Nærhed og flere midler til sundhedsvæsenet er afgørende

Hvilke ønsker har du til den kommende sundhedsaftale?

– I den kommende sundhedsaftale ønsker Enhedslisten bedre sammenhæng og større kvalitet i behandlingen. Hvis det skal lykkes, kræver det nogle nationale kvalitetsstandarder fra central hånd plus tilstrækkelige økonomiske midler. Vi kan se, der er en geografisk og social ulighed i sundhed, og hvis flere opgaver flytter ud lokalt, kan der være en risiko for, at den geografiske ulighed bliver større, hvis ikke vi sikrer nationale kvalitetsstandarder og tilstrækkelige midler til at løfte opgaven.

Hvordan sørger vi bedst for at gribe og støtte mennesker med kronisk sygdom, for eksempel diabetes, i fremtidens sundhedsvæsen?

– Udfordringen for mange mennesker med diabetes er, at de også lever med andre sygdomme. Hvis vi skal undgå et komplekst sundhedsvæsen, hvor borgere, der oftere har kontakt med sundhedsvæsenet, ikke bliver kastet rundt mellem flere forskellige behandlingstilbud, så skal behandlingen tættere på borgeren.

Hvilke tiltag håber du at se i en kommende sundhedsaftale for at mindske uligheden i sundhed?

– Det er ifølge Enhedslisten helt afgørende, at der i den kommende sundhedsaftale følger tilstrækkelige midler til de kommuner, der er mest belastede i forhold til den sociale- og geografiske ulighed. Den sociale ulighed i forhold til diabetes rammer, fordi mange med type 2-diabetes har kort uddannelse og lav indtægt. Derfor skal der være tilbud til dem om opfølgninger og forebyggende indsatser. De borgere, der rammes af den sociale ulighed i sundhed, har andre udfordringer end diabetes alene. Der er behov for en ekstra indsats for, at disse borgere også får, hvad de er berettiget til.

Sundhedsvæsenet har været underprioriteret i flere år, og det går ud over kerneopgaverne. Det er nødvendigt at sørge for flere midler til sundhedsvæsenet, så der kan følges op på de forløbsplaner, der bliver udarbejdet.

Peder Hvelplund (EL)

Hvad skal der til for at lykkes med at skabe mere sammenhængende patientforløb på tværs af almen praksis, sygehuse og kommuner?

– Med udviklingen af supersygehuse og specialiserede behandlingstilbud, er der også behov for sundhedshuse, der samler den forebyggende kommunalindsats, det regionale ambulatorie og den praktiserende læge i ét hus, så man ikke bliver sendt fra det ene behandlingssted til det andet, når man lever med en kronisk sygdom som diabetes. Opfølgning og kontrol bør ligge lokalt. Vi foreslår, at der skal være mindst ét sundhedshus i hver kommune. Nogle af de større kommuner vil have behov for flere. Det er svært at sætte en konkret målsætning på i forhold til, hvor mange kilometer eller hvor meget transporttid borgere skal have til et sundhedshus. Men, det er helt afgørende, at der skal være øget grad af nærhed.

Flere med type 2-diabetes oplyser, at de ikke får en forløbsplan. Hvordan sikres det, at flere får en forløbsplan?

– Der skal arbejdes videre med forløbsplaner, men det kræver midler. Sundhedsvæsenet har været underprioriteret i flere år, og det går udover kerneopgaverne. Det er nødvendigt at sørge for flere midler til sundhedsvæsenet, samt at der bliver en forpligtigelse for at overholde det. Lige nu er der en forpligtigelse, men uden midler dertil. Der skal midler til, så der kan følges op på de forløbsplaner, der bliver udarbejdet.