Nyt studie slår fast: Stressende oplevelser øger ikke risikoen for type 1-diabetes
Kan stressende oplevelser udløse diagnosen type 1-diabetes senere i livet? Et nyt omfattende studie med flere end to millioner danske børn og unge afviser nu, at der skulle være en sammenhæng.
Spørgsmålet er helt almindeligt. Hvorfor ramte type 1-diabetes mig? Hvorfor mit barn? Ofte søger personer med type 1-diabetes en forklaring på, hvad der blev startskuddet til deres sygdom.
Der har været spekuleret i alskens årsager, men nu kan det i hvert fald manes i jorden, at stressende livsbegivenheder oplevet i barndom eller tidlig voksenalder skulle øge risikoen for type 1-diabetes.
Det viser et stort nyt studie fra Steno Diabetes Center Copenhagen og Københavns Universitet.
- Vi har samkørt diagnose med bl.a. forældres skilsmisse, dødsfald i den nærmeste familie, alvorlig sygdom i den nærmeste familie, psykisk sygdom, anbringelse, alkoholmisbrug eller andet misbrug i familien. Flere end 90 pct. af de to millioner personer i studiet havde oplevet 0-2 stressende livsbegivenheder, og blandt dem er der ingen mønstre og ingen sammenhæng i forhold til udviklingen af type 1-diabetes senere i livet, fortæller Jessica Bengtsson, ph.d.-studerende ved Steno Diabetes Center Copenhagen og Københavns Universitet og en af forskerne bag studiet.
Sikker konklusion
Studiet er et registerstudie og bygger på data fra alle danskere, der er født mellem 1980 og 2015. Alene det tæller flere end to millioner danske børn og unge, hvoraf godt 8000 fik type 1-diabetes.
Derudover har forskerne indhentet informationer fra de danske registre blandt andet om skilsmisser, dødsfald og sygdom i familien og sammenholdt dem med diagnosen type 1-diabetes.
Mange af de børn og unge, der får type 1-diabetes, har ikke diabetes i familien, og vi kan faktisk ikke give dem nogen individuel forklaring. Forskningen har ikke løst den gåde endnu.
Ud fra dette har forskerne kunnet afvise sammenhængen for langt størsteparten af alle børn. Kun blandt en meget lille del af de mest belastede piger hersker der endnu usikkerhed om sammenhængen.
Men ifølge Jessica Bengtsson gør det massive indsamlingsarbejde, at resultatet er til at stole på.
- Vores datamængde er så stor, at vi er sikre på konklusionen. Netop studiets omfang og datamængden gør også studiet unikt, og der er ingen, der har været i nærheden af at lave så stort og validt et studie, siger hun.
Hvad skyldes det så?
Diabetesforeningens forskningschef Tanja Thybo mener, at det nye studie er spændende læsning.
- Selvom det ikke besvarer det allermest stillede spørgsmål: "Hvorfor har mit barn fået diabetes?", er det interessant, fordi det maner en myte i jorden. Det er en sejlivet myte, og så sent som i dette medlemsblad havde vi temaet kort op at vende, siger hun med henvisning til arkivhistorien om en mand, der ifølge lægerne dengang "fik sukkersyge af chok efter mors død".
På trods af resultaterne fra det nye studie står stadig mange alligevel tilbage med spørgsmålet om, hvad der så udløste deres sygdom, hvis ikke det var en stressende oplevelse.
Og de må nok vente lidt endnu med få det opklaret.
- Der er nogle genetiske faktorer, der giver højere risiko for børn, hvor enten far, mor eller søskende har type 1-diabetes. Men mange af de børn og unge, der får type 1-diabetes, har ikke diabetes i familien, og vi kan faktisk ikke give dem nogen individuel forklaring. Vi ved det ikke, forskningen har ikke løst den gåde endnu, afslutter Jessica Bengtsson.
Studiet er netop offentliggjort i International Journal of Epidemiology og indgår som en del af Jessica Bengtssons ph.d.-afhandling.