1600X600px5

Arbejdsliv og diabetes

Arbejdsglæde er vigtigt for livsglæden. Vi giver dig tips til et godt arbejdsliv med diabetes.

Råd og vejledning
Lukket

63 12 14 16

63 12 14 16

Hvilke jobmuligheder har jeg? Hvordan kommer jeg igennem en arbejdsdag, når jeg er så træt? Kan jeg være med i arbejdspladsens kageordning? Vores diabetesrådgivere får hver dag mange opringninger om arbejdsliv og diabetes. Arbejdet er en vigtig del af hverdag og identitet. Når du har fået konstateret diabetes, er det derfor naturligt, du bekymrer dig.

Påvirker diabetes dine jobmuligheder?

Ja – det gør det. Der er jobs, du ikke kan have, hvis du har diabetes, Men heldigvis endnu flere jobs, du kan vælge mellem, selvom du i hverdagen skal tage hensyn til din sygdom. Fokuser derfor på:

  • Hvad har du lyst til?
  • Hvad er du god til?
  • Hvilke fremtidsmuligheder indebærer det for dig og dit arbejdsliv?

Godt fra start med alle muligheder åbne

Et godt råd er, at du ikke afgrænser dine ønsker, muligheder og planer for tidligt. Uanset, om du er ung, og skal til at vælge uddannelse, eller om du har fået konstateret diabetes midt i livet, er det en god begyndelse, at du spørger dig selv: Hvilke krav stiller mit ønskejob, og kan jeg forene det med diabetes? En måde at finde svar kan være at tale med relevante virksomheder og eventuelt en person, der har et job, som ligner dit ønskejob.

Hvad er min ret, og hvad er min pligt?

Rettigheder og forpligtelser i relation til arbejdsgiver er noget af det første, de fleste tænker på. Du er ikke forpligtet til at fortælle din arbejdsgiver (hverken før eller efter ansættelse), at du har diabetes, medmindre sygdommen har betydning for, om du kan udføre dine arbejdsopgaver. Det er detaljeret beskrevet i Lov om brug af helbredsoplysninger m.v. på arbejdsmarkedet.

Informer arbejdsgiver og kolleger

Diabetesforeningen anbefaler, at du fortæller om din sygdom. Det er naturligvis et individuelt valg, og det er dig, der kender dig selv og din arbejdsplads bedst.

Når ledelsen, og tillidsmanden, kender din situation, kan de bedre hjælpe med eventuelle justeringer af dine arbejdsopgaver, hvis din diabetes gør det relevant. At du samtidig informerer de nærmeste kollegaer, giver dig tryghed for, at de kan hjælpe, hvis du akut skulle få lavt blodsukker.

  • Tips til at informere arbejdsgiver

    + -

    Når du fortæller din arbejdsgiver, at du har diabetes, kan det være en god idé, at du først fortæller lidt fakta om sygdommen. Dernæst, hvad den betyder for dig, og hvordan diabetes har ændret dit liv. Hvis det er en jobsamtale, kan du måske fremhæve nogle kompetencer, som sygdommen har styrket. Åbenhed omkring din sygdom nedbryder fordomme og skaber forståelse. Du kan f.eks. sende denne tekst fra Diabetesforeningen til din arbejdsgiver:

     

    Kære arbejdsgiver

    Vi har skrevet denne information til dig, fordi du har en medarbejder med diabetes. Det har vist sig, at hvis ledere og kollegaer har kendskab til sygdommen, så trives personer med diabetes bedre i jobbet. For mange giver det en følelse af, at arbejdspladsen har en positiv indflydelse på deres sygdom.

    Ud over denne information har vi skrevet en mail, som jeres medarbejder med diabetes kan skrive til sine kollegaer. Dels for at skabe forståelse, men først og fremmest så de ved, hvordan de skal hjælpe i tilfælde af akut lavt blodsukker, hvis den situation skulle opstå.

    Hvis du har brug for at vide mere om diabetes, er du altid velkommen til at kontakte os.

    Venlig hilsen

     

    Diabetesforeningen

    Tlf. 66 12 90 06

  • Tips til at informere kollegaer

    + -

    Der er mange måder, du kan informere dine kollegaer om din diabetes. Det kan være ved et afdelingsmøde, over frokosten, når du skal måle blodsukker – eller måske via en mail. Hvis det føles bedst for dig at sende en mail rundt, kan du bruge denne:

     

    Kære kollega

    Jeg sender denne mail for at fortælle, at jeg har diabetes. Det betyder, du kan opleve, at jeg er nødt til at måle mit blodsukker og tage insulin flere gange om dagen.

    Du er meget velkommen til at stille spørgsmål om sygdommen, for jeg synes, det er bedst at være åben omkring min diabetes for at undgå misforståelser.

    Hvis jeg pludselig bliver ”mærkelig”, kan det være, at mit blodsukker er blevet akut lavt. Risikoen er meget lille, så det sker sikkert aldrig. Derfor er der ingen grund til bekymring. Jeg vil bare gerne have, at du kender symptomerne og ved, hvad du skal gøre, hvis situationen opstår.

