Overlæge: Du har ret til blodsukkerkontrol
Ønsket havde været der et par år. Men der skulle en pandemi til, for at overlæge, ph.d. Peter Lommer fik sat skub i ambitionerne om at undersøge, hvilken betydning brugen af blodsukkersensorer har for indlagte patienter, der også har diabetes.
Artiklen er første gang bragt i medlemsmagasinet Diabetes september 2020.
Peter Lommer ville gerne undersøge, om kvaliteten af patienternes diabetesbehandling under indlæggelse, for eksempel for en lungebetændelse, blev bedre og indlæggelsen kortere, hvis hospitalet holdt nøje øje med blodsukkeret med hjælp af en sensor.
Ved juletid 2020 regner han med at kunne konkludere på projektet, der gik i gang i maj og bliver baseret på i alt 70-80 patienter. Patienterne bliver inddelt i to grupper, hvor den ene bliver udstyret med en sensor, mens den anden ikke gør. På den måde får man pålidelige forskelle frem, man kan konkludere på. Det er det, man kalder et randomiseret klinisk forsøg.
Peter Lommer havde længe forsøgt at rejse penge til forsøget. Men først da covid-19 passerede de danske grænser, og hospitalerne inddrog afdelinger til behandling af covid-19-patienter, gik døren til Novo Nordisk Fonden op, og forsøget kunne gå i gang.
Heldigvis er kurven fladet ud, og antallet af indlagte med covid-19 er foreløbigt dalet. For at få volumen i sit forsøg har Peter Lommer derfor rykket fokus til indlagte patienter, der ligesom covidpatienter, er isoleret for eksempel på grund af stafylokokinfektioner eller diarré.
Sensor mindsker smitte
I forsøget giver det især mening at bruge sensorteknologi, når man har med patienter i isolation at gøre, fordi personalet ikke behøver at gå ind til den isolerede patient, men kan holde øje med blodsukkeret på sin skærm uden for patientstuen.
Det tager både lang tid for sygeplejersken at i- og afføre sig værnemidler, og man risikerer, at der slipper smitte med ud. Men sensorteknologien skulle gerne kunne bruges i alle de sammenhænge, hvor patienten kan have gavn af det.
– For mig er der ingen tvivl: Det er en superrelevant undersøgelse at have. Både fordi vi kan mindske patienters bekymringer, og fordi vi kan få konkret viden. Har vi hurtigere heling, hurtigere udskrivning og færre sårinfektioner? Det er meget relevant for patienten ikke at få sårinfektion og komme hurtigt hjem! Det er især de store områder som lungebetændelse og blodpropper i hjernen med høj dødelighed, Peter Lommer har i tankerne:
– Vi taler folkesygdomme her. Kan vi hjælpe disse grupper med et bedre hospitalsforløb, vil det gavne mange mennesker.
Indsats giver resultater
Der ligger indlagte patienter med covid- 19 og andre isolationskrævende patienter på begge sider af det diabetesambulatorium, hvor forskeren har sin gang.
Der er kommet mange spritdispensere op i løbet af coronakrisen, og isolationsafdelingerne har ædt sig permanent ind på ambulatoriet, som derfor er skrumpet ind. Peter Lommer slår ud med armene:
– Her i ambulatoriet ved vi alt om, hvordan vi skal behandle diabetes, og vi ved, at det fører til noget godt, når vi tager øjenfotos og måler protein i urinen. Men så snart en patient med diabetes bliver indlagt for noget, der intet har med diabetes at gøre, så erfarer vi, at diabetes nogle gange kunne være håndteret bedre.
Teknologi og kommunikation
Selvom projektet næsten lige er løbet i gang, tør Peter Lommer godt slå fast, at forhøjet blodsukker hos indlagte, der også har diabetes, nogle gange fører til dårligere resultater.
– Det ved vi. Men det er aldrig blevet undersøgt systematisk. Ville det være hensigtsmæssigt, hvis indlagte med en blodprop i hjernen lå med et blodsukker på 14 mmol/l? Vi ved det ikke. Internationalt er man blevet enige om nogle anbefalinger til, hvor det er bedst, at blodsukkeret ligger, men det er ikke baseret på underbygget viden. Flere patienter har også luftet deres utilfredshed, siger forskeren og fortsætter:
– Mange af mine patienter her fra ambulatoriet har været utilfredse med en indlæggelse, fordi de ikke mente, at deres blodsukker blev målt hyppigt nok. Andre oplevede tvivl om, hvem der skulle give insulin. Jeg har også flere eksempler på patienter, der kunne have fået et bedre ophold og været kommet sig hurtigere, hvis deres blodsukker havde ligget bedre.
Der er ikke tvivl om, at bekymringerne blandt patienterne er til stede og vokser i skyggen af den specialisering, der er opdyrket i sundhedsvæsenet.
– Situationen er, at der hele tiden kommer nye lægemidler, og specialiseringen er kommet for at blive. Det giver super god mening, ingen tvivl om det. Men en bivirkning ved specialiseringen er, at de specialiserede afdelinger så ikke ved noget om for eksempel diabetes. Derfor er der behov for tværgående funktioner, hvor vi kommunikerer på tværs af afdelingerne og inddrager teknologi til at hjælpe os, fastslår Peter Lommer.
Ellevilde med muligheden
I hans nabokontor har det tværgående diabetesteam ti års jubilæum i år.
Teamet består af fire diabetessygeplejersker, der rykker ud, hvis en afdeling tilkalder dem. Det sker cirka 900 gange om året.
Ifølge Peter Lommer er sygeplejerskerne ude på hospitalsafdelinger ellevilde med muligheden for at aflæse patienters blodsukker på deres tablet.
– Blodsukkermålingerne sker automatisk hvert femte minut, og det giver et markant bedre overblik over stigninger og fald. Men teknologien er ikke løsningen i sig selv, den skal indgå i en kultur og forudsætter god oplæring og information, erkender han.
Hospitalet råder ikke over et hospitalsbaseret sensorsystem. Det er forskerens drøm at få udviklet et, der fungerer efter de samme principper som et hjerteovervågningssystem.
Tryghed er grund nok
– På den lange bane kunne det også være nyttigt at indføre risikoscorer, så vi mere præcist kunne se, hvilke patienter vi især skal holde øje med. Tænk, hvis vi kunne konstatere, at for bestemte patientgrupper er det meget vigtigt med et stramt reguleret blodsukker under en indlæggelse. Så kunne vi koncentrere os om dem, siger han.
– Hvis vi kan vise, at systemet giver mening, så kan man antage, at andre hospitaler vil gøre det samme. Hvis borgerne føler sig mere trygge, burde det i sig selv være grund nok til at indføre. Men vi skal naturligvis lige have resultaterne sort på hvidt først!