charlotte Marquardt
14.15 – 14.30
Pause
14.30 – 16.00
Workshops - du vælger selv, hvilken du vil deltage på
16.00 – 16.15
Tak for i dag
Læs mere om dagens program og de forskellige workshops du kan vælge
Tilmelding til Frivilligdag i Vest
Vil du gerne deltage på Frivilligdagen i Vejen den 26. oktober?
Så tryk på tilmeldingslinket her, og vælg dit program for dagen. Sidste frist for tilmelding er den 13. oktober
Tilmelding til Frivilligdag i Øst
Vil du gerne deltage på Frivilligdagen i Brøndby den 27. oktober?
Så tryk på tilmeldingslinket her, og vælg dit program for dagen. Sidste frist for tilmelding er den 13. oktober