Det skal du kigge efter i supermarkedet
Der er ikke en rigtig måde at spise på, der passer til alle med diabetes. Men disse fem råd gælder, uanset hvordan du spiser:
- Spis færre kulhydrater
- Vælg kulhydrater af høj kvalitet
- Spis færre ultraforarbejdede fødevarer
- Spis flere basisfødevarer
- Vælg gode fedtkilder
Brug mærkerne som din genvej
Du behøver ikke læse varedeklarationen på hvert eneste produkt. To mærker hjælper dig med at finde de sundere valg hurtigt.
Nøglehulsmærket
Nøglehulsmærket sidder på varer, der har:
- Mindre mættet fedt, tilsat sukker og salt
- Flere kostfibre
… end andre varer af samme type. Du finder det bl.a. på grøntsager, mælkeprodukter, brød, , fisk og fiskeprodukter, kød, pålæg og fuldkornspasta og -ris.
Uindpakkede grøntsager og frugt har ikke mærket af praktiske årsager. De er stadig et godt valg.

Sødestoffer og Nøglehulsmærket
Produkter med sødestoffer kan ikke få Nøglehulsmærket, selvom de lever op til kriterierne.
Varer sødet med sødestoffer hæver ikke blodsukkeret lige så meget og kan være et alternativ til sukkerholdige produkter.
Internt link: Læs mere om sødemidler
Fuldkornslogoet
Fuldkornslogoet finder du kun på varer med et højt indhold af fuldkorn og kostfibre. Kriterier for tilsat sukker, salt og fedt er de samme som for Nøglehulsmærket. Derfor kan du også ofte se begge mærker på det samme produkt.

Forstå varedeklarationen
Ikke alle produkter har et mærke. Hvad kigger du så på?
Kig på disse tre tal pr. 100 gram:
- Kostfibre: Jo flere, jo bedre.
- Sukkerarter: Jo lavere, jo bedre.
- Mættet fedt: Vælg produkter med lavt indhold. Fersk kød, kylling og pålæg med højest 10 prcoent fedt er et godt udgangspunkt.
Hvad betyder “light” på pakken?
Light og let betyder ikke det samme fra vare til vare.
Et “let” eller ”light” produkt skal leve op til et af følgende:
- Energi: Varen skal have mindst 30 procent lavere kalorieindhold
- Fedt: Mindst 30 procent lavere fedtindhold.
- Sukker: Mindst 30 procent lavere sukkerindhold.
Tallene skal gælde når man sammenligner med tilsvarende standardprodukter.
Light produkter er ofte drikkevarer, der er sødet med sødestoffer, der ikke giver blodsukkerstigning. Det er f.eks. nogle sodavand, saftevand, og energidrikke.
Nogle drikkevarer er sødet med en blanding af sukker og sødestoffer og kan stadig kaldes “light”. Tjek ingredienslisten. Står der sukker eller fruktose, er det tilsat.
Hent Diabetesforeningens indkøbskort
Indkøbskortet er en praktisk lille guide til supermarkedet. Det viser, hvad du skal kigge efter i næringsdeklarationen for en række madvarekategorier. Brug det fx når du skal vælge mellem to varer med Fuldkornslogoet. Eller når du står med et produkt helt uden mærke.
Anbefalingerne er baseret på de samme kriterier som Nøglehuls- og Fuldkornslogoet.

Du kan også bestille det fysiske indkøbskort i vores netbutik.
Ofte stillede spørgsmål
-
Ja. Nøglehulsmærket peger dig mod varer der lever op til kriterier om mættet fedt, salt, tilsat sukker, samt kostfibre. Det passer godt med de diabetesvenlige kostråd. Men det er ikke en garanti for at varen passer til netop dit behov.
-
Kig på kostfibre, sukkerarter og mættet fedt i næringsdeklarationen. Jo flere kostfibre og jo færre sukkerarter og mættet fedt, jo bedre. Vær obs på, at det står pr. 100 gram, og vi sjældent spiser præcis 100 gram. Fx vejer en skive rugbrød ofte omkring 40 gram.
-
Det afhænger af produktet og dine ønsker. Light kan betyde lavere fedt, lavere sukker eller lavere energiindhold, men ikke nødvendigvis alle tre på én gang. Læs altid varedeklarationen, så du ved hvad du faktisk vælger.
-
Det er en lille praktisk guide til supermarkedet. Kortet viser konkrete anbefalinger for en række fødevaregrupper baseret på de samme kriterier som Nøglehuls- og Fuldkornslogoet. Download det gratis som PDF eller bestil det fysiske kort i vores netbutik.
