Inspiration Til Nye Vaner

Inspiration til nye vaner med diabetes

Uanset hvilken type diabetes du har, vil det føre til ændringer i hverdagen - både ift. rutiner og måske ift. livsstil.

Uanset hvilken type diabetes du har, og om du i forvejen lever sundt, vil diabetes føre til ændringer i hverdagen. Det kan både være i form af at dyrke mere motion eller ændringer i de daglige rutiner, fordi du f.eks. skal vænne dig til måle blodsukker.

Nogle springer ud i en livsstilsændring med stor gejst og ændrer livsstil fra den ene dag til den anden, mens det for andre kræver lidt eller megen tilvænning. Begge dele er helt normalt. Det vigtigste er, at du gør det, der virker for dig.

6 gode råd til nye vaner

    6 gode råd til nye vaner
  • 1. Målet skal have personlig værdi for dig

    + -

    Fokuser på, hvad du får ud af ændringerne på den korte bane. Det gør det lettere at holde motivationen.

    Skab derfor nogle delmål, som giver dig personlig værdi. Du skal selvfølgelig sigte efter det langsigtede mål, men hvis du kun fokuserer på det, er risikoen for at give op på en grå torsdag morgen stor. Bed eventuelt din behandler om hjælp til at formulere nogle gode delmål.

    Hvad enten dit mål er at få et bedre langtidsblodsukker, spise sundere eller at tabe dig, vil det blive lettere at nå målet, hvis du øver dig i at score den umiddelbare effekt af de ting, du gør i hverdagen.

    Det kan for eksempel være glæde, stolthed, mere overskud eller mindre dårlig samvittighed, når du får målt dit blodsukker, eller når du tager dig tid til at dyrke motion.

  • 2. Hvad motiverer dig generelt?

    + -

    Overfør det, der generelt motiverer dig, til det, du gerne vil ændre ved din måde at håndtere diabetes på.

    Nogle bliver motiverede af at se tingene sort på hvidt. Her kan en diabetesdagbog være en god idé, hvor du for eksempel fører statistik og fremhæver de pæne blodsukre. Andre bliver motiverede af at sige målet højt. Hvis du for eksempel siger til andre, at du skal ud at løbe i aften, så er der større chance for, at du gør det, end hvis du blot har tænkt på det. Ros og ’pep-talk’ kan også være en motivation for nogle. Hvis du har det sådan, så fortæl dine nærmeste det, så de kan hjælpe dig på vej.   

  • 3. Har du andre gode vaner?

    + -

    Kobl en ny ting, du gerne vil gøre til en vane, til en allerede eksisterende god vane.

    Hvis du ikke er god til at måle blodsukker, kan du for eksempel lægge dit blodsukkerapparat sammen med din tandbørste eller gøre det til en integreret del af borddækningen.

    Hvis du har svært ved at huske dine piller, men du i forvejen har for vane at lægge dit tøj frem til næste morgen aftenen i forvejen, så læg pilleæsken sammen med tøjet. 

  • 4. Kend dine negative tanker – og skift dem ud

    + -

    Lav en liste over de negative tanker, som typisk får dig til at kaste din ønskede adfærd over bord. Og tænk over, hvilke andre tanker der kan være mere hjælpsomme.

    Hvis blodsukkeret er for højt eller lavt, og du plejer at tænke: “Nu har jeg igen gjort noget forkert”, så tænk i stedet: ”Høje og lave blodsukre er en del af det at have diabetes – og det har ikke altid noget at gøre med mine handlinger”.

    Dine tanker har stor betydning for, hvordan du har det, og hvordan du vælger at handle. Men dine tanker er ikke nødvendigvis virkelighed, men din egen fortolkning af virkeligheden. Du skal være villig til at lade de negative tanker være uden at handle på dem og i stedet lade denne tanke fylde: “Jeg ved ikke, hvordan det er, før jeg har prøvet det”.

    Hvis du har besluttet dig for, at et af dine delmål er en ugentlig løbetur, skal du ikke tænke for meget over det. Du skal snøre løbeskoene og følge planen og få en kropslig erfaring. På den måde vil du hurtigt få en følelse af, at du er på vej i den rigtige retning. Og efter turen vil du formentligt mærke et fysisk velvære og en psykisk glæde over, at du har gjort en indsats – du kom afsted, selvom du ikke gad. Her kan du score den umiddelbare effekt og chancen for, at du fortsætter, er større.              

  • 5. Hvad koster det at lade være?

