Kend Dine Nerver

Hold styr på nerverne

Diabetes kan skade nerverne, og det kan give problemer med følesans, muskler og de indre organer.

Kend dine nerver

Med tiden kan diabetes føre til, at nervecellerne til ben og arme går til grunde. Det kaldes diabetisk nervesygdom (neuropati).

Man ved ikke helt, hvorfor man risikerer at få neuropati, men vi ved, at for højt blodsukker, rygning og overvægt spiller en vigtig rolle.

Symptomerne kan både være svage og diffuse, så ubehaget måske ikke leder tankerne hen på, at det kan være noget med nerverne. Det er derfor en god vane at mærke efter, hvordan din følesans har det.

1. Mærk efter usynlige ”knappenåle”

I de fleste tilfælde vil du først kunne mærke, at der er noget galt med nerverne i tæer, fødder og senere i hænder. Det skyldes, at det er de længste nerver, der dør først.
Derfor kan en daglig gåtur med bare tæer hen over stuegulvet være en god ide. Her kan du mærke, om du har en prikkende, stikkende eller brændende fornemmelse i fødderne eller om følelsen er nedsat.

Du kan også holde øje med, om:

  • du har områder i huden, hvor du føler dig "følelsesløs"
  • det stikker eller prikker i fødder og hænder
  • det føles, som du er kold eller varm i huden, uden du fryser eller sveder
  • du har tør hud, som let sprækker
  • du har problemer med fordøjelse eller vandladning
  • din seksuelle funktion er påvirket

Kan du mærke om vandet er koldt eller varmt?

Hvis du ikke rigtig kan mærke, om vandet under bruseren er koldt eller varmt, er det et vigtigt tegn på neuropati. 

2. Hold øje med din muskelstyrke

Nedsat muskelkraft er et andet tegn på neuropati. Her vil du opleve at have mindre kræfter i fødder, ben og evt. i hænderne. 

Symptomerne kan være lidt diffuse, og mange kan have en tendens til at tænke, at smerterne ikke har noget med diabetes at gøre. Derfor er det godt at vide, at det kan være et tegn på neuropati, hvis du pludselig føler dig slap og samtidig har ondt i arme, ben eller øjne.

Snubler eller falder du?

Hvis du begynder at snuble eller falde, når du går, eller har følelsen af ikke rigtigt at kunne gå ordentligt, kan det være symptomer på neuropati. 

3. Få tjekket dine fødder årligt

Oftest vil det være fødderne, der først bliver ramt af neuropati, fordi der er længst vej fra nervecellerne i rygmarven til fødderne.
Derfor er det en god idé at få tjekket dine fødder hos en fodterapeut en gang om året. Det gør du bl.a. ved at passe godt dine fødder og gå i ordentligt fodtøj. 

Læs her, hvordan du passer på dine fødder

Hvem kan hjælpe mig med at holde styr på nerverne?

Oftest vil det være fødderne, der først bliver ramt af neuropati, fordi der er længst vej fra hjerte til fødder. Derfor er det en god idé at få tjekket dine fødder hos en fodterapeut en gang om året.

4. Giv dine nerver et KRAM

Du har sikkert hørt om KRAM-faktorerne: Kost, Rygning, Alkohol og Motion, og når du har diabetes, er du sikkert også allerede opmærksom på, at kost og motion er vigtigt for dit velvære.

Noget tyder på, at rygning, fedme og alkohol også kan øge risikoen for diabetisk neuropati. Derfor er det en god idé at kvitte smøgerne og følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger i forhold til kost og alkohol.

Læs Sundhedsstyrelsens anbefalinger om alkohol her

Her kan du få hjælp til rygestop: 

Ring til Stoplinien på 80 31 31 31 eller besøg Stoplinien.dk 

Længere levetid påvirker nerverne

Folk lever længere med diabetes, og derfor påvirker sygdommen resten af kroppen. Dermed stiger risikoen for at udvikle diabetisk nervesygdom (neuropati) også.  

Blandt de 20-29-årige ses nervesygdommen hos 5 %, mens 45 % i alderen 70 til 79 år har neuropati. Selvom du er ung og måske tænker, at der er lang tid til, at du skal tage dig af følgesygdomme, er der god grund til at passe godt på nerverne; for jo bedre du holder øje med ændringer i dine nerver (f.eks. i dine fødder) som ung, jo bedre er dine chancer for at undgå neuropati, når du bliver ældre.

Kilde: Sundhed.dk

Ømhed

Bliv klogere på nerverne

Flueben

Tak til

Troels Staehelin Jensen

Medlem af Diabetesrådet
Professor, overlæge, speciallæge i neurologi
Aarhus Universitetshospital

Troels Staehelin Jensen har bistået med at kvalificere indholdet 

Vi er her for at hjælpe

Har du spørgsmål om diabetes?

Vi er her for at hjælpe

Tal med Diabetesrådgiverne om, hvordan du passer godt på din krop.