
Bliv Diabeteshelt
Børn og voksne med diabetes har brug for helte, der kæmper for at sikre et bedre liv for mennesker med diabetes - og for på sigt at komme diabetes til livs. Som Diabeteshelt gør du en forskel hver eneste dag.

Som Diabeteshelt hjælper du børn, unge og voksne, som lever med diabetes. Du tager kampen sammen med mennesker med diabetes og deres pårørende, og bakker op om missionen for at komme diabetes til livs.
Som Diabeteshelt støtter du fast hver måned med et valgfrit beløb. Vi har brug for dig – og vi har brug for Diabeteshelte, som vil kæmpe kampen sammen med os.
- Vi kæmper for at komme diabetes til livs og for at opdage sygdommen i tide, så den ikke udvikler sig og giver livstruende følgevirkninger.
- Vi kæmper for hver evig eneste dag at give børn, unge og voksne et bedre liv.
Din støtte sikrer rådgivning, forskning, oplysning, familiekurser og en stærk stemme i diabeteskampen.

Vi er mange diabeteshelte: Frivilligt initiativ løfter motivationsgrupper
Den frivillige motivationsgruppeinstruktør Tove Brix fra Brønderslev fik sidste år en god idé til at skaffe ekstra midler til de motivationsgrupper, som hun står i spidsen for.
Hun udfyldte derfor en fondsansøgning til TrygFonden, og et par måneder senere var hendes ansøgning var godkendt. Tove fik penge til undervisning med en yoga- og mindfulness-instruktør og forplejning til deltagerne.

Vi er mange diabeteshelte: De voksne skal sikre en tryg skoledag
Vi mener, at alle børn med type 1-diabetes skal have en fast koordinator i skole- og dagtilbud, der har viden om diabetes og kan støtte barnet i at håndtere sygdommen.
Børn med type 1-diabetes er alt for ofte overladt til selv at styre deres diabetesbehandling i skoletiden. Behandling med insulin er livsnødvendig, og forkert dosering kan være fatal og i værste fald føre til insulinchok.

Vi er mange diabeteshelte: Isabelle Steineck tegner livet med type 1-diabetes
Der er mange måder at bidrage til kampen for et godt liv med diabetes og en fremtid uden. Isabelle Steineck gør det både i sin arbejdstid og i fritiden, hvor hun med tuscher og papir udbreder viden om type 1-diabetes og sætter ord på livet med sygdommen.
For over tre år siden startede hun Instagram-profilen @diabetes1cartoon og begyndte at dele tegninger om livet med type 1-diabetes.
Husk at bidrag er fradragsberettigede
Bidrag op til 19.000 kroner er fradragsberettigede (2025-tal). Du får automatisk dit fradrag, hvis du har oplyst dit cpr-nr. til os. Ved bankoverførsler skal du skrive dit navn, adresse og CPR-nr. i det felt, hvor man skriver meddelelser til modtager. Vær opmærksom på, at du ikke får fradrag for kontingenter og varekøb.
Notér også i tekstfeltet hvis det f.eks. har været en indsamling i en given anledning. Har du specifikke krav til, hvad pengene skal gå til, skal det tydeligt fremgå af din indbetaling. Specifikke formål kan for eksempel være rådgivning, børn med diabetes eller forskning.
Du kan altid kontakte os på tlf. 66 12 90 06, hvis du har spørgsmål.