Ny undersøgelse: Knap hver tredje oplever diabetesstress
En undersøgelse foretaget blandt personer med diabetes i Region Syddanmark viser, at knap hver tredje stresser over deres sygdom. Det skal tages alvorligt og kræver et større fokus på det hele menneske i behandlingen, mener Diabetesforeningen.
En kronisk sygdom som diabetes kan sætte gang i tankerne. Selv om den ikke umiddelbart er at se med det blotte øje, kræver den din opmærksomhed hele året. Døgnet rundt. Non stop.
I Region Syddanmark oplever knap hver tredje på tværs af diabetestype at være stressede over deres sygdom. Særligt personer i aldersgruppen 16-39 år scorer højt på stressskalaen.
Det viser en spørgeskemaundersøgelse fra Steno Diabetes Center Odense, der har undersøgt trivslen og tilfredsheden blandt diabetespatienter på de syddanske ambulatorier.
- Undersøgelsen understreger, at livet med diabetes er mere end blot mad, motion og medicin. Det handler også om mennesket i dets kontekst, og hvad der sker, når sygdommen flytter ind i familielivet, arbejdslivet og alle de øvrige liv uden for diabetes, siger diabetespsykolog Julie Drotner Mouritsen fra Steno Diabetes Center Odense.
Ikke en diagnose
I spørgeskemaundersøgelse deltog 6.866 diabetespatienter fra Region Syddanmark, både type 1 og type 2.
Derudover gav de adspurgte hverken udtryk for at have en ringere trivsel eller livskvalitet end den generelle danske befolkning. Men 29 procent mente dog, at de har oplevet at være stressede over deres sygdom.
Julie Drotner Mouritsen forklarer, at ordet diabetesstress sagtens kan misforstås, fordi det lyder som en diagnose eller en sygdom. Men nej. Diabetesstress er en følelsesmæssig reaktion på livet med diabetes.
- Diabetesstress kan komme til udtryk på mange måder.
- Det kan være en frustration og belastning over den daglige håndtering af mad, motion og medicin. At man føler sig begrænset. Det kan være en bekymring over det lave blodsukker, og om man får følgesygdomme. Det kan være en oplevelse af, at man ikke har god kontakt med sin diabetesbehandler eller behandlingssystemet. Og så kan det være en belastning i forhold til det sociale liv med diabetes, hvis man føler sig ensom og ikke får den støtte, man har brug for, opremser hun.
Netop de sidstnævnte udfordringer har da også tidligere været påvist.
Fokus på det hele menneske
I september kom et studie fra Aalborg Universitet og Steno Diabetes Center Aalborg frem til, at hver tredje dansker med diabetes ikke får den nødvendige hjælp til de svære diabetestanker.
Rapporten "Livet med diabetes", som Diabetesforeningen udarbejdede i 2019, peger i samme retning. Næsten hver femte med diabetes har brug for psykologhjælp, men får den ikke tilbudt.
Diabetesforeningens forskningschef, Tanja Thybo, er derfor ikke overrasket over de seneste resultater fra Steno Diabetes Center Odense. De bekræfter nemlig tidligere studier og efterlader ingen tvivl. Den traditionelle diabetesbehandling skal i højere grad indarbejde de psykologiske aspekter.
- Vi skal begynde at kigge mere på det hele menneske i diabetesbehandlingen. Når cirka hver tredje fra Region Syddanmark oplever diabetesstress, er der ingen grund til at tro, at det ikke også skulle forekomme i andre regioner.
- Og når vi samtidig ser et stort ønske om hjælp, bør systemet tage det alvorligt og gribe muligheden for at forebygge depressioner og andre tilstande, før de bryder ud, siger Tanja Thybo med henvisning til, at personer med diabetes har højere risiko for angst og depression.
Forskning viser desuden, at et højt stressniveau kan påvirke både sygdommen og livskvaliteten hos den enkelte. Personer med diabetesstress er nemlig mindre tilbøjelige til at spise sundt, dyrke motion og holde et stabilt blodsukkerniveau.
- De psykologiske aspekter har stor indflydelse på hverdagen med diabetes og kan være med til at øge risikoen for følgesygdomme. Derfor er det vigtigt, at der bliver taget hånd om det i behandlingen, siger Tanja Thybo.
Julie Drotner Mouritsen har et konkret bud på, hvordan det kan foregå.
- Det bør overvejes, om screening af diabetesstress skal være en del af standardbehandlingen, siger diabetespsykologen og tilføjer:
- De sundhedsprofessionelle i lægepraksisser eller på diabetesambulatorierne skal spørge ind til, hvordan patienten har det, og fortælle vedkommende, at det er helt naturligt at blive belastet af diabetes. At blive mødt og anerkendt i, at diabetes er krævende at leve med, og at de negative følelser er normale, kan i sig selv være stressreducerende.