Hvem er jeg… nu?

Hvem er jeg nu? Det spørgsmål er der mange, der stiller sig selv, når de får konstateret diabetes. For diabetes er en kronisk sygdom, der kan have stor indflydelse på dig og dit liv – hele livet. Ligesom diabetes er et livslangt vilkår, foregår identitetsdannelse også hele livet.

Anne Hvarregaard Mose, udviklingsansvarlig og koordinerende psykolog ved Steno Diabetes Center Aarhus, taler med mange mennesker med diabetes om, hvordan sygdommen påvirker deres personlige liv og selvopfattelse. Hun peger på, at de mange valgmuligheder, der er i samfundet i dag, gør, at vi som mennesker generelt har fået større indflydelse på vores identitet. På samme måde er der også kommet mange flere muligheder i diabetesbehandlingen.

– I dag er den enkelte person med diabetes med til at definere sine behov og finde de løsninger, der passer bedst til deres liv. Det giver frihed, men stiller også større krav til den enkelte om at reflektere og finde ud af: Hvad er vigtigt for mig? Hvad ønsker jeg af mit liv? Hvordan skal jeg passe diabetes ind i det?

Hvad er accept for dig?

Forskning viser, der ofte opstår mange tanker om identitet, når mennesker får konstateret en kronisk sygdom. Tanker om, hvem jeg var før, hvad diagnosen betyder for mig, og hvem jeg er nu, kan fylde meget psykisk.

Hvordan man har det med sin diabetes, kan være forbundet med for eksempel hvor velreguleret ens diabetes er. Ifølge psykolog Anne Hvarregaard Mose er den optimale måde at håndtere og acceptere diabetes på at finde sin egen balance.

– Du skal integrere diabetes i dit liv, så den fylder præcis det, der er nødvendigt for, at du får det bedst muligt fysisk og psykisk, siger hun og tilføjer:

– Der er mange, der siger: Du skal acceptere din diabetes. Men jeg vil altid spørge den enkelte person: Hvordan kan accept se ud for dig? For det er meget individuelt. Der er ikke én formel for, hvad den rigtige måde er.

Fylder særligt i ungdomsårene

Unge, der får diabetes, kan især have svært ved at finde balancen. Ifølge sociologer og psykologer sker der særligt meget i forhold til identitetsdannelse i ungdomsårene, hvor der foregår en stor udvikling fysisk og socialt. Det er en tid, hvor unge står overfor mange beslutninger, der kan have betydning for deres identitet.

Undersøgelser viser, at unge med diabetes generelt har dårligere reguleret blodsukker og trives dårligere med deres diabetes end andre aldersgrupper. Ifølge Anne Hvarregaard Mose kan en af årsagerne til unges dårligere regulering af deres diabetes handle om udfordringer med at gøre diabetes til en del af deres identitet.

Forstå din teenager med diabetes

– Det er en fase i livet, hvor der bliver stillet mange krav, og man skal forholde sig til meget. Diabetes kommer som endnu et krav, fordi den fylder i hverdagen. Derfor kan det i den periode af ens liv være særligt udfordrende at få integreret diabetes, siger Anne Hvarregaard Mose.

Undersøgelser viser, at unge, der oplever udfordringer med at integrere diabetes i deres identitet på en positiv måde, oplever flere udfordringer med deres diabetesbehandling og psykiske helbred i forhold til diabetes.

– I de tilfælde er det vigtigt med en løbende dialog med den unge om, hvad der er vigtigt for dem, og hvordan vi kan hjælpe dem. Og så er det vigtigt at anerkende, at det kan være svært at være ung, og at diabetes er en sygdom, der kræver meget opmærksomhed og arbejde oven i alt det andet, man skal og vil i den alder.

Rystet selvbillede

Det kan altså være særligt udfordrende at få diabetes i ungdomsårene. Men Anne Hvarregaard Mose fortæller, at det også kan skabe store udfordringer i forhold til identitet at få sygdommen senere i livet.

– Det at få en kronisk sygdom kan betyde, at man måske er nødt til at omdefinere den måde, man har opfattet sig selv på, og den måde, man gerne vil opfattes på af andre. Det kan ende med fuldstændig at rykke ved selvbilledet, og det kan give en krise i tilværelsen, siger hun.

Læs mere om mental sundhed og diabetes

Støtte fra behandlingssystemet og ens netværk er derfor ofte en afgørende hjælp til at håndtere den forandring, det er at få konstateret en kronisk sygdom som diabetes.

Forståelse og fordomme

Anne Hvarregaard Mose understreger, at identitet også er noget, der skabes i samspil med ens omgivelser.

Derfor er det også vigtigt at dele viden og tale om fordomme. For fordomme om diabetes kan spille en rolle i de eventuelle udfordringer, man kan tumle med i forhold til ens identitet med diabetes.

– Man kan være bange for at blive stigmatiseret på grund af de fordomme, andre kan have om sygdommen, og derfor afvise diagnosen i et forsøg på at passe på sig selv. Men man kan også selv have et misforstået billede af, hvad diabetes er, og hvilke personer der får det, og have svært ved at se sig selv i det billede. Derfor er det vigtigt at aflive myter om diabetes i samfundet, siger Anne Hvarregaard Mose.

Få styr på fakta om din diabetes

Hun fremhæver viden som en af de centrale ting, man har brug for, når man får konstateret en kronisk sygdom.

Kan være en styrke

Men diabetes bringer ikke nødvendigvis kun udfordringer og livskriser med sig.

Anne Hvarregaard Mose fortæller, at det for mange også fører til en personlig udvikling.

– Jeg taler med mennesker, der har fået øjnene op for, at deres gode overblik og evne til at jonglere 100 bolde på én gang er noget de har fået på grund af deres diabetes. Og at det er en styrke, som de også kan bruge i andre sammenhænge, siger hun.

– Andre oplever, at diabetes giver dem oplevelser og et godt netværk. Og jeg har mødt mange med diabetes, der har stor forståelse og omsorg for andre, der har udfordringer i livet, fordi de selv har mødt udfordringer. Man lærer noget om sig selv, når man får diabetes, og man lærer at prioritere det, der er vigtigt for en. Diabetes kan kort sagt føre til, at man bliver klogere på sig selv, på andre og på livet.

Du er så meget andet

Uanset hvordan du har det med din diabetes, så minder Anne Hvarregaard Mose om, at du ikke er alene.

– Livet med diabetes går op og ned. Hvis du har det svært med din diabetes, skal du vide, at det også gælder for mange andre, siger hun og tilføjer:

– Diabetes er en del af dig, men du er meget andet end din sygdom. Hvis du har svært ved at finde dig selv i livet med diabetes, så tænk over, hvad der giver dig glæde og en følelse af mening? Hvad giver dig indhold i dit liv? Og så forsøg at få diabetes til at passe ind i det – i stedet for at prøve at få dig og dit liv til at passe ind i diabetes.