    • Symptomer: Jeg kan virke irritabel, ”kort for hovedet”, ryste, få et glasagtigt blik, blive fjern, blive aggressiv eller virke beruset, og du kan have svært ved at komme i kontakt med mig. Denne tilstand kalder fagfolk ”føling”.
    • Sådan hjælper du: Giv mig noget sukkerholdigt – f.eks. druesukker, sodavand eller juice. Det får hurtigt mit blodsukker til at stige, så symptomerne forsvinder, og jeg kan få styr på mit blodsukker igen.
    • Akut insulinchok: Opstår, hvis ”føling” ikke bliver behandlet. Symptomerne er besvimelse og kramper. Ring straks 112, læg mig om på siden, og du må ikke forsøge at give mig hverken mad eller drikke.

    Hvis du er blevet nysgerrig efter at vide mere om diabetes, er det rette sted diabetes.dk

 

Lev et godt arbejdsliv med diabetes

Først og fremmest er det en fordel, at du kender din diabetes. Jo bedre diabetes er behandlet, jo færre symptomer giver sygdommen dig i hverdagen. Tre andre tips til et godt arbejdsliv med diabetes er:

  • Lav en træthedsdagbog

    + -

    Diabetesforeningen bliver tit kontaktet af personer med diabetes, der oplever ubeskrivelig træthed, som betyder, at de næsten ikke kan klare sig gennem en arbejdsdag. Det kan være svært at forklare følelsen til andre – f.eks. din arbejdsgiver eller sagsbehandler på jobcentret. En træthedsdagbog kan hjælpe.

    I dagbogen skriver du hver dag, hvad du laver, og hvor træt du føler dig på en skala fra 1-10. Her er et eksempel:

    Klokken 7.00: Står op – skala 4

    Klokken 8.00: Cykler på arbejde – skala 2

    Klokken 13.00: Kommer ud fra møde – skala 7

    På den måde kan du bedre huske, hvor træt du var, og hvor lang tid trætheden varede. Måske kan du også se et mønster, som inspirerer dig til at ændre nogle ting i hverdagen.

  • Tænk på fremtiden

    + -

    Er du typen, der helst holder sygdomme for dig selv?

    Diabetesforeningens socialrådgivere taler med mange, der i årevis har kæmpet for at klare jobbet på

    trods af diabetes. Tit har de ikke fortalt om deres problemer til hverken lægen, det offentlige eller deres arbejdsgiver. Når de så pludselig indser, at de ikke kan klare det længere, og beder om hjælp, står de over for en proces med sygemelding og jobafklaring, som kan blive lang. Langt bedre er det at søge hjælp og at tage langsigtede beslutninger og forholdsregler i tide. Derfor er vores råd:

    • Tænk fremad og kontakt din tillidsmand eller kommunen, før din arbejdsevne ændrer sig drastisk
    • Gør opmærksom på eventuelle problemer, når de opstår, så muligheder som deltid og flexjob måske kan forlænge dit arbejdsliv
  • Vær opmærksom på nat- og skifteholdsarbejde

    + -

    Skiftende arbejdstider, hvor du veksler mellem dag-, aften- og nattevagt, påvirker kroppens naturlige døgnrytme og dermed både kroppen, psyken og dit sociale liv. Gener som stress, øget vægt og  søvnproblemer kan ramme dig hårdere, når du har diabetes, fordi reguleringen af blodsukker bliver påvirket af de skiftende arbejdstider.

    • Ustabilt blodsukker
      • Med skifteholdsarbejde er det svært at opretholde en struktur i hverdagen. Du sover, spiser og er aktiv på forskellige tidspunkter, og derfor er det sværere at regulere din diabetes, hvis du i det daglige er afhængig af insulin. Samtidig er du mere resistent over for insulin, hvis du arbejder på skift dag, aften og nat. Det betyder, at du har brug for at få ekstra insulin, og at det bliver sværere at holde et stabilt blodsukker, fordi kroppens behov svinger i utakt med døgnrytmen.
    • Øget vægt
      •  Personer, der arbejder om natten, har generelt øget tendens til at blive overvægtige. Nogle mener, det skyldes, at kroppen er indstillet på dvale om natten, og derfor ikke optager maden på samme måde som i dagtimerne. Helt konkret sker der det, at kroppen reagerer med et højere blodsukker, når du spiser om natten, end når du spiser om dagen. Årsagen er, at insulinfølsomheden falder om natten, og det har større betydning for dig, der har diabetes, end for andre. Ud over øget vægt betyder arbejde på skiftehold også øget risiko for højere kolesteroltal og blodtryk.
    • Psykisk sygdom
      • Arbejde på skiftehold giver øget risiko for psykiske lidelser som stress, depression og mani. Årsagen er, at kroppen hele tiden skal skifte rytme, og det forstyrrer både søvn, fordøjelse og socialt liv. Reaktionerne kan være, at personen bliver irritabel, rastløs, trist, angst og nervøs. Da diabetes øger risikoen for at få depression, og stress påvirker blodsukkeret.

 

Vi er her for at hjælpe

Få svar på dine spørgsmål

Vi er her for at hjælpe

Hver dag rådgiver vi personer med diabetes - vi kan også hjælpe dig.