Seks udvalgte højdepunkter fra international diabetes-kost-konference

– Der var et meget interessant oplæg om ’Precision Nutrition’ (red. præcisions-ernæring), hvor Dr. Frank Hu fra Harvard T.H. Chan School of Public Health illustrerede, at ‘One size doesn’t fit all’, og gav et indblik i mulighederne ved ’Precision Nutrition’. Konceptet er lovende og kan på sigt forbedre diabetesbehandlingen betydeligt for alle typer diabetes.

– At der ikke er én bestemt måde at spise på, der passer til alle med diabetes, ved vi allerede fra de nye anbefalinger fra DNSG og fra store konsensusrapporter fra blandt andet the American Diabetes Association (ADA) og European Association for the Study of Diabetes (EASD). Men det er værd at gentage, da det kan give bedre forståelse og anerkendelse af, at den samme mad påvirker os forskelligt – og at individuelle kostråd er vejen frem, siger Cecilie Sandvad.

– I ’Precision Nutrition’-forskningen forsøger man at finde ud af, hvad der gør, at vi reagerer forskelligt på samme kost. Dr. Frank Hu understregede, at forklaringen ikke kun er i generne. Han henviste blandt andet til studier med enæggede tvillinger, der viser, at deres blodsukker reagerede meget forskelligt på de samme fødevarer, selvom de i udgangspunktet burde være ens.

– Dr. Frank Hu fortalte også om, at de på baggrund af biokemiske prøver og personlige data bruger computer-algoritmer i forsøget på at finde frem til ”de rette fødevarer i de rette mængder til de rette personer” – hvad enten målet er et bedre blodsukker, vægttab eller noget helt tredje. Hvis du bliver nysgerrig på emnet, så prøv at google begreberne A.I., digital twin og diabetes.

– Konceptet er stadig på krybestadiet, blandt andet fordi analyserne inkluderer mavetarmbakterier, gensekvensering og urin- og hårprøver blandt meget andet – og det er ikke kun tidskrævende, men også dyrt at forske i og i sidste ende føre ud i praksis.

– Et oplagt redskab til at finde ud af, hvad den rette kost er for dig på et givent tidspunkt, er struktureret blodsukkermåling eller en sensorbaseret glukosemåler i samarbejde med en klinisk diætist.

– Under overskriften ”Samspillet mellem teknologi og ernæring i diabetesbehandlingen – hvad er mulighederne?” gav Dr. Charilaos Dimosthenopoulos fra Grækenland, professor Patrizio Tatti fra Italien og professor Tadej Battelino fra Slovenien hver deres oplæg om, hvordan sensorbaserede glukosemålere har åbnet op for en ny æra indenfor diabetesbehandlingen for alle typer af diabetes – også type 2-diabetes, som behandles alene med kost og motion. 

– De henviste til studier, der viser fordelene ved Time-In-Range (den tid ens blodsukker er indenfor normalområdet – oftest 3.9-10 mmol/L), som kun er mulig, hvis man bruger en sensorbaseret glukosemåler. Studierne viser også, hvordan brugen af en sensorbaseret glukosemåler både kan reducere akutte komplikationer ved lavt blodsukker, og de følgesygdomme, som kommer af et højt blodsukker.

– At der er forskning, der viser, at en sensorbaseret glukosemåler er et anbefalelsesværdigt redskab for mennesker med type 1-diabetes og andre insulinkrævende former for diabetes, er ikke en nyhed for nogen i Danmark. Men for mange vil det være ny viden, at flere forskere og klinikere på baggrund af studier også vil anbefale sensorbaserede glukosemålere og Time-In-Range til behandling af mennesker med type 2-diabetes, der ikke tager insulin flere gange om dagen.

– Professor Tadej Battelino sagde: ”For at opnå remission ved type 2-diabetes, er det helt afgørende, at vi introducerer de sensorbaserede glukosemålere så tidligt som muligt i forløbet. Med oplæring, er en sensorbaseret glukosemåler det bedste redskab, vi har til rådighed, til at finde ud af, hvad, hvor meget og hvornår du skal spise uden at få dit blodsukker til at stige. Og det vil – udover bedre livskvalitet – også være en økonomisk gevinst, både på den korte og lange bane.”

– I sin præsentation fremlagde professor Tadej Battelino studier, der viser, hvordan højt blodsukker er den største årsag til diabeteskomplikationer – og at højt blodsukker skader de kognitive evner både her og nu – og på sigt. Han refererede blandt andet til et studie, der viser, at mennesker med type 2-diabetes med langvarigt forhøjet blodsukker, har øget risiko for at udvikle en form for demens.

