Kærlighed mellem en mand og en kvinde

Sexlivet med diabetes

Fire ud af ti med diabetes har seksuelle komplikationer. Det gælder på tværs af alder, køn og diabetestype. Alligevel er det et emne, mange bærer alene – men der er hjælp at hente.

Hvad gør diabetes ved sexlivet?

Diabetes kan påvirke sexlivet på flere måder. For mænd handler det oftest om rejsningsproblemer. For kvinder er nedsat sexlyst og tørhed i underlivet de hyppigste udfordringer.

Årsagen kan være, at bekymringer og tanker om sygdommen gør dig uoplagt, og at højt blodsukker gør dig træt. Fysisk sker der helt konkret det, at hvis du gennem nogle år har haft diabetes, som ikke har været så godt reguleret, kan det påvirke potensen.

10 råd til et bedre sexliv med diabetes

  • Hav så god blodsukkerregulering som muligt
  • Stop med at ryge, hvis du ryger
  • Nedsæt alkoholforbruget
  • Tab dig, hvis du er overvægtig
  • Dyrk motion
  • Træn din bækkenbund – det gælder også mænd
  • Tal med din partner om problemerne
  • Modtag og giv kærtegn uden sex
  • Prøv noget nyt
  • Husk at kysse og grine sammen

For kvinder med diabetes

Kvinder med diabetes oplever seksuelle udfordringer 2,5 gange hyppigere end kvinder uden diabetes. Tørhed i underlivet, nedsat sexlyst og svampeinfektioner er de mest almindelige problemer, og der er noget at gøre ved dem alle.

For mænd med diabetes

54 procent af mænd med diabetes oplever seksuelle problemer. Rejsningsproblemer er den klart hyppigste udfordring. Læs om årsager og hvad du kan gøre ved det.

Hent grafikken i stort format.

Rådgiverne

Spørgsmål til sexlivet med diabetes?

Du kan tale med Diabetesforeningens sexolog, hvis du har spørgsmål eller seksuelle komplikationer.