Bagt selleri med græskarcreme

Tilbehør, Salater, Varme retter

Bagt selleri med græskarcreme

Ernæringsindhold

Næringsindhold pr. person

475/115

kJ/kcal

Energi

15

g

Kulhydrat

4

g

Fedt

4

g

Protein

225

g

Frugt/grønt pr. person

7

g

Kulhydrat 100 g


Ingredienser

4 personer

1 stor knoldselleri (ca. 550 g)
1 spsk. olie
3-4 kviste frisk timian eller 1 tsk. tørret
salt, peber

 

Græskarcreme
½ græskar, f.eks. hokkaido (ca. 350 g uden skræl, ca. 600 g med skræl)
½ citron
½ dl skyr eller andet syrnet mælkeprodukt naturel med højst 1,5 % fedt
salt, peber

Sådan gør du

Skær sellerien i skiver og derefter i mindre stykker. Bland olie, timian, salt og peber i en plastikpose, og vend selleriternene godt i blandingen. Læg dem på en bageplade med bagepapir. Bag sellerien ved 200° C i 10-15 min. på midterste ovnrille, til den er tilpas mør. Afkøl den.

Skær græskarret i skiver, og bag dem samtidig med sellerien, til det er mørt. Afkøl det, og fjern skrællen.

Pres saften af citronen. Blend græskar med citronsaft. Tilsæt skyr, og smag til med salt og peber.

Kom lidt af græskarcremen på, og server resten til.

Servering

Server retten til f.eks. ovnstegt kylling, farsbrød eller til en grøntsagsret.

Tip

Lav dobbelt portion græskarcreme, og brug den som dip til grøntsagssnacks.

Cremen er også god i fuldkornspitabrød, til at smøre på en fuldkornssandwich, -wrap eller lignende. Suppler med f.eks. salat og kylling.