Arv Topbillede Diabetesdk

Arv og testamente

Arv til velgørende organisationer. Vælger du at donere dele af din arv til Diabetesforeningen, er der nogle ting, du skal være opmærksom på. Her kan du læse om dine muligheder, og hvordan du får tilskud på op til 5.000 kroner til at oprette dit testamente.

Hvorfor donere sin arv til Diabetesforeningen?

Ved at betænke Diabetesforeningen i dit testamente er du med til at sikre en fremtid uden diabetes. Din arv går direkte til forskning, oplysning og støtte til de over 384.600 danskere, der lever med sygdommen hver dag. Uanset størrelsen på din gave gør du en vigtig forskel – og din indsats vil leve videre og skabe håb for kommende generationer.

Et testamente giver dig kontrol over, hvad der skal ske med din formue. Du kan støtte en sag, du tror på – og i nogle tilfælde endda uden at det påvirker arven til dine nærmeste. Har du ingen arvinger og intet testamente, tilfalder din formue staten.

image-text
Gris 320X320 2026

Bliv klogere på arv

Har du tænkt over, hvilket arvtryk du efterlader?

I Diabetesforeningen vil vi hjælpe dig med at sikre dine ønsker og skabe tryghed for dig og dine nærmeste.

Se vores seneste webinar og få svar på mange spørgsmål om arv og testamente samt fremtidsfuldmagt.

Få dækket udgifter til dit testamente

Ønsker du at donere arv til Diabetesforeningen gennem dit testamente, tilbyder vi at dække udgifterne til oprettelsen – op til 5.000 kr. inkl. moms. Det beløb dækker i mange tilfælde hele advokatregningen. Du er dog selv skattepligtig af tilskuddet.

For at få tilskuddet skal vi modtage både fakturaen fra advokaten og en kopi af det notarpåtegnede testamente, hvor Diabetesforeningen er indsat som arving.

Vær opmærksom på, at vi ikke yder tilskud, hvis indsættelsen af Diabetesforeningen sker på særlige betingelser – fx hvis vi kun arver, hvis alle andre arvinger er døde, eller hvis vores andel skal øge arven til øvrige arvinger.

Har du spørgsmål, hjælper vi dig gerne med at forstå vilkårene for tilskuddet. Vi kan også hjælpe dig med at finde en advokat i dit lokalområde.

Du kan støtte - uden at det koster dine arvinger noget

Da Diabetesforeningen er fritaget for arveafgift, kan du i visse tilfælde lade foreningen arve - uden at dine arvinger får mindre.

Det gælder især, hvis du ikke har livsarvinger (som børn eller børnebørn) f.eks. kan du efterlade din arv til en niece, nevø, kusine, samlever eller fætter mfl. og samtidig tilgodese Diabetesforeningen, uden at deres del bliver mindre.

Muligheden kaldes for 30%-løsningen - se et eksempel længere nede på siden. 

Har du livsarvinger, kan det også lade sig gøre i nogle tilfælde - typisk hvis formuen er af en vis størrelse. 

Vi anbefaler, at du tager en snak med din advokat.

image-text
Arv Web Forside 2023

Gør en forskel

Bliv klogere på arv og testamente

Hent vores gratis arvepjece her.

Få hjælp til oprettelse af testamente

Udfyld formularen, så kontakter vi dig og hjælper dig videre med oprettelsen af testamente - helt uforpligtende.

I vores persondatapolitik kan du læse, hvilke data vi gemmer og hvorfor, samt hvordan du får dem slettet. Læs persondatapolitik.

 

Diab Arvecase Morten 02 Varmere 1920X

Vi var helt sikre på beslutningen om at lave et testamente

Morten Løvhøj har sammen med sin hustru Susanne testamenteret til Diabetesforeningen. Det har resulteret i en fornyet ro og tryghed.

Læs Mortens historie

Eva 16 Arv Testamente Til Velgørenhed Til Web

Testamentet giver Eva en indre ro

Eva Bundgaard har besluttet at testamentere til Diabetesforeningen. Det har været en værdifuld personlig proces og givet ro i hverdagen. 

Læs Evas historie

Unge Spiser Frokost Paa Camp

Det går din arv til

De bidrag, vi i årenes løb har modtaget fra mennesker, der har valgt at betænke Diabetesforeningens arbejde, har været med til at skabe betydelige fremskridt for diabetessagen, og frem for alt har forbedret tilværelsen for mange mennesker med diabetes og deres pårørende.

Læs mere her

Tal om arv og testamente

Hvordan vil du gerne huskes? Hvilken forskel vil du gerne gøre med din arv?

Det Gode Testamentes samtalekort gør det nemmere at tale med dine nærmeste om arv og testamente – en samtale, der ellers kan være svær at starte. Kortene hjælper jer med at tage hul på de vigtige spørgsmål og skabe klarhed om dine ønsker.

Klik her og prøv samtalekortene

Arveafgift
Støtte

Diabetesforeningen er med i Det Gode Testamente

Det Gode Testamente er et samarbejde mellem mere end 50 af landets velgørende organisationer og Danske Arveretsadvokater samt Danske Familieadvokater. Det Gode Testamente tilbyder gratis vejledning om arv og testamente både telefonisk og skriftligt. På hjemmesiden finder du gode råd og information om at skrive testamente og muligheden for at betænke en velgørende organisation.

Du kan også få hjælp til at finde en advokat i nærheden af dig, som er med i samarbejdet:

Læs mere om ”Det gode testamente”

Find advokat på ”Det gode testamente”

 

Ofte stillede spørgsmål

    Ofte stillede spørgsmål
  • Hvordan opretter jeg et testamente?

    + -

    Det er vores anbefaling, at du får hjælp fra en advokat, så du er sikker på, at dine ønsker i testamentet er juridisk holdbare og ikke kan misforstås. Vi anbefaler, at du kontakter en arverets- eller familieadvokat, som bor tæt på dig. Når testamentet er udfærdiget, skal det notarpåtegnes.

  • Hvordan testamenterer jeg til Diabetesforeningen?

    + -

    Du kan vælge at støtte Diabetesforeningen i dit testamente på tre måder: med hele din arv, et valgfrit beløb eller en procentdel af din arv. Diabetesforeningen er fritaget fra at betale boafgift, og arven kan derfor gå ubeskåret til formålet. Du kan også anvende 30 procent-løsningen, hvorved du testamenterer arven til fordeling mellem velgørende formål og arvinger på betingelse af, at organisationen til gengæld afholder bo- og tillægsboafgift for arvingerne. 

    Vi behandler dit testamente med stor respekt for din sidste vilje og anvender dit bidrag, som ønsket i dit testamente.

Fakta

Kontakt os

Har du spørgsmål til, hvordan du kan betænke Diabetesforeningen i dit testamente, eller hvor du kan finde en advokat i dit nærområde, er du velkommen til at kontakte Søren Biune. 


[email protected] eller tlf. 41 91 88 45