Anna Stokholm: Jeg er glad for at vide, at jeg har type 2-diabetes i generne
Selvom jeg vidste, at type 2-diabetes er arveligt, fik jeg lidt et chok, da jeg fik graviditetsdiabetes. Jeg havde fået ind i hovedet, at man skulle være overvægtig for at være i risiko. Det er ikke tilfældet. Derfor bør alle gravide få mulighed for at blive tjekket. Også dem, der ikke ved, om de er arveligt disponeret.
Min far fik konstateret type 2-diabetes ved en tilfældighed, han havde ingen symptomer. Da han fik diagnosen, ændrede han kost- og motionsvaner. Og på bare 2-3 måneder tabte han sig 20 kilo. Hans læge var imponeret og sagde, at han havde spist sig ”fri” fra type 2-diabetes, og bad ham komme til tjek en gang om året.
I flere år kunne han styre sit blodsukker med kost og motion alene. I dag får han metformin. Da han fik brug for medicin, var det den årlige langtidsblodsukkertest hos lægen, der viste det efter 7 år med diagnosen.
Min far kalder sin type 2-diabetes-diagnose for ”a blessing in disguise”. Vi kom alle i familien til at leve sundere – og vi blev bevidste om, hvad forskellige typer mad og motion gør ved vores helbred.
Det var også den viden, jeg kunne trække på, da jeg fik graviditetsdiabetes.
Jeg havde sjovt nok en ekstrem craving for hvidt brød og sukker. Så at være nødt til at skære det væk ret prompte og tænke i andre baner for at holde graviditetskvalmen nede, var ret krævende.
Det blev til nødder, humus, gulerødder og alverdens grøntsagsstave i lange baner. Men da jeg først kom ind i rutinen, var det rart for min krop at få alt den næring, man får ved at spise grønnere. Og jeg kunne hurtigt se på mit blodsukker, at det virkede.
Jeg havde sjovt nok en ekstrem craving for hvidt brød og sukker. Så at være nødt til at skære det væk ret prompte og tænke i andre baner for at holde graviditetskvalmen nede, var ret krævende.
Jeg havde et ønske om at føde hjemme, og det måtte jeg kun, hvis jeg ikke skulle have insulin. Det motiverede mig ekstra til at gå all in for at regulere blodsukkeret med kost og motion. Og det lykkedes. Jeg fik lov til at føde hjemme, og alt gik fuldstændig perfekt. Den 4. november 2021 fødte jeg Ziggy Bob – og min diabetes var væk med det samme. Jeg fødte simpelthen min diabetes ud med moderkagen. Ret fantastisk.
Jeg har ikke diabetes mere, men jeg ved, at jeg – og Ziggy – er arveligt disponerede. Det er vigtig viden, da vi med det i baghovedet kan gøre rigtig meget for at forebygge, at vi bliver syge senere i livet ved at skabe sunde vaner i familien.
Alle med diabetes bør få tilbudt en sensor
Jeg fik en fingerprikker og et blodsukkerskema fra hospitalet, da jeg havde graviditetsdiabetes. Men de målinger giver jo kun et øjebliksbillede.
Jeg ved, at der er meget debat om de kontinuerlige glukosemålere, som viser blodsukkeret døgnet rundt i 14 dage.
Jeg synes, at glukosemålere skal være tilgængelige for alle med diabetes – også dem der ikke får insulin. På den måde vil folk få et helt konkret redskab, der fortæller dem, hvor de skal sætte ind.
Det er så afgørende – og jo før i forløbet, des bedre.
Jeg synes, at glukosemålere skal være tilgængelige for alle med diabetes – også dem der ikke får insulin. På den måde vil folk få et helt konkret redskab, der fortæller dem, hvor de skal sætte ind.
Der er mange forskellige måder at gribe det an på, når man får type 2-diabetes og graviditetsdiabetes. Der er mange fordomme og myter, og det kan være svært at navigere i.
Jeg håber, at min – og min fars historie – kan hjælpe andre til at føle sig set og hørt. Og også motivere til, at folk kan få den bedste hjælp så hurtigt som muligt.
I de tre film herunder kan du høre Hans Stokholm fortælle om, hvordan han ved en tilfældighed opdagede, at han havde type 2-diabetes, hvordan han spiste sig ”ud af” type 2-diabetes – og hvorfor de årlige tjek af langtidsblodsukkeret er ekstremt vigtige.
