Skriv under for et opgør med postnummerlotteri!

Vi tror, vi har fri og lige adgang til behandling, når vi bliver syge i Danmark. Men virkeligheden er, at dit postnummer afgør din behandling.

Diabetesforeningen kæmper for lige og bedre adgang til livsændrende diabetesteknologi, som i dag bliver tildelt vilkårligt. Derfor har vi igangsat en underskriftindsamling, der skal sikre, at alle mennesker med diabetes, der tager insulin flere gange om dagen, får adgang til en sensor i stedet for at være gidsler i et postnummerlotteri.

Vi insisterer på, at politikerne kommer ind i kampen mod postnummerlotteriet. Nu! 

Skriv under, og vær med i kampen mod postnummerlotteriet

Du skriver under på, at politikerne skal prioritere, at alle mennesker med diabetes, der tager insulin flere gange om dagen, får adgang til en sensorbaseret glukosemåler – som diabeteslægernes faglige selskab anbefaler, og et utal af studier viser har en lang række behandlingsmæssige fordele.

En sensor hjælper med at holde styr på blodsukkeret – og er et værn mod de livstruende situationer, som kan opstå pga. lavt blodsukker. Den sænker også risikoen for de alvorlige følgesygdomme, som kan komme af højt blodsukker – sygdomme som hjertekarsygdom, nyresvigt, øjensygdom, nervesygdom og amputationer. 

Diabetesforeningen kæmper for et opgør med postnummerlotteriet og for lige og bedre adgang til det udstyr, som kan sikre både sundhedsmæssige gevinster og øget livskvalitet. Det vil lette presset på sundhedsvæsenet og samlet set blive en gevinst for samfundet.

Med din underskrift støtter du, at Diabetesforeningen tager kampen mod postnummerlotteriet hele vejen. 

En farlig flytning

Andreas Thomsen fik styr på sit blodsukker takket være en sensor, men mistede den i samme øjeblik, han krydsede kommunegrænsen.

I mit hoved er det principielt forkert, at en sagsbehandler – og ikke lægefagligt personale – skal tage stilling til behandlingen af min kroniske sygdom og kun kigger på, hvad der står i paragrafferne. Som så endda bliver fortolket forskelligt fra kommune til kommune.

- Andreas Thomsen

Politikerne er enige: danskernes sundhed må ikke afhænge af postnummeret. Alligevel er adgangen til sensorer til glukosemåling vidt forskellig fra kommune til kommune. 

Det sker, fordi sensoren ifølge lovgivningen både kan tildeles som et behandlingsredskab af regionerne og som et hjælpemiddel af kommunerne.

I regionerne gælder det dog primært de dårligst regulerede patienter, og derfor skal mange med diabetes stadig søge om at få sensoren bevilliget som hjælpemiddel af kommunen. 

Men i kommunerne hersker serviceloven, og den lægger op til individuel fortolkning - med stor vilkårlighed til følge, som også Diabetesforeningens aktindsigt viser. 

Kommunerne begrunder ofte deres afslag ud fra et økonomisk rationale: Sensorbaseret glukosemåling koster alt for mange penge, den gammeldags fingerprikmetode er et billigere alternativ.

Tænker man kortsigtet, er begrundelsen korrekt. Det er at sætte system- og kassetænkning før mennesker, forklarer Claus Richter.

– Besparelserne smuldrer hurtigt, når man tager de langsigtede briller på: Sensoren giver et mere stabilt blodsukker, som er altafgørende, hvis man vil undgå de alvorlige følgesygdomme, for eksempel hjertekarsygdom, nyresvigt, blindhed og amputationer. Hertil kommer den øgede livskvalitet. Og så må vi ikke glemme de samfundsøkonomiske effekter i form af lavere sygefravær og færre begrænsninger i arbejdslivet, siger han.

På kortet her kan du se, hvor mange i din kommune får bevilget den nødvendige diabetesteknologi.