– Professor Tadej Battelino er en del af IDF Europe og har været med til at udforme denne ’call to action’, som stiler efter at bremse den katastrofale udvikling af type 2-diabetes i Europa: Type 2 Diabetes: A Preventable Catastrophe

– Kulhydrater er afgørende for, hvor meget blodsukkeret stiger efter et måltid. Og der blev selvfølgelig også nørdet kulhydrater på konferencen. På talerstolen var blandt andet professor David J. A. Jenkins fra University of Toronto, der sammen med sit forskningsteam var de første til at definere og udforske det glykæmiske indeks (GI) i 1981, og professor Jennie Brand-Miller, der er ernæringsforsker på University of Sydney og i mange år har forsket i det glykæmiske indeks sammen med David J. A. Jenkins.

– Det glykæmiske indeks er en oversigt over, hvor meget en fødevare påvirker blodsukkeret, når man sammenligner med ren glukose. Mad, der påvirker blodsukkeret langsomt, har et lavt GI, og det, der får blodsukkeret til at stige hurtigt, har en høj GI. Kulhydrater er altså ikke bare kulhydrater. Det ved mennesker med diabetes godt. Og det kan forklares med det glykæmiske indeks.

– Professor Jennie Brand-Miller præsenterede blandt andet data og perspektiver fra et stort 3-årigt internationalt studie med dansk deltagelse – kaldet PREVIEW, der har undersøgt effekten af vægttab og -vedligeholdelse til forebyggelse af type 2-diabetes ved en kost, der havde henholdsvis moderat eller højt glykæmisk indeks.

– Der var flere oplæg om måltidserstatninger og lavkalorie-diæter som hel eller delvis erstatning for måltider til at igangsætte eller vedligeholde et vægttab.

– Dr. Mike Lean, der er professor på University of Glasgow, står bag et studie kaldet DiRECT (Diabetes Remission Clinical Trial). Studiet undersøger, om et stort og hurtigt vægttab ved brug af måltidserstatninger kan bringe folk med type 2-diabetes i remission, og hvor længe de efterfølgende kan holde både vægttabet og remissionen. Forsøgsdeltagerne fik en måltidserstatningsplan på cirka 825 kcal om dagen i tre-fem måneder. Efter et år opnåede 46 procent af deltagerne remission, og 36 procent holdt det stadig efter to år, fortæller Cecilie Sandvad.

– De i alt 149 forsøgsdeltagere opnåede vægttab fra 5 til over 15 kg. Ved vægttab mellem 5 og 10 kg opnåede 41 procent remission, mens det gjaldt 62 procent ved et vægttab mellem 10 og 15 kg. Tabte man 15 kg eller mere, var forekomsten af remission hele 86 procent efter ét år. Jo større vægttab, des større chance for remission. Da Dr. Mike Lean fortalte, at livskvaliteten for de deltagere, der levede af måltidserstatninger, var signifikant forbedret efter 12 måneder, men var uændret i kontrolgruppen, kunne man høre, at det overraskede flere i salen.

– Plantebaseret kost med fokus på at spise vegetarisk og kun lidt eller ingen produkter fra dyr har vundet mere og mere indpas – både i de danske køkkener, i de officielle kostråd og i de nye anbefalinger fra DNSG. Det var også på dagsordenen flere gange på DNSG-konferencen, hvor forskere berettede om fordelene ved en plantebaseret kost. Heriblandt Dr. Hana Kahleova, der er endokrinolog, direktør for Physicians Committee for Responsible Medicine og er en del af DNSG’s bestyrelse.

– Hun har tidligere forsket i diabetes-remission og lavet en lang række studier, som viser, at en plantebaseret kost, der udelukker animalske produkter og lægger vægt på fuldkorn, grøntsager, frugter, bælgfrugter og sunde fedtkilder i begrænsede mængder, ikke kun kan forebygge type 2-diabetes, men også bruges til behandling af type 2-diabetes, da en plantebaseret kost kan forbedre både blodsukker og kropsvægt – og give en bedre insulinfølsomhed.

– Men Dr. Hana Kahleovas oplæg på konferencen handlede om plantebaseret kost til mennesker med type 1-diabetes. Hun delte resultater fra et endnu ikke publiceret studie, som peger på, at en plantebaseret kost også kan være god for mennesker med type 1-diabetes. Studiet inkluderede 58 personer med type 1-diabetes. I 12 uger skulle en gruppe deltagere spise en vegansk kost med lavt fedtindhold og lavt glykæmisk indeks uden restriktioner på mængde, og den anden gruppe skulle spise en portionskontrolleret kost fordelt på ca. ½ grøntsager, ¼ protein fra kød og ¼ stivelse. Den gruppe, der spiste vegansk, øgede automatisk deres kulhydratindtag, som kompensation for den mindre mængde fedt i kosten, da der ikke var restriktioner på mængden af mad.

