Bliv en del af Danmarks bedste lotteri. I Diabetesforeningens skrabelotteri Det Gode Lotteri kan du som forening, klub, skoleklasse eller privatperson tjene penge til egne formål, og du støtter samtidig diabeteskampen for både børn og voksne.
Det er nemt at være med!
1. Tilmeld dig enten som privat sælger eller koordinator for en klub, klasse eller forening.
2. NYHED! Sælg nu lodderne til 50 kr. og tjen 20 kr. pr. lod du sælger.
3. Afregn med Diabetesforeningen inden perioden udløber. Se hvor nemt du afregner her
4. Send alle usolgte lodder retur UDEN ekstra omkostning og uden det påvirker provisionen.
Diabetesforeningens skrabelodder er nemme at sælge, børnene bliver godt modtaget, og man tjener flere kroner per lod end hos andre foreninger - Brit, koordinator for Stavtrup Badminton
Tjen 20 kr. pr. solgt lod
Lodderne sælges for 50 kr., og du tjener 20 kr. pr. solgt lod. Salgsperioden er fra den 10. januar til den 19. juni 2026.
Du bestemmer selv, hvor mange lodder du ønsker at sælge og dermed også, hvor mange penge du tjener.
Hvert år tjener både privatpersoner, skoler og klubber mange penge til deres egne formål. Blandt andet har en rideskole fået råd til en ny hest ved at sælge lodder for Diabetesforeningen, og en efterskole har tjent til en rejse til Italien.
Hvad går pengene til?
Indtægterne fra lotteriet er en væsentlig indtægtskilde for Diabetesforeningen. Overskuddet fra lotteriet er blandt andet med til, at vi hvert år kan afholde kurser for børn og unge med type 1-diabetes og deres familier, støtte forskning i diabetes, oplyse om forebyggelse og kæmpe for mennesker med diabetes over for politikere og myndigheder. Derfor er det vigtigt for os at have et attraktivt lotteri med gode gevinster og god fortjeneste til vores sælgere.
Vi har et par elever med diabetes. Diabetessagen er relevant for rigtig mange mennesker, så det vil vi gerne støtte op om - Ellen, koordinator for Velling NaturRideskole
Godkendelse fra Spillemyndigheden
Det Gode Lotteri er godkendt af Spillemyndigheden den 9. april 2025. Lodderne sælges i perioden fra den 10. januar til den 19. juni 2026. Når I sælger lodder, kan I være sikre på, at alt foregår efter reglerne, og at pengene går til det rigtige formål. Se spilletilladelse.
Kontakt os
Vil du sælge skrabelodder og tjene penge til dit eget formål, og samtidig støtte Diabetesforeningens arbejde? Vi sidder klar til at hjælpe dig videre.