    + -

    Tag et stykke papir og skriv ned, hvilke fordele og ulemper der vil være ved at lave ændringen. Og skriv også ned, hvad fordelene og ulemperne vil være ved at fortsætte som nu. Hvad koster det f.eks. ikke at måle blodsukker – i tid brugt på bekymringer om blodsukkerniveau og at have dårlig samvittighed?

    Som regel viser regnestykket, at du ikke har råd til at lade være med at foretage den pågældende ændring. Du vil bruge meget mindre tid på din diabetes, og du vil slippe for en masse dårlig samvittighed.

  • 6. Timing – er du parat til at lave en ændring?

    + -

    Hvis du skal lykkes med at skabe forandring i dit liv, skal du være bevidst om, at det tager tid, og at du derfor må være villig til, at der er noget, du plejer at gøre, du måske ikke længere har tid til.

    Hvis du er stresset, har du ikke overskud til at lave en stor forandring. Du bliver dårligere til at træffe bevidste valg og dårligere til at stoppe impulser. Du skal være bevidst om din situation og tilpasse kravene derefter. 

    Vi har forståeligt nok en tendens til at flygte fra det, vi synes, er ubehageligt. Når du skal forandre noget, er du nødsaget til at være der, hvor det er svært.

    De seks gode råd er udarbejdet af diabetespsykolog Julie Drotner Mouritsen fra Endokrinologisk Afdeling på Odense Universitetshospital.

Hvilke forandringer ønsker du?

    Hvilke forandringer ønsker du?
  • De hyppigste ændringer for dig med type 1-diabetes

    + -
    • 37 % tjekker blodsukker så ofte, som det er nødvendigt – hverken for ofte eller for sjældent. Noget, de ikke gjorde tidligere med diabetes
    • 31 % har fået nyt udstyr i form af f.eks. en insulinpumpe eller sensor, hvilket har ført til en ændring
    • 29 % er blevet mere omhyggelig med at tage den rette mængde insulin
  • De hyppigste ændringer for dig med type 2-diabetes

    + -
    • 62 % spiser sundere
    • 54 % er begyndt at gå til de anbefalede kontroller
    • 46 % dyrker mere motion

Bed andre om hjælp

Der kan være større chance for at lykkes med at ændre vaner, hvis det ikke kun er dit eget individuelle projekt. Derfor kan det være en god idé at bede om hjælp og støtte.

Inspiration til, hvem der kan støtte dig

    Inspiration til, hvem der kan støtte dig
  • 1. Få hjælp af dine nære

    + -

    Inddrag andre i processen, og gør det til et fælles projekt. Det kan være din partner, familie, en ven eller dine kolleger – dem, du synes, er vigtige i dit liv. Måske du har nogle venner, der også vil dyrke mere motion eller nogle kolleger, der vil tabe sig og derfor sammen med dig finder et alternativ til kagen på kontoret og får aftaler om fælles gåture efter arbejdstid.

  • 2. Få hjælp af din behandler

    + -

    Spørg din behandler, om han eller hun har mulighed for at guide dig igennem et godt forandringsforløb. Nogle vil være super dygtige, og andre vil måske ikke have redskaberne og tiden til det.

  • 3. Få hjælp i din kommune

    + -

    Undersøg, hvilke tilbud der er for patientuddannelse i din region eller kommune. Patientuddannelse har oftest som formål at understøtte forandringsprocesser og skabe sunde vaner.

  • 4. Få hjælp af en coach eller psykolog

    + -

    Du kan betale en coach eller en psykolog for at hjælpe dig med at formulere konkrete og realistiske mål, en fornuftig plan for, hvordan du gennemfører samt støtte i forløbet. Hvis du er tilknyttet et ambulatorium, kan du spørge, om der er en psykolog, du kan få hjælp hos.

  • 5. Få hjælp af Diabetesrådgiverne

    + -

    Du kan ringe eller skrive til Diabetesrådgiverne. Her kan du tale med erfarne diabetikere, som ved, hvad det vil sige at leve med diabetes, eller får råd og vejledning fra bl.a. en diætist, en psykolog, en socialrådgiver og en diabetessygeplejerske.

    Kontakt Diabetesrådgiverne

  • 6. Få hjælp i Diabetesforeningens netværk

    + -

    I Diabetesforeningen er der flere muligheder for at møde andre med diabetes i vores lokalforeninger og motivationsgrupper.

  • 7. Få hjælp af andre på Facebook

    + -