Diabetesforeningen er altså mit hjertebarn

Denne artikel er fra medlemsmagasinet Diabetes, september 2021.

Anette Tranberg var 12 år, da hun fik konstateret type 1-diabetes.

– Det er 46 år siden, og jeg har været med hele vejen, fra dengang vi havde nåle, der skulle koges og sprittes, og det var ubehageligt at tage insulin. Jeg kan huske, jeg sad længe med den i låret og tog mig sammen, fortæller Anette Tranberg, der har været medlem af Diabetesforeningen, lige siden hun fik diabetes.

Hendes mor meldte hende ind, og det er i dag et livslangt engagement i foreningen.

Engagementet og en sans for at drive tingene har også sat sig spor de sidste par år på et helt særligt område i Anettes liv. Hun mistede sin mand, der også havde type 1-diabetes. Inden han døde, havde de to sammen besluttet at få lavet hver deres testamente, hvor de testamenterede 25 procent til Diabetesforeningen. Det er nu 13 år siden.

Livet går som bekendt videre, og Anette har fået en kæreste, som hun er meget glad for at dele hverdagen med. Det har de sidste års tid givet hende tanker om at få set på sit testamente igen. Men, det blev ved tankerne, indtil hun en dag gik forbi en advokatforretning og impulsivt gik derind.

– Jeg havde forinden hørt et oplæg om testamente fra en advokat, der gjorde det enkelt og forståeligt, og mine grublerier blev klarere: Der skulle ro på i forhold til, hvad der skal ske, når jeg ikke er her mere. For livet er uforudsigeligt, og det er fornuftigt at sikre de nære, når der sker forandringer, siger Anette.

Ordne – mens man lever

Anettes beslutning om at genbesøge sit testamente har resulteret i, at hun har lavet en fordeling, der tilgodeser de nære.

– Det er vigtigt at have orden på tingene, når man ejer noget og samtidig har mine og dine børn. Det har jeg tænkt meget over i lang tid, fortæller Anette Tranberg.

Hun fik rådgivning hos advokaten i forhold til at beslutte fordeling af arv. Og det har givet hende en stor ro at
vide, at der er tænkt og handlet.

– Det har været meget givende at få rådgivning fra en advokat. Det har været en fin og vigtig proces. For det var meget vigtigt for mig at være sikker på, at jeg traf beslutninger på et godt grundlag. Og det betyder en verden, at jeg ved indeni, at jeg har ordnet tingene på en måde, jeg selv har besluttet og synes er rigtig, siger Anette. Og tilføjer.

– Det er godt have den ro, mens man er i live!

Et stort personligt ønske

Anette Tranberg har valgt et bevare sin beslutning om at testamentere til og støtte arbejdet for mennesker med diabetes.

Hun har i forhold til sit testamente betænkt Diabetesforeningen med 25 procent af sin arv.

– Det er et stort personligt ønske for mig at støtte foreningens arbejde. Diabetessagen er bare mit hjertebarn. Det kan ikke være anderledes, siger Anette.

– Der er jo mange gode formål at støtte, men for mig har det ikke været en svær beslutning. Jeg har haft diabetes selv i mange år og ved, hvor indgribende det er i livet, siger Anette.

– Jeg har ikke øremærket pengene. For jeg vil gerne støtte for eksempel både forskningen og tilbud til børn og deres familier. For det er en sygdom, du aldrig slipper af med, og vi er slet ikke i mål endnu med behandlingen.