Annie vandt en bil i Diabetesforeningen skrabelotteri - Min mand troede, jeg lavede sjov

Da Diabetesforeningens skrabelod viste tre Toyota-logoer, havde Annie Steenfeldt svært ved at tro det. Men den var god nok!

Annie Vinder Af Bil 010Web1
15. september 2023 | Af Redaktionen

Annie Steenfeldt var den heldige vinder af hovedgevinsten i Diabetesforeningens forårslotteri – og den 13. september 2022 modtog hun en spritny Toyota Yaris, der allerede har fået en del kilometer i hjulene.

Da Annie Steenfeldt fandt 12 skrabelodder fra Diabetesforeningen i sin postkasse, var hun ikke i tvivl om, at hun ville betale for dem. På lodderne stod der, at man ved køb af lodderne er med til at støtte forskning i diabetes – en sag, Annie Steenfeldt og hendes mand har meget tæt inde på livet.

– Min mand Svend Erik fik konstateret type 1-diabetes for fem år siden, så vi lever jo med det 24/7. Vi ved efterhånden meget om det, men diabetes kan stadig være et svært regnestykke. Det kan dagligt overraske, hvordan det lige fungerer. Vi ved, hvor meget Diabetesforeningen kæmper for alle, der har diabetes, og foreningen og forskningen gør et fantastisk arbejde, så jeg kunne slet ikke drømme om ikke at støtte det, siger Annie Steenfeldt.

image-text
FORÅRSLOTTERI 2024 Huxi

Vær med i lotteriet

Diabetesforeningens forårslotteri fuldt gang, og du kan være med! Hvert år går børn og unge fra klubber og skoler på gaden for at sælge skrabelodder og tjene til det, de drømmer om. Samtidig støtter de børn som Huxi. Sælgerne tjener selv hele 16 kr. pr. lod.

Diabetesforeningen kæmper blandt andet for lige adgang til diabetesteknologi, så alle med diabetes kan få adgang til det udstyr, der hjælper dem til det bedste liv med diabetes. Netop diabetesteknologi er også et område, der betyder meget for Annie og Svend Erik Steenfeldt.

– Svend Erik bruger stadig fingerprikker og teststrimler, men det står højt på ønskelisten at få en sensor. Det ville helt sikkert blive nemmere at styre hans blodsukker med en sensor, og det ville hjælpe gevaldigt på livskvaliteten.

image-text
Huxi Portrait

Du støtter Diabetesforeningen, når du køber lodder

I år er Huxi på 9 år på forsiden af Forårslotteriets skrabelod, og det er bl.a. børn som ham, du støtter. Vi håber, at du har lyst til at spille med.