FrivilligNyt juni 2022

Nye redskaber i Værktøjskassen
På Diabetesforeningens hjemmeside finder du ’Værktøjskassen’, som er fyldt med tips, tricks, råd og vejledninger til dit frivillige arbejde i Diabetesforeningen.
Vi har netop opdateret Værktøjskassen med nye redskaber - tag et kig på dem her:
Fonde:
Materialer og gode råd til jeres fondsansøgning
Læs og download guiden til fondsansøgninger her:
Fondansøgninger
Sponsorater:
Søg støtte til jeres arrangementer
Se tips til sponsorater her:
Sponsorater
Kom godt i gang med jeres arrangement:
Hvad er godt at huske, når I laver et arrangement
Gå til listen over gode råd her:
Gør opmærksom på jeres arrangementer
Book en materiale-trailer:
Sådan booker du traileren med standmaterialer
Læs mere og materiale-trailen og se hvordan du book den her:
Book en materiale-trailer
Forretningsorden:
Vi har lavet en liste med forslag til spørgsmål, som I kan forholde jer til, når I skal lave en forretningsorden i jeres bestyrelse.
Download listen her:
Forretningsorden
>> Se hele værktøjskassen her
Sammen om Diabeteskampen - Bestil din opsporingspakke her
Diabetesforeningen har modtaget 5 mio. kr. i støtte fra Sygesikring Danmark til en større landsdækkende Opsporingskampagne i 2022.
Vores målsætning er at teste 220.000 personer for type 2-diabetes.
Derfor har vi brug for jeres opbakning for løbende at gennemføre risikotest frem til og med Verdens Diabetesdag.
Du kan bestille Opsporingspakken til 0 kr. i netbutikken her. Hvis du har spørgsmål til Opsporingspakken eller til bestilling af denne, kan du skrive til medlemsservice@diabetes.dk.
Der er materialer til cirka 50 personer i hver kasse. HUSK at udfylde optællingsskemaet, og send det til os i udfyldt stand via e-mail til info@diabetes.dk så vi sammen kan nå 220.000 gennemførte risikotest.
Der er vedlagt en pressemeddelelse i Opsporingspakken, som I kan sende til lokalpressen med tid og sted samt antal der har type 2- og prædiabetes uden at vide det for jeres kommune.
>> Download den digitale udgave af Opsporingspakken her
Husk de nye kilometertakster!
SKAT har ændret kilometertaksten pr. 1/5-2022 til 2,17 kr. pr. kilometer. Hvis du har haft udlæg i forbindelse med kørsel, skal du derfor huske at bruge den nye blanket med den opdaterede takst. Hvis blanketten viser 1,98 kr. pr. kilometer i stedet for 2,17 kr., skal vi nok rette kilometertaksten for dig til den nye kilometertakst for kilometer kørt fra d. 1/5-2022 og frem.
>> Find den nye blanket for kørselstakster her
Webinar: "Spis struktureret og få styr på blodsukkeret"
Ønsker du at gøre noget godt for din krop, dit blodsukker og din diabetes, er det godt at have styr på mængden af kulhydrater.
Det kan du høre mere om d. 30/6 kl. 19:00-20:00, hvor vi inviterer til webinar med professor Jesper Wengel, som kort fortæller om sammenhængen mellem mad og blodsukker – og hvad den nyeste forskning viser.
Derefter viser Suzy Wengel dig, hvordan du med kostredskabet Sense kan sammensætte dine måltider på en nem måde, hvor der samtidig er styr på kulhydrater og kalorier.
Suzy Wengel er ophavskvinde til Sense, og hun er sammen med diætisterne Lisa Witt og Susanne Elman Pedersen forfattere til bogen ”Spis dig uden om type 2-diabetes med Sense” (udgivet i samarbejde med Diabetesforeningen).
Motivationsgruppeinstruktør Tove Brix fører idéer ud i livet med hjælp fra Trygfonden
Hvis du har brug for ekstra støtte til jeres aktiviteter, kan det gavne at søge eksterne midler. Tove Brix, motivationsgruppeinstruktør fra Brønderslev, har netop tænkt ud af boksen på denne måde, og ansøgt hos TrygFonden om midler til hendes motivationsgruppeforløb. Dette hjalp med at føre hendes kreative ambitioner med gruppen til dørs, hvor hun arrangerede undervisning fra en ekstern yoga- og mindfullnessinstruktør samt mad og drikke til deltagerne på forløbet.
Så har du en god idé som kræver lidt ekstra midler for at blive ført ud i livet, så ansøg om midler hos TrygFonden eller læs nærmere om, hvordan I kan søge om sponsorater i Værktøjskassen.
>>Læs artiklen om, hvordan Tove Brix søgte midler hos TrygFonden
Gør dine aktiviteter synlige for medlemmerne
Vil I gerne have flere deltagere til jeres arrangementer, så husk at uploade arrangementerne i den digitale arrangementskalender på www.diabetes.dk.
Vil du også have dine aktiviteter synlige i den trykte kalender, så skal du huske at opdatere arrangementskalenderen inden deadline. Den trykte kalender sendes ud til de medlemmer, som har bestilt den via medlemsservice.
Deadline for indtastning er den 19. august 2022.
Næste medlemsblad udkommer den 20-23. september 2022.
>> Find brugervejledningen til arrangementskalenderen her
Kalender
Erfamøde Type-1 netværk - online - august
Inspirations- og netværksmøde – 17. september
Instruktørkursus, modul 3, motivationsgruppe - oktober
Hyttetur for unge - oktober
Landsdelsmøder i regionerne - vest og øst - 29.-30. oktober
Verdens Diabetesdag - 14. november