Der er mennesker bag alle tal

Andelen af mennesker med diabetes i Danmark stiger. I 2015 var der lidt over 29.900 personer med type 1-diabetes i Danmark. I dag er der over 34.500. Men andelen af nydiagnosticerede årligt har i perioden 2015-2022 ligget ret stabilt. Den primære forklaring på stigningen i antallet af personer med type 1-diabetes bunder faktisk i en glædelig udvikling.

– En af de store grunde til, at der er flere mennesker med diabetes, er, at folk lever længere med både type 1- og type 2-diabetes. Det skyldes uden tvivl, at behandlingen er blevet markant bedre, siger Tanja Thybo, forskningschef i Diabetesforeningen.

Kigger man på antallet af mennesker med type 2-diabetes, er der i dag over 322.200 voksne i Danmark, der lever med sygdommen. I 2015 var der 243.600 personer med sygdommen.

– Stigningen i antallet af mennesker med type 2-diabetes er mere kompleks. En del af det kan forklares i længere levealder for mennesker med diabetes. Derudover kan noget af stigningen forklares med større ældreårgange i disse år, og da risikoen for at udvikle type 2-diabetes stiger med alderen, påvirker det også antallet, forklarer Tanja Thybo.

Men stigningen skyldes også, at der helt generelt er flere, der får sygdommen. I 2015 var der 0,47 procent af den voksne del af befolkningen, der blev diagnosticeret med type 2-diabetes. I 2022 var det steget til 0,69 procent.

– Det skyldes blandt andet, at der er flere danskere, der lever med overvægt, hvilket er en risikofaktor i forhold til at udvikle type 2-diabetes. Her vil jeg minde om, at arvelighed og alder også spiller en stor rolle i forhold til ens risiko, men overvægt er den væsentligste risikofaktor, der kan forebygges, siger Tanja Thybo.

Teknologien forbedrer

Når flere lever med diabetes, er det vigtigere end nogensinde før at have overblik over, hvordan det går med den danske diabetesbehandling. Andelen af mennesker med type 1-diabetes, der får målt vedvarende for højt langtidsblodsukker over 70 mmol/mol, er i perioden 2017 til 2022 faldet fra 16 til 11 procent. Tanja Thybo er ikke i tvivl om, at årsagen skal findes i større brug af diabetesteknologi.

– Jeg bemærker, at i samme periode er der flere med type 1-diabetes, der har fået en pumpe. Der er lavet mange undersøgelser både nationalt og internationalt, der viser, at især det at få en sensor sænker langtidsblodsukkeret markant.

Medicinrevolutionen

Andelen af mennesker med type 2-diabetes med vedvarende for højt langtidsblodsukker over 70 mmol/mol på landsplan er faldet fra 5,1 procent i 2017 til 3,7 procent i 2022. Siden 2015 er der sket en kraftig stigning blandt mennesker med type 2-diabetes i brugen af de to medicintyper SGLT-2-hæmmere og GLP-analoger. GLP-1-analoger stimulerer insulinproduktionen og hæmmer appetitten. SGLT-2-hæmmere sænker blodsukkeret ved at øge krop- pens evne til at udskille glukose i urinen. Samtidig er der sket et markant fald i andelen af personer med type 2-diabetes, der tager insulin flere gange dagligt.

– GLP-1-analoger og SGLT-2-hæmmere er virkelig effektive til at sænke blodsukkeret, og jeg mener helt klart, at de to medicintyper er det, der gør forskellen i forhold til faldet i, hvor mange der får målt vedvarende for højt langtidsblodsukker, siger Tanja Thybo.

Samtidig peger hun på, at stigningen i brugen af GLP-1 og SGLT-2 og det samtidige fald i behandling med insulin flere gange dagligt vidner om, at de nye medicintyper udskyder behovet for insulin til type 2-diabetes.

Dele af behandlingen halter

Et andet centralt element i type 2-behandling er patientuddannelse og indsigt i behandlingsmål og forløb. Men i Diabetesforeningens undersøgelse Livet med diabetes svarer 17 procent af de 4.000 deltagere med type 2-diabetes, at deres læge ikke har udarbejdet en forløbsplan, mens 23 procent svarer, at de indenfor de seneste fem år er blevet henvist af deres behandler til et forløb i kommunen.

– Når man har diabetes, er man sin egen primære behandler. Derfor er det enormt vigtigt, at mennesker med type 2-diabetes har viden om deres tal og behandlingsmål og tilbydes patientuddannelse, fordi det har betydning for deres sygdomsindsigt- og forståelse og dermed deres behandling.

Når Tanja Thybo ser ud over det danske diabeteslandskab, konkluderer hun, at der stadig er behov for forbedringer, men at det går meget bedre på mange fronter.

– Jo mere viden og data, vi får, jo tættere er vi på at sikre et godt liv med diabetes – og en fremtid uden. Det er også grunden til, at vi i Diabetesforeningen har udgivet årspublikationen ”Diabetes i tal” og har lanceret diabetestal.nu, som de fleste af tallene for diabetes og diabetesbehandling i Danmark stammer fra. Viden er altafgørende, hvis vi skal styrke diabetesforskning og sikre mennesker med diabetes lige adgang til den bedst mulige diabetesbehandling.