At leve med diabetes kan også påvirke den mentale sundhed, fordi sygdommen kræver opmærksomhed døgnet rundt.
Alle mennesker er forskellige og har forskellige reaktioner på diabetes og andre ting, der påvirker vores sundhed. Der er ikke nogen reaktion, der er rigtig eller forkert. Det centrale er, at du passer godt på hele dig – både dit fysiske og psykiske helbred.
Langt de fleste lever godt med diabetes
Når du har diabetes, er det ikke ensbetydende med, at du også bliver ramt på din mentale sundhed. Langt de fleste lever godt med deres diabetes i det meste af tiden. Det er vigtigt, at du ved noget om de mentale reaktioner, du kan have, og at du mærker efter, hvordan du har det mentalt. Du kan hurtigt vænne dig til en tilværelse med forringet livskvalitet, og så kan det blive en selvforstærkende ond cirkel.
Sådan passer du på din mentale sundhed
Reel viden om fakta og risikoen for følgesygdomme dæmper uro og bekymring, så søg viden hos fagpersoner, der kender dine sundhedsdata
Vær åben – involver pårørende og netværk på det niveau, der passer til dig, og fortæl konkret, hvordan og hvor meget, du ønsker deres støtte
Søg fællesskab med andre, der har diabetes, for det giver forståelse og tryghed, der kan modvirke diabetesstress og mental mistrivsel
Lær at acceptere din diabetes, for så fylder sygdommen mindre i det daglige
Hov!
Mangler der noget? Du skal acceptere statistiske cookies for at se indholdet.
Du er ikke alene
Diabetes giver øget risiko for både stress og depression. Så hvis du mistrives mentalt, skal du vide, at du ikke er alene. Ifølge det internationale forskningsprojekt DAWN2 har næsten 45 % af voksne med type 1-diabetes diabetesstress.
Din mentale sundhed er ikke blot fundamentet for din trivsel og livskvalitet. Den har også betydning for, hvordan du passer din diabetes – og dermed din risiko for at udvikle følgesygdomme. Derfor er det vigtigt, at du søger hjælp, og at du fortæller din diabetesbehandler, eller din egen læge, hvordan du har det mentalt, og hvad du har det svært med.
Kontakt din læge eller diabetesbehandler, hvis:
Din livskvalitet og energi er belastet i en grad, så du med nød og næppe kan passe job og familie
Diabetes afholder dig fra at være social eller gøre andre ting, du holder af, fordi det er blevet belastende og besværligt
Du ofte er nedtrykt eller føler selvbebrejdelse og skyld
Du vælger konstant at have lidt for højt blodsukker for at reducere risikoen for insulinføling eller insulinchok
Du føler dig presset til at måle blodsukker utallige gange om dagen
Kilder: Diabetesforeningens undersøgelse om diabetes og psyken, 2014 og "Et bedre liv med diabetes - en psykologisk håndbog" af Clea Bruun Johansen og Anne Hvarregaard Mose, Dansk Psykologisk Forlag, 2013.
Vidste du, at du kan søge hjælp til psykolog?
Når du har diabetes, har du øget risiko for at få depression, og der er også sammenhæng mellem stress og diabetes.
Mangler der noget? Du skal acceptere statistiske cookies for at se indholdet.
Årsager til mental mistrivsel
Sådan har danskere med diabetes det
21 % har følelsesmæssig stress – såkaldt diabetesstress
15 % har prøvet at have en depression
32 % af de pårørende er bekymrede for, at personen med diabetes kan få hypoglykæmi
8 % opfatter deres livskvalitet som dårlig eller meget dårlig
Tallene er baseret på både type 1-diabetes og type 2-diabetes.
Kilde: Det internationale studie DAWN2, Diabetes Attitudes, Wishes and Needs. Den danske del af studiet omfatter 502 personer med diabetes (80 med type 1-diabetes og 422 med type 2-diabetes), 122 familiemedlemmer og 283 behandlere. I alt deltog 15.438 personer i DAWN2 fordelt på 17 lande. Bag DAWN står bl.a. Novo Nordisk og den internationale sammenslutning af diabetesforeninger: International Diabetes Federation (IDF).
Reaktion på diagnosen
Det er forskelligt, hvordan man reagerer på at få konstateret diabetes - men det er helt naturligt at reagere.
Diabetesstress er en naturlig reaktion på de udfordringer, du kan opleve, når du lever med diabetes. Her kan du læse, hvordan du tager hånd om eller forebygger diabetesstress.
Det øgede fokus på, hvad du spiser og drikker, når du har diabetes, kan øge din risiko for at få spiseforstyrrelser. Kend tegnene og søg hjælp, hvis du ser dem hos dig selv eller dine nærmeste.
Louise Jensen fik konstateret type 1-diabetes som 26-årig. Hun efterlyser mere fokus på det psykiske velvære i behandlingen til mennesker med diabetes.