Styrk tidlig opsporing og indsats

Artiklen er fra medlemsmagasinet Diabetes, september 2022

Diabetes er en folkesygdom – synes du, at den bliver prioriteret som en folkesygdom?

Ja, langt hen ad vejen. Jeg synes langt fra, man kan sige, at diabetes er underprioriteret i sundhedsvæsenet. Når det er sagt, så er der plads til forbedringer. For eksempel i forhold til at give korrekt behandling og viden  for at undgå, at man udvikler de alvorlige følgesygdomme.

Hvad skal der til for at sikre et sundhedsvæsen, der kan håndtere fremtidens udfordringer. For eksempel at vi  bliver flere ældre og flere, der lever længere med kronisk sygdom?

Lad mig sige, at det først og fremmest er helt grundlæggende at følge den demografiske udvikling tæt, så vi ikke sakker bagud. Flere ældre og længere liv med sygdom øger behovet for behandling, og vi har en stor  opgave i at sikre, at vi har midler og personale nok. Når det er sagt, kan vi altid bruge flere penge i sundhedsvæsenet. Radikale Venstre lægger også op til at se på om andre faggrupper, end for eksempel læger og sygeplejersker, i højere grad end i dag kan sættes mere konstruktivt i spil, og om opgaverne i  sundhedsvæsenet kan fordeles bedre til gavn for patienterne. Det mener vi er nødvendigt for at sikre, at opgaverne bliver løst i fremtiden.

I 2030 ventes der at være 200.000 flere danskere med type 2-diabetes. Diabetesforeningen har foreslået en kronikerplan, som den der eksisterer for kræftpatienter. Kan Radikale Venstre se den som en løsning, der kan gøre livet med diabetes bedre – og lette presset på sundhedsvæsenet?

Ja. Jeg er helt enig med jer og mange andre i, at det er nødvendigt at tænke i den retning. Vi skal skærpe  indsatsen for, at tidlig opsporing og indsats i forhold til type 2-diabetes. Her kan en sammenhængende  kronikerplan spille en væsentlig rolle – sammen med samtale og tilgængelige data på tværs af sektorer. Men  lad mig også tage fat et andet sted med et svar på spørgsmålet.

Noget der er helt afgørende er, at vi får mere lighed i sundhed. Det er en af de helt store udfordringer på sundhedsområdet, der ofte hænger sammen med kronisk sygdom.

Blot 25 procent af mennesker med type 2-diabetes får tilbudt patientuddannelse. Har I et bud på, hvordan  flere kan blive bedre klædt på til at håndtere deres sygdom og nedsætte risikoen for følgesygdomme?

Her skal vi rette fokus mod almen praksis. Det er her, vi skal blive bedre til at spotte mennesker, der er i  risikozonen for type 2-diabetes. Men også til at sørge for, at en person med nydiagnosticeret diabetes får  tilbudt uddannelse i egen sygdom.

Diabetesteknologi kan styrke hjemmebehandling og spille en stor rolle i forhold til det stigende antal  kronikere og personalemangel i sundhedsvæsenet. Hvad skal der til, for at teknologi i højere grad bliver  prioriteret og kommer til at spille en større rolle i sundhedspolitikken? 

Der skal tal til!
I Radikale Venstre ser vi et kæmpe potentiale i at prioritere teknologien i hjemmebehandlingen. Jeg er meget opmærksom på, at teknologien giver mennesker med diabetes stor gevinst i forhold til bedre livskvalitet og 
regulering af sygdommen og mindre risiko for følgesygdomme. Og for mig at se, er det et kæmpe problem, at sensorbaserede glukosemålere ikke har samme tilgængelighed for alle med type 1-diabetes i Danmark. Vi ser også potentiale i at regne på, hvad man kan spare på følgesygdomme ved at indføre teknologien bredere til mennesker med type 2-diabetes. Som med alt andet, er det et spørgsmål om prioritering og en overvejelse omkring, hvor man får den største gevinst. Derfor er det væsentligt at få tal på, hvad der kan spares ved at prioritere diabetesteknologien i forhold til noget andet.