Diab Arvecase Morten 02 Varmere 1920X

Morten og Susanne har testamenteret til Diabetesforeningen

Morten Løvhøj har sammen med sin hustru Susanne fået lavet et testamente til Diabetesforeningen. Det har resulteret i en fornyet ro og tryghed.

Morten Løvhøj, 55 år, bor i Herlev med sin hustru og arbejder som teknisk serviceleder på en skole på Amager. I 2020 fik han konstateret type 1,5-diabetes – en diagnose, der blev startskuddet til en ny hverdag og en vigtig beslutning om arv og testamente. – Vi ønsker at støtte hele foreningens arbejde, så de fortsat kan kæmpe for et bedre liv for alle os med diabetes, siger Morten Løvhøj.


Morten Løvhøj så lidt tilfældigt en annonce i Diabetes magasinet, der omtalte muligheden for at testamentere
til Diabetesforeningen. Han fortæller, at han kiggede over på sin hustru, og da deres blikke mødtes, var der ingen tvivl: De ville testamentere til Diabetesforeningen.

– Vi havde i noget tid talt om, at vi gerne ville have lavet et testamente. For man ved aldrig, hvornår man bliver mere syg, eller vi skulle være uheldige på anden måde. Det har givet en stor ro og en tryghed i hverdagen at få styr på det. Parret har valgt at testamentere 30 procent af deres arv til
Diabetesforeningens arbejde.

– Vi fandt ud af, at ved at testamentere 30 procent af vores arv til foreningen får vi dækket bo- og tillægsudgifter for vores venner, der skal arve efter os. Ligesom det ikke har kostet os en krone, da Diabetesforeningen har dækket udgifterne til advokaten, fortæller han. Bag beslutningen er der et særligt ønske om at støtte og bakke op om den forening, der hjalp Morten, da han fik diabetes og havde brug for hjælp og rådgivning til at finde tilbage til en ny hverdag.

– Jeg fik i samarbejdet med Diabetesforeningens diætister omlagt min kost, og jeg endte med at tabe 16
kilo og har nu et stabiliseret blodsukker. Diabetes er noget, du lever med hele livet, og derfor vil vi gerne støtte de kommende generationer, der skal leve med diabetes. Også når vi ikke er her mere.

Diab Arvecase Morten 02 Varmere 1920X
Morten Løvhøj har sammen med sin hustru Susanne testamenteret til Diabetesforeningen. Det har resulteret i en fornyet ro og tryghed.

Gør en forskel

Morten og hans kone Susanne har i fællesskab besluttet at testamentere til Diabetesforeningen. De to har ingen børn eller nærfamilie, men de har to nære vennepar, som skal arve dem.

– Der er ingen omkring os, der mangler noget, og denne beslutning giver mening, så pengene bliver brugt på at gøre en forskel for mennesker med diabetes gennem forskning og oplysningskampagner, og ikke kun havner hos Skat. Morten Løvhøj påpeger, at han kun har godt at sige om den rådgivning og støtte, de har fået fra Diabetesforeningen og den advokat, de har holdt møde med.

– Jeg kan anbefale folk at overveje det samme, før det er for sent – man ved ikke, hvad der sker i morgen, og heldigvis for det. Og diabeteskampen er vigtig. Også i fremtiden.

Fortalt til: Laura Marie Rasmussen og bragt medlemsbladet i maj 2024
Foto: Nils Meilvang

image-text
Arv Web Forside 2023

Gør en forskel

Vil du testamentere?

Læs mere om, hvordan din arv kan gøre en forskel for diabetessagen.
Donation2

Din donation gør en forskel

Diabetesforeningen er en privat organisation. Derfor er arv en vigtig indtægtskilde. De bidrag, vi modtager, er med til at forbedre tilværelsen for mange mennesker. Når du vælger at betænke Diabetesforeningen i dit testamente, hjælper du kommende generationer til et bedre liv med diabetes. Og sikrer samtidig at det er dig, der bestiller over dine midler.

Diabetesforeningen yder et tilskud til advokaten på op til 5.000 kr. inkl. moms. Beløbet dækker ofte alle omkostninger.

Læs mere om arv
Fakta

Kontakt os

Har du spørgsmål til, hvordan du kan betænke Diabetesforeningen i dit testamente, eller hvor du kan finde en advokat i dit nærområde, er du velkommen til at kontakte Søren Biune. 


[email protected] eller tlf. 41 91 88 45