Familie Tegner

Sådan samarbejder du med dit barn

Alle børn spejler sig i de voksne, der er omkring dem – særligt sine forældre og nære voksne.

Det betyder, at hvis ens forældre græder, når snakken falder på diabetes, så vil barnet i en eller anden udstrækning også gøre det (måske ikke åbenlyst, men inde i sig selv). Hvis forældrene derimod udtrykker, at det kan vi godt klare det her, så vil barnet også få den overbevisning.

Samarbejdet mellem dig og dit barn er vigtigt

Det kan derfor være en god idé at lade dit barn være selvbestemmende i det omfang det er fornuftigt, så I sikrer et godt samarbejde omkring dit barns diabetes. Det afhænger selvfølgelig af barnets alder, og hvilken type dit barn er. Men på et tidspunkt vil børn gerne inddrages og have medbestemmelse i forhold til behandlingen af sygdommen.

Du kan eventuelt tale med ambulatoriets sygeplejersker, der kender dit barn, om hvordan du på bedste vis kan inddrage det.

Jo mindre dit barn er, jo sværere er det at regulere dit barns blodsukker, da dit barn ikke kan fortælle dig, hvordan han eller hun har det.

Udover at observere dit barn og aflæse kroppens signaler, kan du hjælpe dit barn ved at:

  • Give valgmuligheder, så han/hun oplever at få medbestemmelse.
    Det kan for eksempel være valget mellem to injektionssteder, eller hvilken finger du skal bruge til at måle blodsukkeret.
  • Skab ro omkring måltiderne og lade være med at fokusere mere end højst nødvendigt på, hvad dit barn spiser eller ikke spiser.
  • Prøve at afdramatisere stikkeriet, hvis det fylder for meget. Og hvis barnet har pumpe og sensor er det færre stik, der skal til.

Hold øje uden at overvåge

Det afhænger af dit barns alder og modenhed, hvor meget du som forælder er nødt til at ”være på” i forhold til diabetes. Små børn har naturligt mere brug for støtte end større børn. Men uanset hvor gammelt barnet er, har det brug for støtte, omsorg, hjælp og viden.

Er dit barn så stort, at han/hun selv har ansvaret for størstedelen af sin diabetes, er det vigtigt, at du som forælder trækker dig lidt, så dit barn føler ansvar og selvstændighed. Men vær tydelig omkring, at han/hun altid kan komme og spørge, så dit barn ikke føler sig overladt til sig selv med sin diabetes.

 

Gode råd, hvis det har det svært

    Gode råd, hvis det har det svært
  • 1. Tilbyd din hjælp

    + -

    Har dit barn set trist ud i nogle dage, så foreslå, at I sætter jer ned og snakker om det. Lyt, lyt, lyt. Og spørg, om der er noget, du kan hjælpe med.

  • 2. Spørg ind

    + -

    Hvis dit barn siger: ”Jeg vejer for meget”, vil mange forældre automatisk sige ”Nej, det gør du da slet ikke!” Men hun/han har mere brug for, at du hjælper med at rumme de svære følelser og reflektere over dem. Det kan du gøre ved at spørge ind: ”Hvad er problemet ved at være for tyk?” Så fortæller den unge måske om sin frygt for, at ingen vil være venner med ham eller hende. Og så kan I få snakket om det bagvedliggende problem – som ofte er større end det første.

  • 3. Undgå at skælde ud

    + -

    ... når dit barn for eksempel klager over, at det ikke vil i skole, eller at det ikke kan lide, at det er træt af at være anderledes end de andre på grund af sin diabetes. Barnet vil føle sig demotiveret, og du risikerer, at det pjækker fra skole eller holder op med at måle blodsukre.
    Vis i stedet forståelse og følg de øvrige råd.

  • 4. Pak din bedreviden laaangt væk ...

    + -

    Dit barn kan ikke bruge det til noget, når du siger, at ”sådan var det også, da jeg var 17”. For nej, din ungdom var ikke magen til dit barns.

  • 5. Fortæl at andre børn også har udfordringer

    + -

    Hvis dit barn er ked af at skille sig ud på grund af sin diabetes, så prøv at hjælpe hende eller ham til at få øje på de problemer, som andre jævnaldrende tumler med. Spørg ind til, om der er andre i klassen, der har det svært? Er der nogen, der har andre sygdomme eller har mistet deres forældre? På den måde kan du hjælpe dit barn til at få et mere realistisk syn på virkeligheden og afhjælpe følelsen af at være den eneste, der har det svært.

    Kilde: Diabetespsykolog Åse Nielsen.

Tal med dit barn om følgesygdomme

Hos nogle børn kan tanker om følgesygdomme i perioder fylde meget. Her kan det være en god idé at følge disse råd.

Gode råd til at tale om følgesygdomme

    Gode råd til at tale om følgesygdomme
  • 1. Vent til barnet selv spørger

    + -

    Vent som udgangspunkt med at tale om følgesygdomme, til barnet selv bringer det på bane. Men overvej på forhånd, hvordan du vil gribe snakken an, når det en dag bliver aktuelt

  • 2. Lyt til dit barn

    + -

    Hvis dit barn fortæller om en frygt for følgesygdomme, så giv dig god tid til at lytte. Spørg nysgerrigt ind til, hvad barnet har læst, set og hørt. Tag barnets tanker alvorligt og udvis forståelse for barnets bekymringer.

  • 3. Vær åben og troværdig

    + -

    Hvis du undgår at svare på barnets spørgsmål, efterlader du barnet med forestillinger og fantasier, der kan være endnu værre. Vær ærlig, men undgå tekniske detaljer, medmindre barnet spørger specifikt ind til dem. Vær opmærksom på ikke at overføre din egen angst til barnet.

  • 4. Tilpas dit svar til barnets alder

    + -

    Helt små børn skal have korte, konkrete svar. Lad barnet vide, at I er mange, der passer godt på ham/hende. Jo ældre, jo flere informationer.

  • 5. Giv håb

    + -

    Fortæl dit barn, at I sammen med behandlerne gør alt, hvad I kan for at give barnet et godt liv med diabetes uden følgesygdomme, og at mange i dag lever et langt og godt liv trods deres diabetes ved hjælp af bedre behandling.

  • 6. Faktatjek og læg en plan

    + -

    Når barnets bekymringer melder sig, så undersøg fakta og tal med barnet om sandsynligheden for at blive ramt af følgesygdomme. Tal også om, hvad man selv kan gøre. Det kan give ro at vide, man selv kan gøre noget. Du kan også aflaste barnet ved at tale om, hvem i familien der har ansvar for hvad i forbindelse med diabetes.

1600X600px1

Har du spørgsmål om dit barns trivsel?

Vi er her for at hjælpe