Vær ikke bange – vær opmærksom

Denne artikel er oprindeligt bragt i medlemsmagasinet Diabetes, november 2024. 

Diabetes er ikke bare diabetes. I centrum af sygdommen er blodsukkeret, der gennem blodkarrene har potentiale til at påvirke mange forskellige dele af kroppen.

De fleste følgesygdomme til diabetes opstår, fordi højt blodsukker belaster både de store blodkar, der går ud til hjertet og hjernen. Men også de små blodkar, der går ud i leveren, nyrerne, øjnene og nerverne i blandt andet hænderne, fødderne og underlivet.

For højt kolesterol og for højt blodtryk er også med til at belaste systemet. De senere år er forskere desuden blevet opmærksomme på, hvordan lavt blodsukker kan påvirke kroppen.

Bedre medicin og teknologi, spisevaner, fysisk aktivitet, rygestop og regelmæssige undersøgelser er indsatser, der kan forebygge og nedsætte risikoen for følgesygdomme. Men risikoen er aldrig 0, og den stiger i takt med alder og diabetesvarighed.

– Det er vigtigt, at befolkningen og folk med diabetes ved, at diabetes – uanset type – er alvorligt. Især hvis man ikke er ordentligt informeret om sygdommen og ikke gør det, der er nødvendigt for at mindske sin risiko for følgesygdomme. For der er mange redskaber, du og din læge kan tage i brug for at mindske din risiko, siger Tanja Thybo, forskningschef i Diabetesforeningen.

Vær opmærksom

Det er også vigtigt at vide, at følgesygdomme ikke er noget alle med diabetes får. Og at det er noget, der udvikler sig over år. Et stabilt blodsukker er centralt.

Desværre kan man ikke nødvendigvis mærke højt blodsukker. Ligesom det heller ikke er sikkert, at man mærker symptomerne på en følgesygdom.

– Derfor er det vigtigt at være velinformeret om risikoen for de potentielle følgesygdomme, siger Tanja Thybo og understreger:

– Vi viser i magasinet en liste over følgesygdomme. Den er ikke ment som en skræmmekampagne. For man skal ikke gå hver dag og være bange for følgesygdomme. Men man skal være opmærksom på dem. Og aldrig ignorere en mistanke, bekymring eller et symptom. Kom til lægen i ordentlig tid, så kan der gøres meget.

Det skal ikke styre livet

Det er svært at undgå følgesygdomme i et langt liv med diabetes, da risikoen stiger med alder og diabetesvarighed. Men jo mere velreguleret sygdommen er, jo lavere er risikoen for at udvikle dem.

For bedst muligt at sikre sig mod følgesygdomme anbefaler Tanja Thybo, at man først og fremmest holder øje med sit blodsukker og sørger for at komme til årssamtale hos sin behandler.

– Blodsukkeret er centralt i risikoen for at udvikle følgesygdomme, så det er vigtigt at holde øje med det. Hvis man har muligheden, så få en sensor. Er det ikke muligt, så anskaf en blodsukkermåler, og lav struktureret blodsukkermåling. Det kan give vigtige indsigter i, hvordan din krop reagerer på fx medicin, mad, drikke og motion. Det er meget individuelt, og nogle gange kan småjusteringer i hverdagen gøre en positiv forskel for dit blodsukker og dermed din risiko for følgesygdomme.

Det bedst mulige liv med diabetes handler også om at finde den rette balance, så diabetesbehandlingen ikke ender med at tage overhånd, opfordrer forskningschefen:

– Viden om følgesygdomme giver hver enkelte mulighed for at gøre, hvad de kan for at forebygge dem. Men det er klart, man skal også leve, så blodsukkeret må ikke ende med at styre ens liv og livskvalitet.

Behandlingen i egen hånd

Tanja Thybo lægger særligt vægt på sensorteknologiens store betydning i behandlingen af diabetes – uanset type.

