Dansk forskning: Sensorer forbedrer blodsukkerkontrol hos personer med insulinbehandlet type 2-diabetes
Forskning fra Steno Diabetes Center Copenhagen viser, at blodsukkermåling med sensor forbedrer blodsukkerkontrollen markant hos personer med type 2-diabetes, der får insulin. Det er glædeligt, men ikke overraskende, mener Diabetesforeningen.
Diabetesteknologi som sensorer har indtil nu primært været brugt til personer med type 1-diabetes. Men teknologien har ikke fået samme plads i behandlingen af personer med type 2-diabetes. Som del af et studie for Steno Diabetes Center Copenhagen blev 76 personer med insulinbehandlet type 2-diabetes udstyret med sensorer i 12 måneder, og resultatet heraf var positivt på flere parametre. Det er glædeligt, men ikke overraskende ifølge Diabetesforeningens forskningschef, Tanja Thybo:
– Det er virkelig en god nyhed. Men forsøgspersonerne er personer med type 2-diabetes, der får insulin, så de minder meget, om de personer med type 1-diabetes, der bruger selvsamme systemer, som har stor succes med dem. Derfor er det ikke videre overraskende, at resultaterne er meget positive.
Forskerne delte deltagerne op i to grupper, hvor den ene skulle fortsætte med fingerprik, og den anden skulle benytte sig af sensorer. Desuden fik alle ved starten af forsøgsperioden, midtvejs og ved forsøgets afslutning efter 12 måneder påsat en sensor i 10 dage, så forskerne kunne sammenligne data mellem de to forsøgsgrupper. Her undersøgte forskerne både forskelle i langtidsblodsukkeret og forskelle i forsøgsdeltagernes time in range.
Resultaterne viste, at sensoren havde flere forskellige positive effekter. Ved brug af sensor tabte deltagerne sig i gennemsnit 3,3 kilo, brugte mindre insulin og oplevede mere velvære og mindre diabetesstress.
Blodsukkeret blev også markant forbedret. Læger anbefaler, at blodsukkeret er i time in range i 70% af tiden. Ved studiets start lå blodsukkeret gennemsnitligt kun i time in range i 47,1% af tiden.
Deltagergruppen, der brugte priktest, havde et blodsukker, der gennemsnitligt lå i time in range i 46,6% af tiden ved studiets afslutning, hvorimod deltagergruppen, der brugte sensor, havde et blodsukker, der gennemsnitligt lå i time in range i 61,7% af tiden.
Derudover fandt man ud af, at langtidsblodsukkeret hos deltagergruppen, der brugte sensor, var faldet med næsten 10 mmol/mol.
Positive gevinster i hverdagen
Tanja Thybo ser også positive gevinster i hverdagen ved brug af sensor:
– Det giver jo både ro og overblik, hvis man kan følge med i, hvilken effekt forskellige madvarer og aktiviteter har på blodsukkeret, så man ikke blot skal nøjes med langtidsblodsukkeret hver tredje måned. Man lærer noget om, hvilke ændringer man selv kan gøre i forhold til kost og motion og så rykker det altid mere hos folk, hvis man får noget visuelt at forholde sig til.
Forskningen fra Steno Diabetes Center Copenhagen bringer en overvejelse med sig i form af, om sensorer skal implementeres i behandlingen af type 2-diabetes, og hvem der ville have gavn af teknologien. Det skal forskerne undersøge nærmere.
Som en del af aftalen om sundhedsreformen fra maj 2022 blev der afsat 500 millioner kroner til forskellige former for sundhedsteknologi på tværs af sundhedsområdet. En del af pengene vil blive brugt til en forsøgsordning, hvor 4.400 mennesker med type 2-diabetes, der tager insulin, får mulighed for at prøve en sensor.
– Vores arbejde består nu i at finde ud af, hvilke patienter der vil have mest gavn af den her teknologi. Derudover skal vi undersøge, om denne teknologi også skal have en plads i behandlingen af personer med type 2-diabetes uden behov for insulin, så de aldrig kommer dertil, hvor de har behov for insulin, udtaler Kirsten Nørgaard, der er en af forskerne bag studiet, til Dagensmedicin.dk
Projektet taler ind i 2Sense
Og projektet giver rigtig god mening ifølge Tanja Thybo. Det stemmer nemlig overens med et af Diabetesforeningens egne projekter kaldet 2sense, hvor personer med type 2-diabetes, der ikke tager insulin, kan prøve en sensor i 14 dage:
– Det taler ind i 2sense, hvor vi netop undersøger, hvad man kan lære af at have en sensor. Formålet er ikke, at alle med type 2-diabetes nødvendigvis skal have en sensor, men at finde ud af, hvem der har gavn af en sensor. Så det giver god mening, at pengene nu bliver brugt på dem, der tager insulin, men at der i fremtiden bliver undersøgt, hvem der ellers kunne have gavn af at få adgang til en sensor.
Læs også:
Prøv en sensor i 2Sense-projektet
I projektet 2Sense tester Diabetesforeningen, hvad man på to uger kan lære om sit blodsukker med en sensorbaseret glukosemåler. Hvis du har type 2-diabetes og ikke tager insulin, kan du måske være med.
Læs mere om, hvordan du deltager i 2Sense
