2Sense Ved Bussen

Projekt 2Sense

Diabetesforeningen tester i øjeblikket, hvad man på to uger kan lære om sit blodsukker med en sensorbaseret glukosemåler. Hvis du har type 2-diabetes og ikke tager insulin, kan du måske være med.

Diabetesforeningen undersøger i øjeblikket, om brug af en sensorbaseret glukosemåler i en afgrænset periode styrker mennesker med type 2-diabetes’ viden om blodsukkerværdier og øger deres viden om, hvordan kost og motion påvirker blodsukkeret.

Projektet 2sense er tilknyttet Sundhedsbussen, som kører rundt i landet i 2024.

Hvem kan deltage i projektet?

Ved fremmøde ved sundhedsbussen kan personer med type 2-diabetes få mulighed for at deltage i projektet. 

For at deltage i projektet skal du:

  • Have type 2-diabetes
  • Ikke tage insulin
  • Ikke allerede bruge /have brugt en sensor
  • Have en smartphone (iPhone 7 med iOS14.5 eller senere eller Android 8 eller senere)
  • Udfylde et spørgeskema digitalt før påsætning af sensor
  • Være villig til (under instruktion) selv at påsætte en sensor
  • Være villig til selv at lære om yderligere brug af sensor ud fra udleveret materiale / links
  • Være villig til at besvare et opfølgende digitalt spørgeskema efter 2 uger

Forbehold

  1. Sundhedsbussen medbringer 100 sensorer per stop. Vi kan derfor ikke garantere en sensor til alle interesserede.
  2. Hvis sensoren holder op med at virke eller falde af, inden der er gået to uger, kan vi desværre ikke tilbyde en ny.
  3. Personer, der evt. opspores ved bussen med for højt langtidsblodsukker, vil ikke indgå i projektet.
  4. Din deltagelse i projektet ikke giver ret til at få udleveret en sensor fra det offentlige efter projektets afslutning.

Hvor finder jeg sundhedsbussen?

Foreløbig er det muligt at deltage i 2Sense ved at møde op ved bussen i hhv.:

  • Torsdag den 23. maj kl. 10-14 - Frederikssund, Torvet 2, 3600 Frederikssund
  • Lørdag den 25. maj kl. 10-14 - Årsmøde i Odense, kongrescentret Odeon, Diabetesforeningens årsmøde, Odeons Kvarter 1, 5000 Odense
  • Fredag den 31. maj kl. 10-15 - Frederikshavn, Open By Night, nærmere adresse følger
  • Lørdag den 15. juni kl. 10-16 - Folkemødet på Bornholm, Allinge, Folkemødet, Stand J49 på Kæmpestranden

Præcise tidspunkter og adresser kommer løbende.

Sådan bruger vi resultaterne

Diabetesforeningen får IKKE indsigt i dine blodsukkerværdier, og har kun viden fra dine egne besvarelser af spørgeskemaer. Du kan altid trække dit samtykke tilbage og udtræde som deltager i projektet.

Besvarelserne vil i anonymiseret form indgå i en rapport om projektet. Rapportens resultater kan blive brugt til at påvirke beslutningstagere.

Deltager du allerede i projekt 2Sense? Få mere viden her