Røsti

Tilbehør, Salater

Røsti

Ernæringsindhold

Næringsindhold pr. stk.

225/55

kJ/kcal

Energi

8

g

Kulhydrat

2

g

Fedt

2

g

Protein

40

g

Frugt/grønt pr. person

14

g

Kulhydrat 100 g


Ingredienser

12 stk.

8 kartofler (ca. 500 g)
1 løg (ca. 100 g)
½ fennikel (ca. 75 g)
1 æg
¼ tsk. stødt muskatnød
½ tsk. salt
peber
1 spsk. olie

Sådan gør du

Tænd ovnen på 250⁰ C, og sæt en plade ind i den.

Riv kartoflerne groft og løget fint. Pres kartofler og løg fri for væde – f.eks. ved at vride dem godt i et rent viskestykke. Skær fennikel i helt små tern. Rør æg og fennikel i blandingen, og tilsæt krydderier og olie.

Fordel kartoffelblandingen i 12 flade klatter på et stykke bagepapir. Skub bagepapiret over på den varme bageplade, og bag dem i ca. 25 min., til de er gyldne. Vend dem, når halvdelen af tiden er gået.

Servering

Server røsti som tilbehør til din varme mad sammen med grøntsager.

Tip

Hvis du ønsker færre kulhydrater, kan du erstatte kartoflerne med 600 g grøntsager som f.eks. gulerod, pastinak, persillerod eller knoldselleri.