MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Gør op med a- og b-hold i diabetesbehandlingen

16. november 2019 Tilbage

Mennesker med diabetes har forskellige muligheder for behandling og hjælpemidler alt efter hvor de bor. Det er urimeligt for patienterne, at deres mulighed for at leve godt med diabetes kan afhænge af postnummer og regionsgrænser, mener Diabetesforeningen.

Det er afgørende for en effektiv behandling af de 260.750 danskere med diabetes, at den enkelte har adgang til moderne teknologiske løsninger. Teknologien giver oftest en bedre livskvalitet og et lavere og mere stabilt langtidsblodsukker, som mindsker risikoen for alvorlige følgesygdomme på langt sigt.

Derfor bekymrer det Diabetesforeningen, at der er betydelig forskel på anvendelsen af både glukosesensorer og insulinpumper mellem de fem danske regioner:

Chef for Politisk Sekretariat i Diabetesforeningen Ane Eggert Jackson
Diabetesforeningen glæder sig over, at sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har gjort ulighed i sundhed til et prioriteret indsatsområde, siger Ane Eggert Jackson.

- Det er ikke i orden, at diabetikere i nogle områder af landet har langt ringere adgang til moderne teknologi. Det giver fornemmelsen af et a- og b-hold i diabetesbehandlingen, og det er bekymrende. Uanset hvor, du bor, har du krav på den bedst mulige behandling, så du kan leve godt med din diabetes og undgå følgesygdomme, siger politisk chef i Diabetesforeningen, Ane Eggert Jackson.

A- og b-hold

Nye tal fra Diabetesforeningens undersøgelse Livet med diabetes 2019 viser, at der er stor forskel på anvendelsen af behandlingsredskaber mellem de fem danske regioner. I undersøgelsen viser svarene fra flere end 2.300 voksne med type 1-diabetes, at der er betydelige forskelle mellem regionerne, når det gælder brugen af behandlingsredskaber som insulinpumper og glukosesensorer.

- Vi har længe kritiseret de store forskelle fra kommune til kommune, når det gælder hjælpemidler. At forskellene også findes på regionalt plan med moderne behandlingsredskaber gør så at sige uligheden dobbelt slem. Det kan mennesker med diabetes ikke leve med, siger Ane Eggert Jackson.

Hun peger på, at under en fjerdedel af de voksne med type 1-diabetes i Region Nordjylland behandles med en glukosesensor. Et par timers kørsel sydpå i Region Syddanmark har 40 procent af de voksne diabetikere en glukosesensor:

- Vi ved, at glukosesensorer er et af de mest betydningsfulde behandlingsredskaber for at sikre et stabilt, lavt blodsukker og dermed minimere risikoen for alvorlige følgesygdomme. Hvis en nordjysk diabetiker mener, forskellene virker helt urimelige, vil jeg ikke modsige det, siger Ane Eggert Jackson.

Godt fokus fra minister

Når det gælder et andet moderne behandlingsredskab, nemlig insulinpumper, viser Livet med Diabetes 2019 også store forskelle: Her er midtjyder med type 1-diabetes bedst stillet, da næsten en tredjedel – 32 procent – kan lade insulinpumpen styre blodsukkeret frem for at skulle stikke sig med en insulinpen. I Region Sjælland har blot hver femte voksne med type 1-diabetes en insulinpumpe. 

Grafik fra medlemsbladet diabetes.

Diabetesforeningen glæder sig over, at sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har gjort ulighed i sundhed til et prioriteret indsatsområde:

- Det er rigtigt set af ministeren, at der skal gøres noget ved den geografiske ulighed. Brug af diabetesteknologi er et oplagt sted at tage fat og gøre op med de store forskelle. Det vil gøre livet bedre for tusinder af danskere med diabetes og samtidig sikre, at vi investerer i at undgå alvorlige følgesygdomme. Det giver mening også for samfundsøkonomien, siger Ane Eggert Jackson.

Diabetesforeningen er klar til at bidrage til kampen mod ulighed i sundhed og håber at få lejlighed til at diskutere diabetesteknologi og andre forskelle mellem landsdelene i diabetesbehandlingen, når sundhedsministeren får brug for konkrete idéer til at gøre op med uligheden.

Af Michael Korsbæk mk@diabetes.dk

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes