Them Andelsmejeri bliver partner med Diabetesforeningen
Diabetesforeningen har indgået samarbejde med Them Andelsmejeri, der har udviklet en serie med fedtfattige oste, der hedder MINI ØKO.

Samarbejdet betyder, at Them donerer 1,5 kr. pr. kilo ost der sælges i MINI ØKO-serien. Serien sælges i REMA 1000 og vil senere på året også være at finde i andre detailkæder. Derfor vil du se Diabetesforeningens støttelogo på emballagen.
Them Andelsmejeri har udviklet MINI ØKO-serien som et fedtfattigt alternativ til traditionel ost. MINI ØKO bevarer den gode smag og konsistens, men indeholder mindre fedt.
Kim Thines, erhvervsansvarlig, partnerskaber & CSR i Diabetesforeningen, siger om samarbejdet:
– Vi er enormt glade for samarbejdet med Them omkring den nye MINI ØKO-serie. Them Andelsmejeri melder sig ind i kampen mod diabetes, hvor hver en krone tæller, og hjælper os samtidig til at gøre opmærksom på diabetessagen.
Pengene fra salget af MINI-ØKO-serien fra Them går bl.a. til støtte til børn og voksne med diabetes og forskning i diabetes.
Fokus på verdensmål
Them arbejder aktivt med FN’s 17 verdensmål gennem hele værdikæden – lige fra landmanden til det færdige produkt. Og altså nu også i kampen mod diabetes. Videre samarbejder Them med Dyrenes Beskyttelse om dyrevelfærd og producerer en lang række økologiske varer.
Lean Rud Sonne Pedersen fra Them siger:
– Vi er glade for vores nye partnerskab med Diabetesforeningen. Vores mål i Them Andelsmejeri er at tilbyde et ostebord til alle osteelskere. Med MINI ØKO, som er en proteinmodnet ost på minimælk, kan vi nu tilbyde en mager ost, der smager. Flere udviklingsoste er på vej.
Samarbejdsaftalen strækker sig frem til udgangen af 2024.
Yderligere information fås hos Kim Thines, Erhvervsansvarlig i Diabetesforeningen, kim@diabetes.dk eller 4191 8829.