– Efter 12 uger resulterede den veganske kost i gavnlige effekter for blandt andet døgndosis af insulin, insulinfølsomhed, kropsvægt. HbA1c faldt i begge grupper, men beregnede man, hvor mange enheder insulin de tog per kilo kropsvægt, faldt det tal også på den veganske kost – faldet i insulinforbruget kunne altså ikke forklares med vægttab alene. Vi ser frem til at se denne undersøgelse blive publiceret snart.

– Der blev også fremlagt forskning om konkrete fødevarers påvirkning af blodsukkeret og insulinfølsomheden.

Grønkål i snackbar-form

– Danske Per Bendix Jeppesen, lektor og ph.d. ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet, fremlagde resultater fra et endnu upubliceret studie om frysetørret grønkål i snackbar-form. Målet har været at udvikle et produkt, som kunne tilbyde en let måde at få ekstra kål ind i sin hverdag på. I samarbejde med Green Gourmet og firmaet Naturli´ har han ved hjælp af frysetørring udviklet en snackbar bestående af alle de gode fibre og bioaktive egenskaber fra grønkålen, fortæller Cecilie Sandvad.

– I 12 uger spiste forsøgsdeltagerne, der alle havde type 2-diabetes, tre kål-snackbarer om dagen – 10 minutter før hvert hovedmåltid. Tre snackbarer svarer til cirka 430 g frisk grønkål. Efter de 12 uger så forskerne en signifikant forbedring af insulinfølsomheden for dem, der fik kål-snackbaren, sammenlignet med kontrolgruppen, der fik en snackbar uden frysetørret grønkål. Der blev også observeret en betydelig reduktion i kropsvægt og kalorieindtag og en tendens til et lavere faste-blodsukker og langtidsblodsukker sammenlignet med kontrolgruppen.

– Det vides endnu ikke, om snackbaren kommer i produktion hos Naturli´, men det var vigtigt for Per Bendix Jeppesen at understrege, at han ikke har økonomiske interesser i en eventuel produktion. 

Hvorfor forebygger kaffe type 2-diabetes?

– Adskillige studier har vist, at kaffedrikkere har mindre risiko for at få type 2-diabetes. Men hvad det præcis er ved kaffen, der sænker risikoen, ved man faktisk ikke. Det har norske Fredrik Drews Mellbye, der er læge med hoveduddannelse i endokrinologi og ph.d.-studerende på Steno Diabetes Center Aarhus, sat sig for at undersøge. Han fremlagde de foreløbige resultater på konferencen. I forsøg på genmodificerede mus har han tidligere vist, at de mus, der blev fodret med cafestol, som findes i kaffe, havde lavere blodsukker og højere insulinudskillelse sammenlignet med de mus, som fik almindeligt foder, fortæller Cecilie Sandvad.

– Fredrik Drews Mellbyes studie er det første diabetesrelaterede studie på mennesker, der undersøger effekten af stofferne cafestol og det nært beslægtede kahweol. De to stoffer findes i stempelkaffe, espresso og lignende, men stort set ikke i instantkaffe og filterkaffe. Man ved dog, at store mængder cafestol og kahweol kan øge ens kolesteroltal. I den første del af studiet havde Fredrik Drews Mellbye 15 deltagere med højt taljemål og 15 deltagere med type 2-diabetes. De fik alle enten cafestol- og kahweol-kapsler eller placebo-kapsler før en sukkerbelastningstest.

– Nogle af resultaterne tyder på, at stofferne måske kan sænke blodsukkeret og øge udskillelsen af fordøjelseshormonet GIP. Men for at kunne konkludere noget, skal studiet gentages med højere doser og flere deltagere over længere tid. Det er den norske kommende endokrinolog og ph.d. også i gang med.

Er der brug for flere nødde-studier?

– Det eksisterende evidensgrundlag, altså den forskningsmæssige sikkerhed for at sige, at indtag af nødder er med til at forebygge type 2-diabetes og reducere både fasteblodsukker og HbA1c, er ret solidt. På konferencen blev endnu et studie i evidensrækken præsenteret af Dr. Anoop Misra, der er præsident for Diabetes Foundation, India.

– Hans studie viser, at 20 g mandler – svarende til en lille håndfuld – cirka 30 minutter inden ét af dagens hovedmåltider førte til et signifikant lavere blodsukker efter måltidet. Faktisk fik næsten en fjerdedel af deltagerne med prædiabetes normaliseret deres blodsukker under studiet – de havde altså ikke længere prædiabetes.