– En sensor giver dig bedre forståelse for, hvad der påvirker dit blodsukker. Det er påvist, at hvis man får en sensor, bliver blodsukkeret bedre. Og så falder risikoen for følgesygdomme. Ny medicin skal kunne sænke blodsukkeret med mindst 5 mmol/mol for at blive anset som effektivt.

Studier viser, at det at få en sensor sænker blodsukkeret med 9-10 mmol/mol. En sensor er uden tvivl det, der betyder allermest for blodsukkeret. Hvis man oplever at have svært ved at styre sit blodsukker, eller det pludselig ryger ud af balance, skal man altid reagere og kontakte sin behandler, understreger forskningschefen:

– Det er vigtigt, at man tager behandlingen i egen hånd, og nogle gange også er villig til på en konstruktiv måde at udfordre sin behandler i forhold til, om man skal have ændret sin medicin eller have andre redskaber eller tilbud. For eksempel patientuddannelse eller mad- og motionskurser, for at få blodsukkeret på rette spor.

Hav styr på dine tal

Hun understreger, at det i det hele taget er vigtigt, at man har styr på sine tal og behandlingsmål, så man er opmærksom på, hvornår der potentielt er behov for at sætte ind med behandling.

Et af de redskaber, lægen også kan gøre brug af, er organbeskyttende behandling med enten SGLT-2-hæmmere eller GLP-1-receptoragonister. De bruges både til at forebygge og behandle nyre- og hjertekarsygdom hos mennesker med type 2-diabetes. Det anbefales, at man bliver sat i behandling med en af de to typer organbeskyttende medicin, hvis man kan svare ja til mindst tre af de følgende risikofaktorer for nyre- og hjerte-kar-sygdom:

• Mand
• Over 60 år
• Tidlig hjerte-kar-sygdom i familien (under 55 år for mænd, under 65 år for kvinder)
• Blodtryk over 130/80 mmHg trods behandling
• LDL-kolesterol over 1,8 trods behandling
• Rygning: Flere end 10 pakkeår.

De to medicintyper er endnu ikke godkendt til behandling ved type 1-diabetes, men forskere er i gang med at undersøge, om medicinen også her kan have en positiv effekt.

Forskningschefen fremhæver også de anbefalede tjek af hjerte, nyrer, fødder og øjne som centrale elementer i forebyggelsen af komplikationer.

– Mange af følgesygdommene giver ikke nødvendigvis mærkbare symptomer, før det virkelig er alvorligt. De anbefalede tjek kan opdage følgesygdommene tidligt, så det forhåbentlig ikke når at blive alvorligt, påpeger Tanja Thybo.

Reagér og tag til lægen

Og det bedste, du derudover kan gøre, er at reagere, hvis noget føles anderledes.

– Symptomerne på nogle følgesygdomme kan være diffuse, og man kan nemt komme til at tilskrive dem alt muligt andet. Men det kan være på grund af din diabetes. Derfor er det vigtigt at reagere og komme afsted til lægen, hvis noget i din krop føles anderledes, opfordrer forskningschefen.

Hun fremhæver, at behandlingsmulighederne af følgesygdomme som hjerte-kar-sygdomme og nyresygdom i dag er så gode, at hvis man opdager sygdommene i tide, kan man ved hjælp af den rette medicin udskyde eller helt forhindre alvorlige komplikationer som hjertesvigt og nyresvigt.

Positiv udvikling

Større opmærksomhed på opsporing af følgesygdomme og udviklingen indenfor diabetesbehandling betyder, at mennesker med diabetes i dag har bedre muligheder for at sikre sig mod følgesygdomme.

– Bedre medicin til mennesker med type 2-diabetes, bedre og mere brug af diabetesteknologi til mennesker med type 1-diabetes, og en generelt større forståelse for blodsukkerets betydning for kroppen betyder, at mange flere med diabetes vil få flere gode år uden følgesygdomme. Og det opnår man bedst ved at være informeret om risikoen og mulighederne for at mindske den.